Han slog hende ihjel

Ramona er politibetjent i Århus, hun bor i en tre værelses lejlighed et par km fra centrum med sin Teenage datter Eva, det går godt på jobbet, indtil en massemorder raserer i området, lige som hun tror de har fanget den rigtige, finder hun ud af det er den forkerte, hvor er den rigtige gerningsmand?

4Likes
11Kommentarer
1716Visninger
AA

3. Begyndelsen på et mareridt del 2

Martinsen tog lidt tid om at svare, men efter kort tid havde han fundet sagsmappen og svarede så " lige præcis 12 personer slog han ihjel, det er bekymrende, men du tror da vel ikke han har tænkt sig at slå tolv unge mennesker ihjel, tror du?" . Ramona fik en klump i halsen bare ved tanken om det, " Jeg frygter at det vil ske igen, ved ikke om det vil ske tolv gange igen, men jeg er desværre sikker på at det kommer til at ske igen. Martinsen sukkede dybt, han var lige så berørt af det som Ramona, han havde selv et barn i den aldersgrupope, og ved nærmere eftertanke, havde Ramona jo også Eva, som lige var fyldt 16.Pokkers også. " Ramona, jeg tror heller ikke jeg kan sove, jeg tager hjem nu og arbejder på sagen, så du ringer bare hvis du finder ud af mere, okay?"Ramona sad i sin helt egen verden, prøvede igen at forestille sig, hvorfor han gjorde det, og hvad han fik ud af det, var det fordi det syge møgsvin tændte på at se dem tigge for at få lov til at leve, eller var det fordi han elskede at have magten, eller var det mon en psykopat som... ja det var en kæmpe psykopat som ikke havde nogen medfølelse, og bare skulle hænges, eller det var det hun ønskede skulle ske, hun kunne ikke engang finde ord for, hvor meget hun hadede ham, den forbandede kopimorder. Hun sad længe og prøvede på at få det hele til at passe sammen, men der var altid et eller andet som bare overhovedet ikke passede sammen, men hvad det var kunne hun ikke komme i tanke om, der var ikke andet at gøre, end prøve at sove lidt, inden hun skulle op på arbejde igen. Hun havde lige lagt sig i sengen, da hendes telefon ringede, hun tog den op og kiggede på den, det var fra stationen, så hun var tvunget til at tage den, selv om hun godt nok var ved at være træt. " Du må hellere komme herned, der er sket endnu et mord". Ordene ramte hende hårdt og det føltes som om hun havde fået en knytnæve hamret så hårdt i maven at hun var på nippet til at vælte omkuld. " Jeg kommer med det samme" Hørte hun sig selv svare, inden hun overhovedet havde tænkt over det stod hun ud af sengen og gik ind for at tage tøj på. tankerne ffløj gennem hovedet på hende, da hun sad i bilen på vej ned på stationen, hvem var nu død, og hvad skulle der nu ske, en ting var hun helt sikker på, medierne var nysgerrige og ville have svar, og folk kunne ligeså godt være forberedt på at der var en syg morder løs, som hadede unge mennesker. Hun gøs ved tanken om at skulle stå der og fortælle dem, at de ikke mere kunne føle sig sikker. Da hun kom ned til stationen så hun tre betjente der mødte hende i døren, denne gang stoppede de hende inden hun gik ind, og sagde til hende at dette drab var det værste de hidtil havde set, de kunne ikke identificere pigen, så slemt  tilredt var hun, drabet var sket i en gyde ikke så langt fra byen. Et øjeblik senere kom Martinsen gående hen imod Ramona og tog hendes hånd, Det jeg skal fortælle dig nu, er meget meget svært for mig, men... Inden han var færdig med at sige noget udbrød hun : " Nej, for alt i verden, ikke fortæl mig, at det er Eva, min lille Eva. "  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...