Need You Now - JDB.

Melanie og Justin har været kærester i et år, men valgte at slå op, da Justin ikke havde tid til en kæreste.
Ellers bare læs? (-:
Dette er min anden novelle, så undskyld hvis den er dårlig.

7Likes
50Kommentarer
2754Visninger
AA

1. 1.

Melanies synsvinkel.

Jeg kiggede ud af vinduet. Det regnede. Ligesom den dag vi slog op. Faktisk, så var denne her dag præcis, som da vi slog op. Jeg havde det samme tøj på, der stod det samme glas på køkkenbordet, den samme sang var i radioen. Eller så var det mig, som er ved at blive lidt skør.

Jeg tog glasset i hånden og kastede den hårdt ind i væggen, imens jeg skreg. ”Jeg hader dig!” Skreg jeg så højt, som jeg kunne. Jeg gik hen til glasskårene, som lå på gulvet. Tog en af dem op og satte mig ved bordet igen. Jeg kunne mærke tårerne ned af mine kinder, men ignorerede dem. Jeg satte glasskåret mod mit håndled. Var det her nu en god idé? Ja, det var det. Jeg begyndte at skære i mig selv. Jeg bed hårdt læberne sammen og lukkede øjnene. Det føltes.. Dejligt. Befriende. Efter jeg havde lavet tre lange ridser, lagde jeg glasskåret på bordet. Slikkede blodet væk fra mit håndled. Jeg fik en metal-smag i munden. Jeg sukkede dybt og rejste mig op. Fjernede alle glasskårene og skruede højere op for radioen. Jeg lagde mig på gulvet og kiggede op i loftet. ’Next to you’ kom i radioen. Jeg begyndte at græde, da jeg hørte ham synge. Jeg savnede ham.

Jeg savner dig så meget, Justin.

Justins synsvinkel.

Jeg lå i min seng, hjemme ved mig selv. Jeg havde ligget og stirret op i loftet, i flere timer nu. Jeg kunne ikke tage mig sammen til at stå op. Jeg ville bare ligge her og dø. Jeg havde ikke spist noget i tre dage. Min mor havde truet mig med, at hvis jeg ikke begyndte at spise, ville hun sende mig til psykolog. Mig til psykolog? Come on..

Endelig fik jeg rejst mig op og gik ned i stuen, hvor jeg smed mig i sofaen. Jeg var alene hjemme. Jeg fandt fjernbetjeningen og tændte for tv’et. Jeg zappede lidt rundt, til en stemme i tv’et fangede min opmærksomhed. Jeg skruede lidt højere op.
”Jeg elsker ham virkelig meget. Vi er som skabt for hinanden. Vi er sammen næsten hver eneste dag. Og han har givet mig den her halskæde.” Sagde Selena i tv’et, imens hun holdte halskæden oppe, som jeg gav hende til hendes fødselsdag. Hvorfor sagde hun sådan noget, når det ikke passer? Ja okay, vi er vel lidt kærester, men ligefrem elsker hinanden? Ej, det tror jeg ikke. Jeg har kun elsket en i mit liv, og det vil jeg altid gøre. Selvom vi ikke er sammen mere, vil jeg altid være der for hende. Jeg kiggede ud i luften. Jeg savnede hende lige pludseligt. Jeg savnede hende meget, faktisk. Jeg lukkede øjnene og klaskede hænderne sammen.

Jeg savner dig så meget, Melanie.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...