Sygdomme skiller folk...

Det er bare en kort tekst, om hvordan jeg havde det, da min halvbedstefar, og mormor døde. Jeg forventer ikke, at nogetn læser den, men hvis i gør, så må i meget gerne kommentere.

1Likes
3Kommentarer
1030Visninger
AA

2. Min mormors død...

Det var en stor, stor overraskelse, da jeg fik af vide, at min mormor lagde på sygehuset, og at ingen vidste, hvad der var galt. Jo, min mor havde en ide, men den havde lægen bare grinet af, som om hun var en idiot. Han var fuldstændig nedladende. Jeg var dog kun med min mor deroppe en gang, og det var forfærdeligt. Hun lignede en der allerede var død. Men hun var stadig i live, bare helt hvid, udhulet, og så kunne hun ikke tale ordentligt. Bare mumlen, der mest af alt, lød som 'hng' lyde. Men jeg var der, sammen med min mor. Da min mor så tog derop næste dag, var det ikke med mig, men denne her gang, tog min lillesøster med.Da min mor så kommer tilbage, fortæller hun, at min mormor var vågen, og at hun havde sagt mit navn. Jeg kunne bar eikke andet end at græde. Hun havde ikke kunnet sige noget, i 3 dage, og så siger hun mit navn. Jeg græd bare.

 

Da jeg så får af vide, at hun er død, kunne jeg heller ikke andet, end t græde. Jeg græd, sammen med min mor. Det tog hårdere på mig, end med min halvbedstefar. Måske, fordi det kun var 3 måneder efter, at han var død? Jeg vidste det ikke, men jeg var ikke særlig tæt knyttet, til min mormor, hvilket jeg virkelig har fortrudt, at jeg ikke har gjort noget ved.

 

Til hendes begravelse, sang jeg også. Jeg græd dog, før præsten sagde, at min mormor ville være stolt af mig. Der brød jeg sammen, for min mormor, havde aldrig hørt mig synge. Min lillebror på 6 år, sad og trøstede mig. Denne her gang, havde sygdommen skilt mig, med min elskede mormor.  

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...