He's everything, but innocent ~ Justin Bieber

Maybelle Jones-18. Justin Bieber-19. Isabelle Jones-19. "Love ain't suppose to hurt this bad, I was the best you ever had".

72Likes
301Kommentarer
7896Visninger
AA

4. 4 ~ Savnet

Det var umuligt at nå skolen på kun fem minutter, for det tog mindst otte minutter i bil. Jeg lagde hurtigt det sidste lag mascara og gik stille ud på gangen med min taske hængene af skulderen. Ryan, Justin og Isabelle sov, så jeg listede ned i køkkenet og tog et æble. ”Forsendt i skole igen?”. Jeg tabte æblet på bordet i chok og sukkede irriteret. ”Jeg troede, du sov?”, vrissede jeg og gned æblet mod mine jeans, som en vane. ”Naaah, jeg skal på arbejde, så jeg får ikke lov til at sove ved siden af min dejlige forlovede”, sagde han ondt. Det gjorde ondt, det han sagde, men jeg gemte det. ”Hvem er det nu, der er barnlig?”, mumlede jeg irriteret og gik hen til hoveddøren. ”Stadig dig. Du vender ryggen til alt og alle, når du ikke kan svare på noget”. Urgh, den flabede idiot. Jeg vendte mig mod ham igen og løftede hænderne, men tog dem hurtigt ned igen. Det ville ikke være fair, hvis jeg kvalte ham. ”Ved du hvad, Justin? Fuck dig”, snerrede jeg irriteret. Et vredt og ondt smil kom frem på hans læber. ”Med glæde. Min seng eller din?”, snerrede han tilbage. Han tog fat i mit håndled med vrede bevægelser og rykkede mig hen mod ham. Min taske faldt ned på gulvet, og vi stirrede hinanden i øjnene. Mit hjerte sad oppe i halsen på mig af bare spænding. Jeg kunne mærke hans ånde mod min mund, da han bøjede sig ned. ”Kom. Jeg giver et lift til skolen, du er allerede sendt på den”, sagde han roligt og slap langsomt min hånd. Hans humørsvinge var underlige. Først var han glad, så sur og så helt rolig igen. Jeg nikkede langsomt og tog min taske om skulderen igen.  

 

I bilen var der tavshed, hvilket irriterede mig grænseløst. Tolv minutter forsendt, men stadig tre minutter tilbage, før vi var der. ”Gider du køre hurtigere?!”, udbrød jeg og kiggede surt på ham. Med vilje sank han farten og kørte ind til siden. Godt der ikke var nogle biler. Men hvad havde han gang i? ”Gider du slappe af?”, mumlede han og kiggede underligt på mig. ”Justin, har du nogensinde hørt om skole? Der skal jeg hen, men hvis du ikke trykker speederen i bund, kommer jeg forsendt pga. dit lorte bryllup og din… irriterende forlovede”, stammede jeg nærmest og sukkede dybt. Han blev ved med at kigge roligt på mig, ikke rørt af de ting, jeg sagde. Jeg sank ned i sædet og trak vejret dybt, som om ilten skulle ned i tæerne. ”Endelig”, sagde han og begyndte at køre videre. Hold kæft, han var dum og irriterende. Da jeg så min skole, blev jeg nervøs for, hvad min lære ville sige denne gang. Men Justin kørte forbi den? ”Ehh, hallo, popstjerne?! Min skole er lige dér”, mumlede jeg højt og pegede med min tommelfinger mod skolen. Han ignorerede mig og kørte videre mod motorvejen. ”Justin! Du må gerne køre mig tilbage”, sagde jeg højt og gik næsten i panik. Mit hjerte racede igen, og blodet pumpede hurtigere i blodårene. ”Kidnapper du mig eller hvad?!”, råbte jeg og tog mig til hovedet, imens jeg rokkede frem og tilbage i sædet. Jeg hadede ham. Han grinte stille og nikkede til mig.

 

”Hvor skal vi hen?”, spurgte jeg efter en meget lang tavshed. ”Det får du at se”, svarede han bare og holdt øje med vejen. Jeg var ved at rive hårene ud af hovedbunden på mig selv, da bilen endelig stoppede. Jeg gispede og kiggede hurtigt op. ”Slap af, det er bare et lyskryds”, grinte han og drejede til højre, da lyset blev grønt. ”Jeg hader dig. Hvorfor fanden har jeg datet dig? Du er et svin, en idiot, en selvoptaget superstjerne, der kun tænker på sig selv, penge og sex. Hvorfor mig?! ARGH!”. Jeg flippede ud, men han kiggede stift ud på motorvejen. Nej vent. En villa vej ved stranden? Hvor var vi? Jeg så et grønt skilt, da han drejede til venstre. Savannah Beach? Den tætteste strand til os, hvor vi tit var. Sad vi to timer i bilen bare for at komme hen til Savannah stranden? En øde strand, hvor næsten ingen mennesker var, men det var bare synd, for stranden var pisse lækker og det samme med vandet. ”Du laver sjov, ikke?”, surmulede jeg. ”Niks”. Han stoppede bilen foran et hvidt strandhus. Som Justin ejede… Foran stranden. ”Hvad…?”. ”Okay, hold lige kæft, May. Jeg er her kun, fordi din søster driver mig til vanvid med alt det der bryllup hejs. Du er her, fordi du skal holde mig med selvskab, og fordi jeg har savnet at være sammen med dig alene. Isabelle og Ryan tror, jeg er på arbejde, og du er i skole, så de finder ikke ud af det. Du kan ligeså godt give mig din mobil, for jeg kan ikke risikere, at du ringer til politiet og siger, Justin Bieber har kidnappet dig”, udbrød han og rakte sin hånd imod mig. Jeg spændte selen op og åbnede hurtigt døren, men han fik fat i min arm. ”Haha, hvor er du let, Maybelle”, lo han i mit øre. Jeg sukkede irriteret og var skuffet over mit ødelagte forsøg på at stikke af den sindssyge idiot. ”Du er sindssyg, Justin. Er du klar over, det er ulovligt at kidnappe folk?”, hvæsede jeg sammenbidt og tog min mobil op af lommen. En BlackBerry Bold 9000 i sort. ”Det er ikke ulovligt, hvis du selv er med til det, snuske”, sagde han og flåede min kære Black Berry ud af hånden på mig. Han slap min arm og koncentrerede sig om putte mobilen i sin baglomme. Jeg trådte ud af bilen, og en dejlig varm vind legede med mit hår, der hang løst. Det var en mørk kastanje brun farve, der var naturlig ikke farvet, som Isabelles stribede hår. Det gik mig til hofterne. Jeg havde kun langt hår, fordi min far elskede, når jeg havde langt hår, så jeg klippede det ikke særligt tit. Da vores forældre døde, boede vi sammen med vores faster og hendes mand, som vi så flyttede fra. Eller jeg flyttede fra dem, fordi jeg kom til at bo sammen med Justin, da vi var kærester. Men da Isabelle og Justin var sammen, flyttede Isabelle ind. Og min faster Anna og onkel Dave flyttede til Alaska. Heldig for mig, ikke? Nej faktisk ikke. Hvis jeg kunne, ville jeg med glæde flytte hjem til dem i Alaska, men problemet var, jeg ikke havde kontakt med dem. ”May, kom nu!”. Jeg elskede den måde, han sagde mit navn på. Jeg smækkede bildøren hårdt i med vilje, så hans blik røg hen på mig. Blikket sagde, ”Pas på min bil!”. Haha, taber. Han havde en lækker, sort Range Rover som Usher havde hjulpet ham med at spare op til. Forkælede møgunge. Huset var hvidt og lavet ud af mursten, som bare var farvet. Dørene var lavet ud af glas og var rammet ind i træ, som også var farvet hvidt. Jeg gik op af de fem trappetrin og fulgte efter Justin. Huset bestod af en stue, et køkken, to soveværelser med dobbeltsenge, to badeværelser og bla bla bla. Man kunne godt sige, at forhaven var stranden. Jeg fandt Justin i et af værelserne, mens han var i gang med at tage tøj af. Han stod i bar overkrop og hans jeans, da han fik øje på mig. ”Hvorfor står du bare der? Kom nu herhen”, sagde han med et smil og rakte sin hånd mod mig. Jeg ignorerede hans hånd og satte mig i sengen med blikket mod hans ansigt. Han smilede ikke, men kiggede bare tomt på mig. ”Justin?”. Han satte sig ved siden af mig og lænede sig ind mod mig, men der skete ikke noget. Hverken et kram eller et kys, som jeg virkelig længtes efter. ”Må jeg spørge dig om noget, May?”, hviskede han og kiggede ned. ”Er du kærester med Ryan?”, spurgte han, inden jeg kunne svare ham. Det nyttede ikke noget, hvis jeg løj, så jeg svarede ærligt. ”Nej. Det røg bare ud af min mund, da du spurgte i går”, sagde jeg og rømmede mig, fordi jeg havde kriller i halsen. Han nikkede tøvende og så mere lettet ud end før. ”Hvorfor gjorde du det?”, spurgte jeg ud i det blå. Han så på mig med forvirrede øjne. ”Hvorfor var du sammen med min søster, da jeg var din kæreste?”. Han stønnede og begravede sit hoved i hænderne.

”Jeg ved det ikke, May. Jeg aner ikke, hvorfor jeg havde sex med hende. Måske, fordi du ikke gad”, mumlede han. Han var mig utro, fordi jeg ikke gad og have sex med ham? ”Du havde sex med Isabelle, fordi jeg ikke gad? Justin, den aften, jeg så jer sammen, var jeg endelig klar til at gøre det med dig!”, sagde jeg og kunne mærke, det prikkede meget stille i mine øjne. Som syre. Han kiggede overrasket på mig, og jeg kunne se, han havde grædt lidt. Hans øjne var røde og våde. Han bed sig i underlæben, så jeg kunne se hans tænder. ”Jeg hader at være vred på dig. Jeg savner dig, Justin. Jeg savner alt ved dig. Dine kram, dine kys… Alt ved dig”, hviskede jeg. Mit hjerte blev lettere efter, jeg havde sagt de ord. Tårerne røg ned af mine kinder, som et vandfald. Jeg fattede ikke, jeg havde mistet ham til en frygtelig søster. Hun fortjente ikke Justin eller nogen anden. Jeg blev vækket fra mine tanker af Justin, der blidt strøg mit hår væk fra mit ansigt og om bag mit øre.

”Jeg savner også dig. Jeg savner at holde om dig, når du er ked af det. Jeg savner at kysse dine læber”, hviskede han tilbage, mens hans ansigt kom nærmere og nærmere. Jeg kunne mærke hans varme ånde mod min mund, og hans næse rørte min. Da hans læber strejfede mine, løb det koldt ned af min nakke. Hans fingre flettede sig ind i mit hår nede ved nakken, så han kunne presse sin hånd mod min nakke. Igen strøg han sine læber mod mine, men kyssede mig ikke. Han drev mig til vanvid, og det vidste han udmærket godt. I stedet for at kysse mig på læberne, lod han sine læber kærtegne min kæbe. Jeg åndede tungt i hans øre, men prøvede på at slappe af, hvilket mislykkedes. Hans læber var varme og blide mod min hals, ligesom jeg elskede det. Lusket, placerede han sin mund mod min hud lige under mit øre, - mit svage punkt. Han begyndte at suge, så det nærmest gjorde ondt, men jeg elskede det alligevel. Jeg pressede min hånd mod hans brystkasse og stønnede tilfredst, da han blidt satte tænderne i min øreflip. Jeg drejede mit hoved, ivrig efter hans læber, og pressede min mund mod hans læber. Varme, fyldige og bløde læber. Han pressede sin tunge mod mine læber, så han kunne få adgang til min mund.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...