Need You Now - JDB.

Melanie og Justin har været kærester i et år, men valgte at slå op, da Justin ikke havde tid til en kæreste.
Ellers bare læs? (-:
Dette er min anden novelle, så undskyld hvis den er dårlig.

7Likes
50Kommentarer
2789Visninger
AA

5. 5.

Justins synsvinkel.

Jeg rejste mig op. Tog en dyb indånding og lukkede kort øjnene. Jeg prikkede hende forsigtigt på skulderen. ”Melanie?” Sagde jeg stille. Hun løftede hovedet op og vendte sig mod mig. Hun kiggede på mig med store øjne. ”Justin?!” Udbrød hun. Jeg kiggede op og ned af hende. Hun havde forandret sig. Mit blik faldt på hendes mave. Hun havde en metal-ting i navlen. ”Du har virkelig forandret dig. Rødt hår og piercinger, hva?” Sagde jeg og prøvede at smile. Hun kiggede bare på mig og nikkede stift. ”Men hvad rager det dig?” Sagde hun koldt og rejste sig op. Hun stod længe for at finde balancen og til sidst var hun ved at falde. Jeg tog hurtigt fat om hende og holdt hende op. Hun begyndte at grine. Eller så græd hun. Jeg kunne ikke høre det så godt, da der var mange som snakkede. Jeg trak hende forsigtigt ind til mig og lagde mine hænder om hendes hoved. ”Er du okay?” Spurgte jeg og kiggede hende i øjnene. Hun græd. ”Nej. Jeg er overhovedet ikke okay. Det hele er totalt fucket up.” Hulkede hun. Jeg tørrede forsigtigt tårerne væk, som løb ned af hendes kinder. ”Skal vi gå et sted hen og snakke?” Spurgte jeg. Hun nikkede stille og tog sine sko på. ”Jeg går lige, Sophie.” Sagde hun til sin veninde, som sad og snakkede med nogle drenge. Hun hørte vidst ikke efter. Jeg tog fat om hende og gik udenfor, da der ikke rigtigt var nogle steder indenfor, hvor der var stille nok til at snakke. Jeg trak hende med hen til en bænk. Vi sad på bænken og var helt stille. ”Så.. Hvordan går det?” Spurgte jeg stille. Hun drejede langsomt hovedet hen mod mig. ”Jeg har det fint, Justin. Jeg har det virkelig godt, kan du ikke se det? Jeg er ved at brække mig, så lykkelig er jeg.” Svarede hun tilbage og kiggede væk. Jeg sukkede og kiggede ned i mine hænder. ”Undskyld..” Mumlede jeg. Der var stille i noget tid, indtil hun brød stilheden. ”Du sagde til mig, at du ikke havde tid til en kæreste. Men alligevel har du Gomez-pigen.” Jeg åbnede munden for at sige noget, men kunne ikke rigtigt finde på noget. ”Altså.. Vi er ikke rigtige kærester.. Vi dater bare lidt og sådan noget.” Fik jeg sagt efter lidt tid. Hun kiggede på mig. Hendes make-up løb ned af hendes kinder. ”Ja, i dater bare. Selvfølgelig dater i bare.” Sagde hun og himlede med øjnene. Jeg sukkede dybt og lænede mig lidt tilbage. ”Du har ret.” Sagde jeg. ”I hvad?” Mumlede hun. Jeg kiggede på hende. ”I at jeg ikke kan lide hende.” Hun kiggede på mig i lang tid, uden at blinke. ”Men.. Hvorfor er du så sammen med hende?” Spurgte hun. Jeg trak på skulderne. ”Det ved jeg ikke. Jeg kunne vel ikke klare at være alene?” Sagde jeg og kiggede ned i mine hænder. Jeg kunne mærke at hun rykkede tættere på mig. ”Jeg forstår det ikke.” Sagde hun. ”Altså.. Efter at vi slog op, følte jeg mig alene og Selena var den eneste tætte ven jeg havde ved mig. Så jeg tænkte at jeg ville prøve at give det en chance. Men nu går hun rundt og siger at vi skal giftes og jeg ved ikke hvad.” Sagde jeg. Jeg kunne høre at hun kvalte et grin. Jeg prøvede at kigge alvorligt på hende, men vi flækkede begge af grin. ”Selena Bieber? Justin Gomez?” Grinte hun og holdte sig for maven. Jeg grinte også selv, da det lød dumt. Efter lidt tid, stoppede vi med at grine. Vi kiggede bare på hinanden. ”Skal jeg følge dig hjem?” Spurgte hun og smilte. Jeg grinte stille. ”Burde det ikke være omvendt?” Spurgte jeg. ”Ikke idag.” Sagde hun og rejste sig op. Jeg kiggede op på hende og rejste mig op. ”Jamen, okay så. Lad os gå.”
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...