Jorden, drengen og rumvæsnet

Dette er en science fiction jeg engang skrev til skolen i 7. klasse. Det er ikke det bedste jeg nogensinde har lavet, men jeg fik positiv respons på det af min lærer efterfølgende :-)

21Likes
10Kommentarer
2262Visninger
AA

3. Mødet med Bubba

Der lød et brag, og jeg satte mig op i en fart. Jeg  kiggede rundt, og blev så småt sikker på at det bare var noget jeg havde drømt, så jeg lagde mig roligt tilbage igen. Alle de tanker med hvad der var sket før, kom tilbage til mig, og jeg satte mig op igen. Lidt for hurtigt denne gang, og det hele kørte rundt i hovedet på mig. Det flimrede for mine øjne i et lille stykke tid. Jeg gned ærmet af min grå hættetrøje hen over øjnene, og åbnede øjnene igen bagefter. Foran mig stod der en lille grøn mand, med antenner på ørene. Han havde de største øjne jeg i mit liv havde set. Han stod bøjet over mig, som om han studerede mig, og ikke havde lagt mærke til at jeg også sad og kiggede på ham. Han rørte mig ved min øreflip, og det gav et sæt i mig, så jeg hoppede en halv meter væk. Min pludselige reaktion lod ikke til at irritere ham.

Han rakte hånden ud, og sagde: ”Bubba” med den sjoveste stemme jeg nogensinde havde hørt. Han havde en meget lys pigestemme, som fik mig til at le inde i mig selv.

”Casper” svarede jeg, og rakte også hånden ud. Ikke i venlighed men i nysgerrighed. Han gik rundt om mig, og drejede rundt samtidig.

”Hvad er du for en?” spurgte jeg.

”Jeg kunne spørge om det samme, Hr. Casper. Men jeg ved hvad du er. Du er et menneske, ikke sandt?” han kiggede på mig med de store gyldne, blanke øjne.

”Jo” jeg kunne ikke få andet ud. ”Men hvad er du?”

”Hvad jeg er? Ha Ha. Jeg er Kong Chuldas søn. Ham må du da have hørt om, ikke?”

”Det er ikke det jeg mener. Hvad er du for en tingest? Du er grøn, og har antenner på dine øre. Du minder meget om noget jeg engang drømte..” Jeg holdte en lille pause. ”Om rumvæsner, og sådan.”

Han gik undersøgende rundt om mig igen, og jeg drejede rundt for at kigge på ham. Han satte sig ned ved siden af mig, og løftede sine knæ op under sin hage. Han gabte, og først nu opdagede jeg hvor beskidte, grimme og klamme han egentligt havde.

”Hvad laver du egentlig her? Burde du ikke være nede på jorden, Hr. Casper?” spurgte han. Jeg hørte ikke hans spørgsmål, fordi jeg sad og kiggede på hans fascinerende grønne hud. Nogle steder var den lysegrøn og andre steder mørkegrøn. Også havde hans hud også utrolig mange rynker, bumser. Han var ikke lige det kønneste jeg havde set. Jeg tænker på, om jeg skulle spørge om jeg sov, eller ej. For nu var jeg blevet vækket et par gange, hvor jeg ikke lå derhjemme i den varme seng, som jeg havde forstillet jeg ville vågne op til.

”Du. Ehm, Bumba…” Nåede jeg at sige, inden han afbrød mig: ”Hvad kaldte du mig lige?”

Jeg kiggede uforstående på ham, og svarede: ”Hedder du da ikke Bumba?” Jeg kiggede ud i den mørke himmel, hvor stjernerne var ved at forsvinde.

”B-U-B-B-A!” sagde han. Han udtalte hver stavelse, kort og langsom. Jeg havde ikke troet på det, hvis jeg ikke selv havde det det, men jeg var sikker på at han var rød i hovedet.

”Okay, okay” svarede jeg, forskrækket over hans reaktion. Jeg kiggede som en voldsom på ham, fordi jeg tænkte på hvornår jeg kunne begynde at udspørge ham.

”Hvad glor du på, menneske-dreng?” snappede han efter mig, og førte mig ud på et sidespor igen. Jeg svarede ham ikke, men kiggede i stedet ud på himmelen. Jeg tænkte på hvad min mor lavede. Mine tanker førte mig væk, helt væk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...