Du er min lillesøsters kæreste! JB(no love to him!)

Emily, er storesøster til Emma, der bliver kærester med Justin Bieber, efter de har mistet deres forældre. Emily, kan ikke lide Justin, fordi hun er sikker på, at han vil knuse hendes hjerte. Derfor prøver hun alt, for at han skal holde sig væk. Men viser det sig, at han virkelig vil være der hele tiden, for hendes lillesøster, eller knuer han hendes hjerte, som Emily tror?

11Likes
40Kommentarer
2821Visninger
AA

2. Jeg kan ikke lide ham!

”han kommer i dag, så vær sød,” sagde min Emma, som for resten er min lillesøster. Jeg er 18, og hun er 16. Vi ligner overhovedet ikke hinanden, hun er lyshåret, jeg er mørkhåret, hun har blå øjne, jeg har brune øjne, hun er 1,77 og jeg er 1,60. Ham fyren der kommer, er for resten min lillesøsters kæreste, jeg aldrig har kunnet lide. Det er ingen ringere end, Justin Bieber. Jeg kan ikke tage ham. Jeg ved, han bare kommer til at såre hende, på et tidspunkt. ”søs, lov mig det,” sagde Emma, da jeg stadig ikke havde svaret hende. ”jeg kan prøve, men jeg lover ikke noget,” sagde jeg, og kiggede irriteret på hende. Jeg kan virkelig ikke lide ham, og det ved hun godt. Alligevel prøver hun at få mig til at kunne lide ham, ved at fremhæve alle mulige gode ting ved ham. Hvilket ærligt talt ikke har virket ret godt, indtil videre. Okay, det kommer nok aldrig til at hjælpe, så jeg forstår ikke, hvorfor hun ikke bare giver op. Hun ved hvor stædig jeg er. ”søs, please! Du ved godt hvor meget jeg kan lide ham, og hvor meget jeg kan lide ham. Han har for resten sine venner med,” sagde Emma, og smilede bedende til mig. ”hans venner?” sukkede jeg irriteret. ”det er bare Chris, Chaz og Ryan. Jeg har mødt dem, og de er faktisk søde,” sagde Emma, og lavede hundehvalpeøjne. Det var bare ikke et trick, der virkede på mig, så det var bare synd for hende. Sagde hun at de var søde? Den havde jeg hørt før, om Justin. Skal jeg så tro, at de er søde? ”jeg er ligeglad, med hvem der kommer, jeg skal alligevel ikke se dem,” sagde jeg, en anelse surt. Jeg gad dem ikke, kunne hun ikke bare forstå det? Da jeg havde sagt det, kiggede hun nervøst ned i bordet. ”ser du, jeg har sagt til dem, at jeg gerne vil præsentere dig for dem allerede, så… du kan ikke sige fra,” sagde hun, og kiggede op på mig. Jeg sukkede, og kiggede opgivende på hende. ”fint, men jeg er ikke sød ved Justin,” sagde jeg, med en irriteret stemme. ”okay,” sagde hun, og kiggede skuffet på mig. Ja, jeg er måske lidt skuffende, jeg gider ikke acceptere min lillesøsters kæreste, men hun bor i mit hus, under mit tag, og jeg har fået forældremyndigheden over hende, da jeg jo er voksen, har et arbejde, og sagtens kan forsørge hende. Men jeg ved bare, at Justin vil knuse hendes hjerte, jeg kan bare føle det. Og jeg kan ikke klare, at have den følelse, så jeg gider ikke have Justin i nærheden af mig. Han har været her, et par gange, men så har vi kun sagt hej til hinanden, når vi lige gik forbi hinanden i et rum. Jeg kunne høre det ringede på døren, og straks fløj Emma op af stolen, og løb nedenunder. Vi var inde på mit værelse, der lagde lige ved siden af badeværelset. På den anden side af badeværelset, havde Emma et værelse. Så gik der en trappe ned, der førte ned i gangen, og hvis man fulgte gangen, kom man ind i køknet, der hænger sammen med stuen. Jeg gik ned af trappen, og så min søster ved siden af Justin, der havde en arm omkring hende, og 3 andre drenge, stå en meter fra dem. Jeg havde lyst til at flå hans arm væk fra Emma, men det ville være lidt for ledt. Jeg stillede mig forenden af trappen, cirka en meter fra dem. ”hej, jeg er Chris, det her er Chaz, og det er Ryan,” sagde den såkaldte Chris, med et stort smil, og pegede på de andre. ”jeg er Emily,” sagde jeg, med et lille smil. Jeg kiggede over på Emma, der lavede tegnsprog til mig. Ja, det man bruger, når man er døv. Vores mor var døv, så vi kan begge tegnsprog. ”vær sød,” sagde  hun, på tegnsprog. ”ja ja,” sagde jeg, også på tegnsprog. Så smilede hun stort, mens de andre kiggede lidt forvirret på os. ”skal vi ikke gå ind i stuen?” sagde Emma, med et stort smil. De andre nikkede, også med et stort smil. Gud, jeg er træt af alle de smil! ”jeg tror bare jeg går en tur,” sagde jeg, og smilede et lille smil. ”kan du ikke godt blive her?” sagde Emma, på tegnsprog. ”nej, jeg vil bare gerne gå en tur, okay?” sagde jeg, også på tegnsprog. ”gå i bare ind i stuen,” sagde jeg, med en venlig stemme, til de andre. De nikkede, og gik ind i stuen. ”lad os snakke udenfor,” sagde jeg, og åbnede døren ud til. Vi stillede os uden for døren, og lukkede den efter os. ”jeg vil bare gerne gå en tur, jeg lover, at jeg kommer hurtigt tilbage, okay?” sagde jeg, og kiggede bedende på hende. ”du har sagt ja, til at møde dem,” sagde hun, meget bestemt. ”ja, og jeg har mødt dem,” sagde jeg, lige så bestemt. ”hold nu op, og kom med ind,” sagde hun, og lød pludselig som om hun var min mor. ”hvorfor må jeg nu ikke en gang gå en tur?” sagde jeg, mens min stemme steg et par oktaver. ”fordi, jeg vil have, at du skal kunne lide Justin! Han er en alle tiders fyr, og jeg vil gerne have din tilladelse, til at jeg må se ham, og at du kan lide ham! Forstår du det ikke, du er som en ny mor for mig, jeg vil have, at du accepterer hvem jeg er sammen med,” sagde Emma, og kiggede på mig, med et lille smil. ”plus, Chris er altså en fantastisk fyr, og du har virkelig brug for en kæreste,” tilføjede Emma, med et skævt smil. ”jeg har ikke brug for en kæreste, og du har altså ikke brug for, at jeg skal acceptere Justin. Jeg kan bare ikke lide, at det ikke er mig, der skal beskytte dig, eller trøste dig. Det er ham, og jeg har en fornemmelse af, at han knuser dit hjerte,” sagde jeg, og kiggede op på hende, med et lille smil. JA, hun er jo højere end mig, så jeg kigger op på hende. ”hør… Jeg er ligeglad, bare kom med ind, okay?” sagde Emma, med et stort smil. Jeg sukkede, men nikkede så. Jeg havde nok ikke et andet valg. Lige da vi åbnede døren, landede Justin foran os. ”oh my god, er du okay?” sagde Emma, og satte sig på hug ved ham. ”ja, jeg var bare ved at åbne døren,” sagde han, og grinte kort. Så rejste hun sig op, og hjalp ham op. Det her skulle nok blive godt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...