Am I in heaven?

Seksten årige Jessica lever det perfekte liv i New York, USA. En dag får hun den forfærdelige nyhed, at hendes familie har besluttet at flytte til Spanien. I starten er Jessica ikke særlig tilfreds med det, men det er indtil hun møder den spanske Emanuel som muligvis vil ændre hendes liv for evigt. Følg Jessica, og find ud af hvem Emanuel i virkeligheden er.

1Likes
3Kommentarer
547Visninger
AA

2. Aftalen

Efter aftensmaden, gik jeg direkte i seng. Jeg kunne godt mærke, at jeg var lidt halvtræt efter den lange dag. Jeg lagde mig ned i sengen, og lukkede øjnene. Jeg mærkede min mobil vibrere. Jeg tjekkede den, og så at der var en besked fra Emanuel. Jeg smilede automatisk. # Glæder mig til i morgen. Skal vi sige ved stranden klokken 12? # Jeg svarede at det var en aftale, og at jeg gik i seng nu. Så skrev han, at jeg måtte sove godt. Det gjorde jeg også, jeg vågnede først klokken 10. Jeg gik ud i et hurtigt bad, og gik ind på værelset igen. Jeg åbnede døren til balkonnen, og stod og betragtede sommermorgenen. Det var skønt at have sommerferie, og jeg var sikker på at jeg godt kunne vænne mig til at bo i Spanien. Vandet så dejligt ud igen i dag, og solen stod højt på himlen og spejlede sig i det klare vand. Sandet var helt hvidt, og der var ikke en person på stranden. Jeg gik ind på mit værelse, og tog en hvid sommerkjole på. Den var ikke så lang. Jeg tog bikini indenunder. Så lagde jeg en naturlig makeup, og redte mit hår igennem. Jeg følte mig frisk, så jeg sprøjtede lidt blomster parfume på. Jeg gik nedenunder, hvor Bastian sad i boksershorts og morgenhår. "Hey, hvor skal du hen?" spurgte han, da han så mit tøj. "Hvad mener du?" spurgte jeg uskyldigt. "Søde Jessica. Når du er fuldt påklædt klokken halv tolv, så må der sguda være noget galt," sagde han, og kiggede på mig, som om jeg mindst havde begået et mord. "Jeg skal bare mødes med en," sagde jeg hemmelighedsfuldt, og tog et glas vand. "En?" spurgte han grinende. "Ja," sukkede jeg, "Hvor er mor og far?" Bastian trak stolen ud under sig, og stillede tallerknen på køkkenbordet. "Ude og handle," sagde han, og trak på skuldrede. 

 

Jeg stod lidt og kiggede på vores nye hus, inden jeg fik en sms om at Emanuel var der nu. Jeg gik nervøst ned til stranden. Jeg kunne ikke se ham nogle steder, så jeg tænkte at han nok bare var her om lidt. Jeg tog mine sorte klip klappere af, og smed dem i sandet. Jeg stillede mig i vandkanten. Jeg mærkede et vindpust, som satte gang i min kjole og mit hår. Jeg nød virkelig bare at være her. Jeg elskede det. Det var lige før det var ligeså godt som New York. Jeg smilede for mig selv. "Hey Jessica," sagde en stemme bag mig. Jeg vendte mig forskrækket om, og der stod han. Emanuel. Smukkere end i går. Et par sorte badebukser, et håndklæde, og et sødt smil på læben. Jeg kiggede ham direkte ind i øjnene. Hans store brune øjne, var så ærlige .. så smukke, så uvirkelige. "Hej," sagde jeg, og gik længere op til ham. Han lagde sit håndklæde på sandet, og jeg gjorde det samme med mit. Bare det ikke blev akavet. Jeg hev kjolen af, og stod ved siden af ham i mit badetøj. "Hva' skal du ikke i vandet?" grinede jeg, og skubbede ham lidt på armen. Han var dejlig varm. "Jo, skal du ikke først?" spurgte han grinende. Han tog mig om livet, og jeg skreg grinede. Jeg slog ham på armene, indtil han havde fået mig ned i vandet. Det var dejlig varmt, og han stod ved siden af mig. Jeg svømmede hen til ham, og skubbede ham i. "Hey!" råbte han. Jeg stillede mig op, og kiggede ud over vandet. Solen gjorde så vandet næsten var usynligt. Jeg stod bare, og trakterede det dejlige øjeblik, da han pludselig stillede sig bag mig, og lagde sine hænder på mine hofter. Jeg drejede hovedet ganske lidt. Han stod og kiggede udover vandet. Jeg vendte mig om, så jeg stod ansigt til ansigt med ham. Jeg kiggede ind i de dybeste, bruneste øjne i hele universet. Hans øjne strålede, og hans smil var bredt. Hans kridhvidte perfekte tænder, fik mig til at længes efter at kysse ham. Hans brune glød, var .. perfekt. Jeg lænede mig blidt ind i mod ham, og han gjorde det samme. Jeg lagde mine hænder på hans skuldre, og han lod sine hænder finde hinanden omme på min ryg. I lang tid stod vi bare helt tæt, uden at kysse hinanden, men vi kiggede hinanden i øjnene. Jeg mærkede magien i det, og nød det. 

I still feel your touch in my dream. Without you it's hard to survive. 'Cause everytime we touch, I get this feeling, and everytime we kiss, i swear I can fly. Can't you feel my heart beat fast? I want this to last. I need you by my side. Want you in my life. 

Jeg lod min instinkt tage over, og lod mine læber ramme hans. De var så perfekte, bløde, skønne. Lige som de skulle være. Jeg trak mig lidt væk. Det var alt for tidligt. Jeg mødte ham igår, og jeg stod og kyssede ham. Jeg kendte ham ikke engang. Jeg sagde ikke noget, jeg kiggede ham ind i øjnene. Så smilede han. Jeg smilede et lidt ærgerligt smil tilbage. Jeg ved ikke hvorfor, men noget i mig sagde at det var alt for tidligt, alt for hurtigt at stå og kysse ham. Jeg kunne ikke det her. Jeg hev mig ud af vores omfavnelse, og løb ind mod sandet igen. Han kiggede chokeret på, ude i stand til at røre sig. Til sidst løb han dog ind. Jeg mærkede tårerne presse på, da jeg tog håndklædet op fra sandet, og rystede det. Jeg mærkede et sæt hænder på mine skuldre. Jeg vendte mig om, og kiggede ned i jorden. Ned på vores fødder, som stod peget mod hinanden. Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke bare.. nød at han havde det på samme måde, men .. jeg ville kende ham bedre. Jeg havde en klump i halsen, jeg prøvede at sluge, men det blev siddende. Den gjorde så jeg ikke kunne snakke. "Hvad sker der?" hviskede han. Han løftede min hage op, så jeg så ind i hans øjne. Jeg lod en af tårerne glide ned af min kind, og han kyssede den væk. "Jessica, hvad er der galt?" Jeg kunne stadig ikke sige noget. Jeg følte at jeg elskede ham allerede, men jeg vidste bare at jeg ikke kunne stå og kysse ham allerede. Jeg vidste intet om ham, kun at han hed Emanuel. Jeg vidste ikke hvor han var fra, og hvem han egentlig var. Jeg prøvede at sige noget, men det blev bare til en underlig kvækkende lyd. Han åbnede sine arme, og jeg lod mig falde ind i dem. Jeg vidste ikke hvad der skete for mig lige nu. Jeg tror egentlig lidt det var det hele. Måske var det alligevel en lidt stor .. ting, at flytte til Spanien. Jeg savnede Anna og Daniel. Jeg lod ham trøste mig, holde om mig. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...