Kærlighed kommer inde fra(Cody Robert Simpson)

En dag da Emma møder den verdens kendte Cody Simpson, begynder hendes verden at forandre sig, på meget kort tid! Hendes forældre skal skilles. Bliver hun i LA eller tager hun med tilbage til DK? Kommer hun til at møde Cody igen? Emma der ellers ikke tror på kærligheden, bliver hun alligevel forelsket? Læs den og find ud af det! :D

8Likes
76Kommentarer
4211Visninger
AA

10. Kapitel 8. Et smukt sted.

Jeg vågnede ved at solens stråler lyste mig i hovedet. Jeg glippede med øhnene et par gange indtil jeg havde vændt mig til lyset. Jeg stod op. Cody var stået op. Han lå i hvertfald ikke på madressen. Jeg gik hen til min kommode, og fandt en pink tank-top og en løs tynd hvid, lidt gennemsigtig, trkvart ærmet og nogle blå lårkorte cowboy shorts. Jeg tog det hurtigt på og gik ud på badeværelset. Jeg børstede tænder og hår, og flettede det til den ene side. Jeg lagde hurtigt et lag mascara og noget brunt øjenskygge, og til sidst noget lip-gloss. Jeg gik neden under, hvor jeg så Cody sidde ved min mors pc, der stod på spisebordet. Jeg listede mig om bag ham, uden at han lagde mærke til mig. Han skrev med Debbie Ryan på Twitter. Jeg tog mine hænder for hans øjne. ”Gæt en skønhed!”Sagde jeg med lys stemme. ”Hmmmm… Nu har jeg det! Emma Cecilie Christensen.” Sagde han. ”Næsten rigtigt” Sagde jeg og fjernede mine hænder. Jeg satte mig på en stol ved siden af ham. ”Jeg heder Cæcilie.” sagde jeg. ”Men fordi det er dig, er det okay.” Sagde jeg. ”Jeg ved det! Jeg er uimodståelig!” Sagde han. ”Hpff. Nej!” Sagde jeg med sarkasme i stemmen. ”Hvad laver du?” Spurgte jeg. ”Er på Twitter.” Sagde han. ”Og når jo, forresten det ser ud til du måske skal flytte hertil.” Sagde han. ”Hva’ da?” Spurgte jeg. ”Dine forældre og din lillesøster er ude og se på hus.” Sagde han. ”Fedt!” Sagde jeg.  ”Hvad skal vi lave i dag?” Spurgte jeg. ”Justin spurgte mig faktisk om jeg kunne være sammen, hjemme hos ham sammen med hans venner, og hvis du vil ka’ du jo bare tage med. ”Sagde han. ”Det vil jeg gerne!” Sagde jeg. ”Okay vi skulle bare komme klokken 13:00” Sagde han. ”Okay” Sagde jeg og tog et hurtigt kig op på uret der hang i køkkenet. 11:10. ”Og indtil da?” Sagde jeg. ”Indtil da skal jeg vise dig noget.” Sagde han. ”Okay” Sagde jeg. ”Har du et tørklæde?” Spurgte han. ”Ja 2 sekunder.”Sagde jeg, og løb op på mit værelse. Jeg fandt et sort tørklæde. Jeg løb nedenunder igen. ”Her” Sagde jeg. ”Tak. Bare lige gå ud og tag sko på.” Sagde han og smilede. ”Okay” Sagde jeg, og gik ud i gangen, og tog nogle hvide ballarinaer på. Cody kom ud i gangen. Vi gik begge ud af døren. Ude ved vejen holdte en sort bil. Vi satte os ind i den. ”Du skal lige have den her på” Sagde han. ”Hvorfor?” Spurgte jeg. Mens han bandt det. ”For at du bedre kan se” Sagde han med sarkasme i stemmen, og grinte. ”Nåårh” Sagde jeg for sjov og grinte med. ”Hvor mange fingre har jeg her?” Spurgte han. ”2?” Sagde jeg. ”Godt gættet. Og her?” Spurgte han. ”7?” Sagde jeg. ”Okay”. Sagde han. ”Var det rigtigt?” Spurgte jeg. ”Nej, det kan man ikke rigtigt sige” Sagde han. Jeg kunne høre smilet i hans stemme. Det søde smil. I det så søde og smukke ansigt. NEJ EMMA! Skreg en stemme i mit hoved. Stemmen havde ret. Kærlighed fandets ikke! Efter nogle minutter stoppede bilen. Jeg kunne mærke Cody tage min hånd. Han førte mig ud og lukkede døren lød det til. ”Bare hold mig i hånden, og følg efter mig, okay?” Sagde han. ”Ja” Sagde jeg. Vi gik og gik. Pludselig stoppede han op. Han slap min hånd. Jeg kunne mærke han løsnede tørklædet og tog det af mig. Vi var midt i en lysning, mellem træerne. Solens stråler faldt så flot på det grønne saftige græs. Cody satte sig ned. Jeg satte mig ved siden af ham. ”Jeg tænke vi skulle lærer bedre at kende.” Sagde han. ”Okay. Jeg hedder Emma Cæcilie Christensen. Jeg er femten, det vil sige at jeg er født d. 13. August 1996. Jeg er dansker og bor lige nu i Danmark, i en by der hedder København. Du kender jo min familie. Min bedste veninde hjemme i Danmark hedder Ida. Hvad vil du ellers vide?” Spurgte jeg og kiggede på ham. ”Hvad kan du godt li’ at lave?” Spurgte han. ”Jeg kan godt li’ at ride.” Sagde jeg. ”Har du en hest hjemme i Danmark?” Spurgte han. ”Nej, vi har ikke pladsen til det.” Sagde jeg. Han nikkede langsomt flere gange, og så ud som om han overvejede noget. Efter nogle minutters stilhed sagde han: ”Har du en kæreste?” ”Nej” Sagde jeg. ”Vil du egentlig gerne flytte hertil?” Spurgte han. Han kiggede op på mig. Hans blik fortalte mig han var nervøs for svaret. ”Ja og nej. Ja, fordi LA er en MEGA fed by, og så har jeg også en rigtig god veninde her og nu en rigtig god ven. Og nej, fordi Danmark er mit hjemland, det er der min familie bor, og det er der alle mine venner er.” Sagde jeg. ”Det kan jeg godt forstå.” Sagde han. ”Hvad med dig?” Spurgte jeg. ”Jeg hedder Cody Robert Simpson. Mit hjemland er Australien. Jeg er født d. 11. februar 1997, så det vil sige jeg er fjorten. Jeg elsker sjovt nok at skrive sange og synge, men jeg kan også rigtig godt lide at svømme. Min familie kender du jo også. ”Sagde han. Vi sad i nogle minutter uden at sige noget. ”Hvilken sanger i Danmark kan du egentlig bedst lide?” Spurgte Cody. ”Nik og Jay” Sagde jeg. ”Har du noget musik med dem på din mobil?”spurgte han. ”Ja” Sagde jeg. Jeg satte Your body(wrote this song) på. ”Synger de kun på engelsk?” Spurgte Cody ”Nej, de synger også på dansk, de er først lige begyndt at synge på engelsk.” Sagde jeg. ”Okay” Sagde Cody. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...