The Way I Loved You ♣ Justin Bieber

Justin Bieber mistede hans bedste veninde – Violet Acacia Clark – til døden. Han prøver hver evig eneste dag, at koncentrere sig, og prøve at leve det liv som han gjorde før. Men han kan bare ikke. Alle de ting han ikke fik nået med Violet, ærgrer han sig hele tiden over. For Violet var Justin nok hendes bedste ven, men for Justin er sagen
anderledes. Han elsker hende, men ikke bare som en ven.. Men alt det er for sent nu, og om han kan komme videre, ved han ikke.

55Likes
187Kommentarer
4480Visninger
AA

6. Jeg forstod bare ikke noget som helst

”Mor, jeg går over til Violet” råbte jeg til min mor, så jeg var helt sikker på, at hun kunne høre det. Hun var vidst ovenpå, hvor jeg nu stod her nedenunder. Det var en dejlig sommerdag, så jeg havde ikke taget nogen jakke på, men nøjes med en sort T-shirt. Det måtte vel være nok i sådan en her sommerdag. Dog så det ud som om, at der ville komme regn, men det tænkte jeg ikke rigtigt over nu, for jeg ville bare over hos Violet. I dag ville jeg sige dét til hende. Ikke nogle hemmeligheder mere, bare sige det. Det var det eneste jeg havde i tankerne, og ville derhen for. Selvfølgelig var det altid dejligt at snakke med Violet til hverdag, og besøge hendes familie og den slags, men nu var det en anden årsag. Den lød, at jeg ville dukke op ved Violets hus med blomster, for at fortælle hende, at jeg virkelig var forelsket i hende. Ikke bare som en bedste ven, men som kæreste, eller hvad folk ville kalde det. Men jeg ville i hvert fald fortælle mine følelser, hvilken var det så ville gå hen, vidste jeg dog ikke endnu.

”Justin, kom lige” råbte min mor nu fra stuen, og med et irriterende suk, fandt jeg hende foran fjernsynet i stuen. Jeg kiggede undrende på mig, men hun kiggede bare på fjernsynet og så helt bedrøvet ud. Forsigtigt satte jeg mig på sofaens armlæn og lod mit blik hvile på fjernsynet, mens jeg lyttede med.

’I dag har der været skud ved området her. Kun unge er blevet ramt af skud og ligger i alderen omkring de sytten. En af de unge piger som er blevet ramt, døde efter få minutter, da ingen nåede at hjælpe hende ordentligt. De to andre unge piger, ligger nu på hospitalet og for alt den hjælp de kan få, for at overleve. Politiet ved endnu ikke, hvem drabsmanden er. De har heller ikke den største idé om, hvem den døde pige er. Det siges, at hun boede i lejlighederne som i kan se her på billederne, men mere ved vi ikke’ lød nyhedsoplæserens ord. Jeg kiggede på min mor, hvad mente hun mon med det der?

”Kan du ikke se det Justin?” spurgte hun bedrøvet og kiggede igen på mig. Jeg kiggede både undrende på fjernsynet og min mor. Jeg kunne ikke se noget i det her. Jo, den døde pige var samme alder som mig, men det var det?

”Ærligtalt nej” sagde jeg sukkende og fastholdte blikket på min mor. Hun havde tårer i øjnene og skulle lige til at græde, selv om jeg stadig ikke forstod, hvad der var så sørgeligt. Flere mennesker døde af skud, men min mor græd aldrig af sådan noget.

”Det er de lejligheder, hvor Violet bor. Du skal passe på” snøftede min mor, og straks kunne jeg genkende det. Det var de lejligheder, som Violet boede i. Jeg kunne nemt kende dem, nu hvor jeg kiggede mere grundigt efter. Jeg rystede på hovedet, tænk at sådan noget, var hændt så tæt på hende. Det var jo helt uvirkeligt. Især for hende, hvis hun havde hørt skuddene imens.

Lejlighederne kom til syne ikke langt fra mig, og jeg så allerede, hvordan hele området var spærret af. Men hvordan skulle jeg så komme ind til Violet? Jeg måtte vel spørge en af de mange betjente om det, da det vel ikke var umuligt? Forfærdet gik jeg mod den nærmeste betjent og prikkede ham så på ryggen. Han vendte sig om, med et stift blik. Men det blegnede, da han så det var en dreng som mig.

”Hvordan besøger man de boede i de her lejligheder?” spurgte jeg ham ligeud om. Han kiggede undrende på mig, men hev så et papir op.

”Hvem, skal du så besøge?” spurgte han, og gjorde klar til at tjekke noget på sit papir.

”Acacia Clark” besvarede jeg hans spørgsmål med. Egentlig havde Violet et smukt navn, især da hendes mellemnavn var græsk, fra hendes mors side af. Han kiggede på sit papir og så hurtigt trist ud, og intet vidende om, hvad han skulle sige.

”Det er jeg ked af, makker. Ved du det slet ikke?” spurgte han mig så om.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...