10 reasons to love you - JDB

Hope er en hel normal pige, som har et normalt kedeligt liv. Selv om hun har en bedste veninde, som er cheerleader kaptajn, føler hun sig alligevel alene. Men det ændre sig, når hun støder ind i en af basketspillerene. - Justin er ikke kendt.

56Likes
186Kommentarer
5197Visninger
AA

3. To

To; Selv på dårlige tidspunkter, kan du charmere.

 

”Go, Steven, Go” lød det i kor fra den ene side af bænkene. Råbene kom her og der, men det hørte jo til i kampe, det var noget jeg vidste. Clarissa dansede stille rundt for enden af banen, og lavede nogle små tricks med de resterende piger fra hendes hold. Jeg smilede af hende, for hun var egentlig ret fantastisk til det der, men hun havde også øvet. Øvet så meget, at hun næsten ikke havde haft tid til mig i overgange, men det var blevet bedre nu. Desværre havde hun nu for travlt, til at kigge på mig, men i flokken af mennesker, ville jeg nok ikke være alt for nem at få øje på. Mere tænkte jeg ikke over det, da jeg pludselig blev ventet ned på den kolde asfalt, hvor personen var stødt ind i mig, lå oven på mig. Hurtigt rejste personen sig dog, og først da jeg åbnede øjnene, så jeg det var en dreng. Jeg kunne kun lige ane det, da jeg havde tabt mine briller i faldet. Forsigtigt kiggede jeg rundt på asfalten, men kunne ikke direkte få øje på dem.

”Er det dem der, du leder efter?” spurgte han charmerende og sad nu på hug foran mig. Det var utroligt. Det var ham, som for få sekunder siden havde kigget på mig, og endda givet mig et smil. Han holdte mine briller i hans ene hånd, og dinglede dem foran mig. Jeg nikkede stille og tog i mod dem. Hurtigt tog jeg dem på, og tog et kig på ham. Han var klædt i en orangefarvet basketbluse, samt bukser. Han smilede undskyldende til mig, da han fik mig trukket op fra asfalten.

”Undskyld, det er jeg ked af, men jeg må løbe” fik han hurtigt sagt og vendte så tilbage til banen, hvor han afleverede bolden til en af hans medspillere. Alting gik hurtigt, så jeg næsten ikke opfattede noget. Hurtigt løb drengen, som han havde afleveret til, med bolden op ad banen, men alle de andre fire i det orange tøj, efter sig. De kom op for enden, hvor en masse drenge, beklædt med grønne trøjer og bukser, stod placeret i forsvar. Drengen som var blevet spillet, afleverede til en tredje, som fikst fik driblet sig ind til målet og scoret. Drengen som havde løbet ind i mig før, havde også været i angreb, og løb nu tilbage for at forsvare. Vi fik øjenkontakt endnu en gang, og han lavede et kikset smil til mig, som jeg bare ignorerede, og satte mig så på den nærmeste frie plads.

 

”Tak fordi du kom, Hope” smilede Clarissa, mens hun gik ved siden af mig. Clarissa havde straks hevet fat i mig efter kampen, som jeg var blevet og set. Holdet med drengen som skubbede mig, havde vundet i et højt overskud, så jublen var høj. Efter at have siddet i lang tid, kunne jeg regne ud, at jeg havde siddet i siden med det hold, der tabte. Dog vidste jeg stadig ikke, hvilket hold der var fra min skole.

”Det var jo mesterskabet, så jeg kunne ikke gå glip af det” sagde jeg stille. Et smil bredte sig på mine læber, som jeg sagde det. Jeg ville være der for min bedste veninde, så da det var finalen, måtte jeg jo være der for hende. Hun havde især lavet en fantastisk arbejde – noget jeg aldrig ville kunne lære.  

”Du ved ikke, hvor glad jeg er for det” sagde hun glad og klappede stille i hænderne. Efter hver kamp eller træning, var hun altid vild bagefter. Hun kunne simpelthen ikke stå stille.

”Det tror jeg nok, at jeg gør” grinede jeg. Clarissa surmulede hurtigt, men var overhovedet ikke sur. Det var hun ikke den type som blev. Jeg grinede stille af hendes ansigt, så hun hurtigt grinede med mig. Clarissa var for det meste den eneste, som kunne få mig til at grine, for ellers var jeg meget genert. Faktisk var Clarissa min eneste veninde, og aldrig havde jeg haft andre veninder eller kærester. Men jeg var ikke såret over det, for jeg havde det fint. Mit liv var fint perfekt, da jeg selv havde valgt, hvordan det skulle være. Dog brugte jeg også min tid på at tegne, noget jeg virkelig kunne bruge ekstremt mange timer på, da jeg både elskede det og følte det var det eneste jeg fungerede til.

Stille lavede jeg elevator blikket for mig selv, da jeg så Clarissas kæreste nærme os, på en listende måde. Han var en af de mest irriterende mennesker jeg kendte, og jeg forstod simpelthen ikke hvorfor, at Clarissa elskede ham som hun sagde. Ærlig som jeg var, så var jeg ret sikker på, at han kun var sammen med Clarissa på grund af, at hun var cheerleaderkaptajn. Dog håbede jeg det ikke, for så ville Clarissa blive synderknust. Men jeg brød mig ikke om ham, så jeg vendte ham bare ryggen.

”Gæt hvem?” hørte jeg ham charmerende sige, og gættede på, at han havde lavet sin sædvanlige leg, hvor han puttede sine hænder foran Clarissas øjne.

”Vi ses bare i morgen Clarissa” fik jeg mumlet, og lod dem være i fred. Det eneste jeg havde lyst til lige nu, var at komme hjem og slappe af.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...