Forbandet Kærlighed

Alice' far forlod familien Thorlé da Alice var 5 år, den gang troede hun at han var ude og rejse. Nu er hun 12 år og må leve med sorgen i sin hverdag. Hendes mor, Linda er helt væk og er deprimeret i sin hverdag og vild kvinde med alkoholmisbrug om natten. Alice føler sig udstødt. Ikke bare i hjemmet men også i skolen. Alle taler om at Alice er en møg egoistisk tøs bare fordi hun har det hårdt. Så møder hun ham. Den store kærlighed. Englen der er sendt fra himlens rige. Den magiske dreng. Den kærlighed hun har læst om i adskillige kærlighedsromaner! Men er kærligheden nu også så "magisk" som i historier?

1Likes
1Kommentarer
1306Visninger

1. Min historie

"Du skal i skole, skat."
Skat, vrænger jeg for mig selv.
Hun lader som om alt er godt. Som om vi har det godt.
Det har vi ikke. Vi har det dårligt!
Taber, luder! Møg mor! Lader som om alt er godt når hun selv tuder hver nat når hun kommer hjem med en ny kæreste som hun straks kassere når hun tænker på far!
Far.
Han forlod os!
Lod mig stå alene. Mor gider ikke tage sig sammen. Hun tænker ikke på mig. Slet ikke. Om natten er hun vild og jeg er bare en hun "passer" derhjemme.
Forbandet mor! Forbandet 'familie'
Jeg. Hader. Min. Familie!
Men jeg vil slappe af. Take it easy!
Jeg må tage og komme i skole.
Jeg løber ud i køkkenet og snupper et æble uden at værdige min 'mor' et blik.
"Jeg tager afsted.." mumler jeg, griber min taske, i farten, og løber ud af døren. Bag mig høre jeg min mor:
"Hav en god dag, søde! Jeg sender dig tusind kys i mine tanker!"
Sikkert!
Jeg gider ikke at tage cyklen så jeg spurter afsted. Skolen ligger altså også kun 5 minutter herfra.
Da jeg kommer ind i klassen løber Louise over til mig med et hånligt smil på læben. Dumme møgtøs! Hun skal sikkert komme med en spydig kommentar óm den blå sweater jeg har på. Men nej. Der er noget andet på gærde. Jeg kan næsten mærke det i luften.
"Alice, jeg har nogen spændene nyheder" Hun lér men uhyggeligt og hæst som om hun hoster.
"Min mor så din mor igår aftes klokken 04:00 om natten - med en skallet mand under armen! Puha bliver han din papfar?" Hun har efterhånden hævet stemmen så alle i klassen har rettet deres opmærksomhed mod vores samtale.
Jeg ser fraværende på mine negle mens jeg, med lige så høj stemme, siger:
"Åh jamen det var bare min onkel som hun kom til undsætning fordi hans hus blev brændt ned! Men hvad med din mor? Hvad i helvedet lavede HUN så om natten?"
Hun gisper og kigger forvirret rundt mod alle andre som stirre på hende.
"J-jeg .. Tjoh h-hun skulle øh... Øh hun og jeg, vi s-skulle ... Hjem og.. Du ved..?" hun griner nervøst og klør sig på armen, hendes pande er fugtig og hun stirre ned i jorden.
Jeg kan ikke lade vær, så jeg smiler hånligt til hende og siger:
"Hvad mener du HELT præcist med det?"
Klokken ringer i samme sekund og jeg jamre for mig selv. Dårlig timing! Når ja, jeg fik hende i det mindste sat på plads?
Men jeg er for hurtig for idét braser Louise ind i mig med en uskyldig mine, så jeg vælter. Hun ser på mig med opspillet øjne, peger på mig til de andre og bukker sig ned for at rejse mig op. Men da hun hiver mig op, niver hun mig i armen og snerre lavmælt, så kun vi kan høre det,:
"Hold din mund lukket og hold dig fra mig."
Og med de ord støder hun ind i mig igen og går igen.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...