Sygdomme skiller folk...

Det er bare en kort tekst, om hvordan jeg havde det, da min halvbedstefar, og mormor døde. Jeg forventer ikke, at nogetn læser den, men hvis i gør, så må i meget gerne kommentere.

1Likes
3Kommentarer
1018Visninger
AA

1. Min halvbedstefars død...

Det kom som et chok. Var han død? Jeg elskede tit at komme derud, sammen med min tvillingebror. Ud til min halvbedstefar og halvbedstemor, men da min halvbedstemor døde, fik min halvbedstefar en ny kæreste, Helga. Jeg brød mig ikke om hende, og var der derfor ikke ret tit. Men at han var død, kom som et stort chok for mig. Han var faldet 2 meter ned, fra en stige. Han havde godt nok rejst sig op, og gået indenfor, men han fik det dårligt, og så blev der ringet efter en ambulance. Han døde i ambulancen. Jeg havde allerede mistet min dejlige onkel, og min halvbedstemor, jeg ville bare ikke miste flere. Desværre, kan man ikke selv bestemme det. Man ved, at når man lever, går det kun én vej, og det er mod døden. 

 

Da jeg kom hen til kapellet, sammen med min halvfar og tvillingebror, var stemningen helt i bund. Der var ingen der smilte, hvilket jeg heller ikke gjorde. Og det var fuldt ud forståeligt, hvorfor smile, når én af ens kære, er død? Jeg fik lov, til at komme ind og se ham. Det var svært at kigge på ham, som han lagde der. Han var helt hvid, og havde halvåben mund. Han så ikke lige så fredfyldt ud, som min halvbedstemor havde gjort det. Tårerne trillede ned af mine kinder, uden jeg kunne stoppe dem.

 

Til begravelsen, kunne jeg ikke græde. Jeg havde grædt mig i søvn, og havde det, som om mine tårekanaler var tømt. Det blev efterhånden tid, til at ejg skulle synge. Jeg havde valgt nogle vers fra en salme, som jeg ville synge. Jeg gik hen til pianisten, og tog mikrofonen. Jeg sang, med en stemme, der skælvede en lille smule. Da jeg satte mig igen, fik jeg et hurtigt smil, fra min mor og halvfar. Min halvfætter, som er 16, græd som en besat, lige foran mig. Jeg ville ønske, at jeg kunne trøste ham, men det klarede hans mor, vist rimelig godt. Ham og min halvbedstefar, var tæt knyttet. Det var stadig helt uvirkeligt, at han var død. Godt nok var det ikke helt en sygdom, men han døde.    

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...