Criminal Love - Justin Bieber

Rose Steel er en pige på sytten, som har været igennem nogle knap så gode ting. Faktisk rigtig brutale i en alder af sytten. Hendes mor begik selvmord, hendes far drikker, hun ryger selv og har været i ungdomsfængsel. Hun er kommet ud nu, og nogle folk har prøvet at få hende til at leve et normalt liv, men med alle tingene bag sig er det svært. Især når hun for lysten til sine graffititegninger igen, og laver sit første maleri i lang tid på en bestemt bus.

86Likes
569Kommentarer
19056Visninger
AA

23. ✝

Grinene fra mine venner rungede i gyden, som vi havde hevet Isabell ud i. Den måde hun var gået hen til mig, og nærmest truet mig, havde gjort mig sur på hende. Det var nok mest det, at jeg var fuld, som jeg godt vidste, at jeg var, der gjorde det, men nu skulle der handles. Jeg var dronningen, og ingen skulle tage min plads, heller ikke denne såkaldte Isabell, med det sorte uglede hår. Hun så forskræmt ud, da hun havde hele fire blikke rettet mod hende, som hun stod der op ad den grå murstensvæg en kold aften, med en let vind. Mine tanker omkring hende var enkle, hun var en dramaqueen, der ikke havde lært at opføre sig ordentligt. Endnu ikke, vidste jeg hvad jeg ville gøre ved hende, men noget ville jeg. Burde jeg bare gøre hende pinligt berørt, eller skulle der mere til, med større konsekvenser. Adam kiggede på mig, som jeg kiggede på ham, og vi blev enige, med et enkelt nik til hinanden, afgjorde vi, hvad der skulle ske. Vi kendte hinanden blikke, hinandens tanker og hinandens geniale idéer. Han ville altid være min bedste ven, lige meget om et skænderi ville opstå mellem os. Han havde kendt mig siden jeg var den lille flinke pige, med rottehalerne hængende ned over skuldrene. Tider jeg ikke ville mindes, da det var dengang det hele gik galt. Men den vej det gik galt, er jeg super glad for i dag. Mit liv er perfekt, og aldrig vil jeg ændre det, det håbede jeg i  hvert fald ikke ville ske.

Igen satte jeg mit blik på Isabells skuldre, der ikke var dækket af noget, da hendes sorte top var stropløs. Hvis jeg ikke tog helt fejl, havde jeg faktisk en magen til hjemme i skabet, så det var virkelig et dumt valg af hende, at have taget den på. Hun skulle dog være glad for, at jeg ikke ejede de bukser hun havde et par på af. Egentlig var de ret fede, i den sorte farve de havde.

”Hvad vil i?” Hendes stemme flød med vinden, og blev til en stille hvisken. Jeg smilede for mig selv, og gik helt frem til hende. Hendes blik blev mere og mere blankt, og samtidig ret så nervøst. Min hånd kørte kærligt op ad hendes skulder, og træk så ned i blusen, så jeg samtidig med jeg ødelagde hendes bluse, gjorde så hun stod i en sort bh. Man kunne høre hun skreg, men jeg var ligeglad. Min hånd gled op til hendes hals, mens den anden fulgte med, så jeg til sidst havde begge mine hænder ved hendes hals. Isabell blev ved med at skrige, og prøve at få mig til at stoppe, men det havde jeg ikke i sinde at gøre. Stille fik jeg min højre hånd op til hendes ørering, der var stor og hev den ud. Der var ikke nogen lås, så jeg lavede ikke hul i hendes øre, men fik hende bare til at føle en stor smerte, da jeg selv havde prøvet at fået hevet en ørering ud, uden jeg vidste det.

”Rose, stop, du går for vidt” lød Adams stemme, som jeg i alle andre situationer havde adlydt, men det var det sidste jeg havde tænkt mig nu. Det ville jo ødelægge det hele, og vise mig som en taber, som var noget af det sidste jeg var. ”Rose, stop nu for fanden, du har da ikke tænkt dig, at?” lød Adams bekymrende stemme, der for få minutter siden havde været en skinger grinende stemme, men nu lød han anderledes. Jeg nikkede hånligt, og gjorde så mit tag om hendes hals, så hun skreg endnu mere. Til sidst havde jeg dog strammet så meget, at hun faldt til jorden, uden at bevæge sig. Hun ville aldrig mere bevæge sig. ”Det der var dråben, Rose. Jeg vil aldrig se dig igen” sagde Adam hårdt og skred.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...