Criminal Love - Justin Bieber

Rose Steel er en pige på sytten, som har været igennem nogle knap så gode ting. Faktisk rigtig brutale i en alder af sytten. Hendes mor begik selvmord, hendes far drikker, hun ryger selv og har været i ungdomsfængsel. Hun er kommet ud nu, og nogle folk har prøvet at få hende til at leve et normalt liv, men med alle tingene bag sig er det svært. Især når hun for lysten til sine graffititegninger igen, og laver sit første maleri i lang tid på en bestemt bus.

86Likes
569Kommentarer
19053Visninger
AA

4. ♖

”Vi må altså tale om det her, Rose” prøvede Ann, mens jeg bare skævede ned i min suppe. Supper var helt klart ikke min favorit, så jeg skulle ikke have glæde af det, synke ned gennem min hals.

”Der er intet at tale om” sagde jeg irriteret, da jeg vidste hvad deres samtale ville lyde på. Noget anden end min, hvis jeg skulle vælge. De ville snakke om, hvordan jeg skal ændre mig, og være et bedre mennesker. Alt det der latterlige, og alle reglerne jeg skulle følge. Min samtale ville være, at de skulle lade mig gå, bare det at leve mit eget liv i gyderne om natten, lige det jeg ville have.  

”Rose, nu skal du høre her. Vi bad ikke om at få sådan en forkælet unge. Vi troede du ville være en sød pige, men lige nu har vi mest lyst til at sende dig tilbage” sagde Michael hårdt, som fik mine hår i nakken til at rejse sig. Nu turde han at tale, og så kom han med sådan en bemærkning. Han var da ikke helt slem endnu. Hvis han talte sådan altid, kunne jeg nok godt se mig, lide ham mere. Men aldrig ville han kunne erstatte min far. Min far var min anden halvdel, så snart skulle jeg besøge ham.  

”Lad mig være, jeg gider jer ikke” sagde jeg surt, og skubbede skålen, med suppe i, væk. Noget af suppen flød over og landede på bordet, men det kunne de selv tørre op. Det gad jeg ikke bruge min tid på, det var jo ikke mit hus. Jeg følte mig ikke hjemme, og havde ikke lyst til det.  

”Rose, gå op på dit værelse” sagde Ann surt, selv om jeg allerede var på vej. Det var godt nok en fejltagelse af dem, at sige de ville have mig som deres plejebarn halløj. Jeg havde ikke styr på det, men de skulle aldrig have gjort det. Ingen ville kunne være mine forældre, andre end mine rigtige.  

Væggene på værelset irriterede mig som en sindssyg igen. Men der var intet jeg kunne gøre. De var den lyserøde farve, som jeg hadede overalt på jorden. Det eneste der var stillet i værelse, var den her seng med lyseblår betræk, samt et spejl. Spejlet var dog pænt nok, da det var enkel og rammen var sort. Sort var min yndlingsfarve, da den tit var tegn på negative ting, ligesom jeg selv. Jeg stillede mig foran spejlet og kiggede på mig selv. Min sorte bh, med stropper, kunne nemt ses igennem den flettede ting jeg havde på. Hvad man kalde det, vidste jeg ikke. Det var noget syet noget, så der var firkanten, som man kunne se igennem. Den varede kun ned til navlen, så meget af min mave var synlig. Det havde jeg det fint med, da jeg var tynd. Tynd så jeg kunne lide det, og hvis jeg kunne det, var det godt. Mine bukser var nogle sorte cowboybukser, som jeg tit brugte. Ellers var mine sko bare nogle sorte sko med snørebånd, intet at fremhæve der. Mit brune hår med et rødligt skær, hang løst ned til min venstre side. Det gik mig til brystet, og jeg elskede den måde det altid filtrede på. Jeg elskede sådan set alt ved mig selv, så derfor skulle ingen ændre mig. Jeg var den jeg var. Mit blik for mod vinduet, og jeg så mit tag til at stikke af. I hvert fald bare for den her nat, da jeg gerne ville have tag over hovedet, de næste par dage. Dog var jeg på anden etage, så der skulle et hop til. Men det stoppede mig ikke. Jeg ville ud til gyderne og møde nye ansigter. Måske endda få røget lidt. Nogle af de barske typer i gyderne, måtte vel ryge. Jeg besluttede mig i hvert fald for, at finde ud af det, og sprang ud af vinduet. Med et bump landede jeg på det våde græs, fra duggen, og løb mod der, hvor jeg vidste de mest besøgende gyder var.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...