A Dream Come True (JB)


1Likes
11Kommentarer
3957Visninger
AA

12. Kapitel 12.

Som jeg havde regnet med, blev min mor nød til at skynde på os, for at vi kunne komme af sted. Emma og jeg var rigtig glade, og vi var så klar til koncerten.

Da vi kom derhen, var der allerede kommet en hel masse mennesker. Vi gik hen og fandt vores plads, og vi var næsten forrest!

Efter noget tid blev lyset slukket, og alle begyndte at skrige. Jeg tror hvis man er med til sådan en koncert, så ville man komme til at skrige lige meget om man kan lide Justin eller ej. Der er sådan en fed stemning. Musikken begyndte at spille og Justin kom ud på scenen. Man kunne hører at der blev skreget endnu mere. Han begyndte at synge.

Efter nogle sange, blev det ’One Less Lonley Girl’. Sangen gik i gang, og der kom en pige ud på scenen. Jeg kiggede først undrende på scenen, og derefter ved siden af mig. Emma stod ikke ved siden af mig mere, og var nu oppe på scenen!  Hvordan var det lige sket? Jeg havde slet ikke lagt mærke til at hun var blevet trukket væk. Jeg blev lidt misundelig over at det ikke var mig, selvom jeg godt nok selv havde prøvet det. Men jeg var glad på Emma’s vegne. Det var nok noget af en oplevelse for hende.

Da sangen var færdig kom hun ned igen til mig. ”Ej hvor vildt! Jeg så dig slet ikke blive taget til siden, hvorfor sagde du ikke noget til mig?” råbte jeg til hende. Det var meget svært at høre hinanden, da Justin var begyndt at synge en anden sang. ”Ja, jeg havde slet ikke set det komme! Og jeg prøvede også at sige det til dig, men du var fuldstændig umulig at komme i kontakt med!” Jeg rødmede lidt. Det var godt der var så mørkt, så man ikke kunne se det. ”Undskyld, jeg tror jeg var så koncentreret om Justin”. Jeg gav hende et kram, og vi smilte til hinanden.

Da koncerten var færdig, var det på tide at komme om backstage. Jeg havde glæde mig rigtig meget til at se ham igen.

Vi viste vores backstagekort til nogle af dem der arbejde til koncerten, og vi blev vist om bag scenen. Vi kom igennem en stor dør og gik ned af en lang gang. Til sidst var vi der. Manden der havde vis os der hen, åbnede en dør ind til et rum. Og der var Justin.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...