I lost you.♥ (JDB)

Rebecca og Justin havde været kærester i 3 år, da Justin pludselig en dag får kraftige smerter i maven. De får ham kørt til hospitalet, og efter en masse skanninger og røntgenfotograferinger kan de konstatere at han har fået nyrekræft - begge nyrer er ramt. Justin er dog så heldig at få nyre donor.. men kroppen udstøder dem desværre. Det ser sort ud for Justin, men Rebecca er ved hans side hele tiden. Men donor nyrer koster penge.. og det er ikke det, de har flest af. Læs om Justin og Rebeccas kamp.. klarer Justin den og hvad sker der med Rebecca? *Det hele foregår i USA, og Justin er IKKE kendt!*

15Likes
188Kommentarer
3411Visninger
AA

1. Jeg kan ikke klare det.

"Becca?" peb Justins svage, hæse stemme fra hospitalssengen. "Ja, Justin?" spurgte jeg med tårer i øjnene, mens jeg kiggede ud af de store panorama vinduer der var placeret på hans stue. "Kom lige" hviskede han og strakte hans tynde arme ud mod mig. "Er du okay? Skal jeg hente en læge?" begyndte jeg og blev helt dårlig ved tanken, om han fik endnu et af sine 'anfald'. "Ja, jeg er okay. Kom bare lige" sagde han igen, og hans mundvige trak op i et lille smil. "Hvad er der?" spurgte jeg nervøst og satte mig på sengekanten. Han kiggede på mig med de smukkeste øjne, og han blinkede engang - men fjernede ikke blikket fra mig.

"Lover du mig, at du hører godt efter nu?" spurgte han og trak mig med ned at ligge. "Selvfølgelig" svarede jeg nervøst og flettede vores fingre ind i hinanden. "Som du ved har jeg ikke meget tid tilbage" begyndte han. "Justin.. begynd nu ikke på den samtale nu" svarede jeg og sank den klump, der var ved at forme sig i min hals. "Lad nu være med at være så stædig og hør efter. Hvis det skulle ske at jeg går.. *gulp* bort i den nærmere fremtid - har jeg lavet en bankkonto til dig - hvor jeg har lagt penge ind. Det er fra alt der arbejde jeg har lavet rundt omkring, og hvis der sker mig noget, og du skal være alene, har du altid de penge. Vil du love mig at huske det? Du skal aldrig mangle noget. Også når jeg ikke er her mere" sluttede han ked af det.

"Det lover jeg at huske, Justin. Men der er forhåbentlig lang tid til den tid" sagde jeg stille og vendte mig om, og kyssede ham på munden. Han havde ikke så mange kræfter som førhen, og han kunne ikke gå længere. Han var lænket fast til denne seng, og kunne knap nok få noget mad ned. Når han så fik noget ned, kom det bare op igen. Det var så svært at se ham sådan her.. ulideligt. Hvor blev den rigtige Justin af? Den hyper, glade, grinende og smilende Justin af? Den kysseglade og raske Justin. - Det var slet ikke den samme dreng.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...