I lost you.♥ (JDB)

Rebecca og Justin havde været kærester i 3 år, da Justin pludselig en dag får kraftige smerter i maven. De får ham kørt til hospitalet, og efter en masse skanninger og røntgenfotograferinger kan de konstatere at han har fået nyrekræft - begge nyrer er ramt. Justin er dog så heldig at få nyre donor.. men kroppen udstøder dem desværre. Det ser sort ud for Justin, men Rebecca er ved hans side hele tiden. Men donor nyrer koster penge.. og det er ikke det, de har flest af.
Læs om Justin og Rebeccas kamp.. klarer Justin den og hvad sker der med Rebecca?
*Det hele foregår i USA, og Justin er IKKE kendt!*

15Likes
188Kommentarer
3550Visninger
AA

4. Min Justin.

"Tid? Hvad mener du, Justin?" spurgte jeg forvirret og skyndte mig over til hans side, og tog ham i hånden. "Jeg kan mærke det, du skal ikke kalde på en læge. Jeg vil have min sidste tid med dig" sagde han meget hæst og skævede et lille smil. "Nej, det kan ikke passe" begyndte jeg og tårerne gled igen ned ad kinderne. Lige da jeg troede at jeg ikke havde flere tilbage, faldt de bare som regndråber. "Du skal bare vide; at når jeg er væk.." begyndte han, tårerne gled nu også ned ad hans kinder, og han kæmpede en brav kamp med at få de sidste ord klemt ud. "At når jeg er væk, vil jeg have at du skal være lykkelig. Du skal finde en dreng, der elsker dig ligeså højt som jeg gør - og behandler dig som en prinsesse. En der gør dig glad, og bringer det bedste frem i dig. Men lov mig, at du aldrig vil glemme mig" sluttede han, og hans lyserøde læber dirrede. "Jeg vil aldrig elske nogen ligeså højt som jeg elsker dig, Basse. Du er mit liv, min sol, min verden og min baby. Jeg vil aldrig nogensinde glemme dig - du vil altid leve her" sagde jeg stille og førte hans højre skrøbelige hånd, op til mit hjerte, mens jeg græd forfærdeligt. Jeg prøvede virkelig, at lade være. Jeg prøvede virkelig at være stærk for Justin. "Jeg elsker dig, baby" sagde Justin og smilede lidt.

Hans vejtrækning blev hæsere, og han vendte hovedet til siden, så vi fik øjenkontakt. Han tog en sidste vejtrækning og hviskede "Jeg elsker dig, prinsesse. Vi ses" også blinkede han én gang med højre øje. Charmør til det sidste. Jeg viste et smil til ham, derefter lukkede han øjnene. Hjertemaskinen hylede, og stregen der plejer at gå op og ned, var nu flad. - Min Justin var væk, min dreng, min sol, min prins - mit alting var væk. 3 læger kom løbende ind ad døren, med deres stetoskoper svingende om halsen. De kiggede hen mod Justin, og så den flade streng. Jeg kiggede engang over på dem, mens tårerne stadig løb om kap ned ad kinderne, hvor jeg derefter begravede mit hoved i Justins skulder. Denne gang sagde han ikke "Det skal nok blive okay, Shawty." eller 'Ssh'. Han var helt kold, med lukkede øjne. Jeg skulle aldrig se de øjne, jeg forelskede mig i, igen.

Lægerne gik hen imod mig, mens de begyndte at tage alle ledningerne fra Justin, og lagde et tæppe over hans smukke krop. Jeg gik i forsvars position og begyndte at skrige "I KAN IKKE RØRE HAM! DET ER MIN KÆRESTE! I KAN IKKE RØRE HAM! DET KAN IKKE PASSE! IKKE JUSTIN! - en af de kvindelige sygeplejersker kom hen og holdte mig i låst sideleje, mens jeg blev ved med at hulke og skrige. For sidste gang så jeg Justins krop, da de rullede ham ud af rummet. - Min Justin.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...