Criminal Love - Justin Bieber

Rose Steel er en pige på sytten, som har været igennem nogle knap så gode ting. Faktisk rigtig brutale i en alder af sytten. Hendes mor begik selvmord, hendes far drikker, hun ryger selv og har været i ungdomsfængsel. Hun er kommet ud nu, og nogle folk har prøvet at få hende til at leve et normalt liv, men med alle tingene bag sig er det svært. Især når hun for lysten til sine graffititegninger igen, og laver sit første maleri i lang tid på en bestemt bus.

86Likes
569Kommentarer
19042Visninger
AA

14. ✌

En uge var gået, og jeg havde følt mig skidt tilpas, og havde derfor, bare været derhjemme. Efterhånden som ugen var gået, og både Ann og Michael havde gjort en kæmpe indsats, for at få mig til at føle mig bedre tilpas, så var jeg begyndt at kalde det mit hjem. Jeg savnede stadig min far ekstremt, men livet gik videre, og det havde jeg sagt til mig selv, så ufattelig mange gange. Det var hårdt, men da jeg havde sagt til alle, at de skulle komme videre, så måtte jeg også selv. Det var livet, og jeg måtte live med det. Jeg fik mine lugtende bukser på, men jeg nægtede lige i øjeblikket at tage det nye på. Dog var det ekstrem klamt, nu at have gået i det samme tøj i en uge, da Ann eller Michael ikke ville vaske det for mig. Det var typisk, men hvis jeg måtte gøre det, for at have et ordentligt sæt tøj på, måtte det være sådan. Mit hår var vådt, da jeg lige havde været i bad, så jeg redte det hurtigt igennem, og satte det i en høj stram hestehale, sådan havde min frisure været i godt og vel fem år. Jeg satte det altid op sådan, og det håbede jeg, at blive ved med. Stille sukkede jeg over mit udseende, da der intet makeup var ved mine øjne, da Ann og Michael også havde taget det. De havde taget en del af mine ting, da de prøvede at få mig til at opføre mig bedre, men det gik bare ikke så godt. Jeg kunne godt se idéen i nogle af tingene, men havde ikke taget mig sammen til, bare en dag at gå i noget tøj de valgte, og sætte mit hår, sådan som de synes. Irriteret gik jeg nedenunder, for at få noget morgenmad, så jeg ikke ville dø af sult.

Jeg stod og hældte mælk på mine cornflakes, da Ann kom ned i køkkenet, og uden jeg overhovedet gav hende et blik, begyndte hun at snakke;

”Rose! Det der er altså ikke i orden længere. Du kan ikke gå i det der tøj mere. Enten vasker du det, eller også må du gå nøgen rundt. En uge, det er altså for meget” sagde hun irriteret, uden at gå fra køkkenet. Irriteret sukkede jeg og vendte mig rundt.  

”Hvad vil du have, at jeg skal gøre?” spurgte jeg stille, da jeg var på ret dybt vand. Jeg kunne jo ikke vaske mit tøj, da jeg aldrig havde lært det, og jeg regnede ikke direkte med, at Ann ville lære mig det. Hvorfor skulle hun også det, når hun helst ikke ville se mig i det her tøj.

”Vi kunne lave en aftale. Du tager med mig til centeret, og vi klipper dig, og du får et sæt tøj du selv vælger, men ikke i den stil der. Og så når vi kommer hjem, vasker jeg dit tøj for dig, og viser hvordan du gør. Så i fremtiden kan du måske få et job, og begynde at tjene penge” sagde Ann, og smilede til mig bagefter. Det måtte vel være okay. Hvor dårligt kunne en klipning være? Det var jo bare det, at få klippet lidt, og så var det det. Det kunne jeg sagtens klare, og så at jeg selv måtte vælge et sæt tøj. Det var altid noget, at jeg selv havde lidt valg, over det jeg ville gå i.  

”Fint” sagde jeg irriteret, men samtidig med en glad tone. Et smil kom fra Ann, som allerede nu, uden jeg havde fået morgenmad, fik mig med ud til bilen. Åbenbart måtte jeg gerne tage af sted i det her tøj, selv om det lugtede lidt, men fint med mig. Jeg satte mig ind i bilen, og kiggede ud af vinduet, som Ann begyndte at køre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...