The Way I Loved You ♣ Justin Bieber

Justin Bieber mistede hans bedste veninde – Violet Acacia Clark – til døden. Han prøver hver evig eneste dag, at koncentrere sig, og prøve at leve det liv som han gjorde før. Men han kan bare ikke. Alle de ting han ikke fik nået med Violet, ærgrer han sig hele tiden over. For Violet var Justin nok hendes bedste ven, men for Justin er sagen
anderledes. Han elsker hende, men ikke bare som en ven.. Men alt det er for sent nu, og om han kan komme videre, ved han ikke.

55Likes
187Kommentarer
4471Visninger
AA

9. Hun er mit et og alt

”Justin, du har været lidt ’off’ her den sidste stykke tid, hvad har du foretaget dig?” spurgte damen, som sad i en gul stol over for mig. Jeg tøvede stille, og valgte at få øjenkontakt med min mor. Hun stod der i en sort top med en grå cardigan, og nogle mørkeblå cowboybukser. Hun nikkede stille til mig, og jeg vidste hvad hun mente med det nik. Men havde hun virkelig tænkt sig, at jeg skulle fortælle hele verden om Violet? Hvad mon hendes forældre ville sige til det? Det var jo deres datter, og det var forståeligt, hvis de ikke ville have hele verden til at vide om Violets død, men på den anden side. Jeg måtte vel fortælle min store bunke af fans, hvorfor jeg havde været så stille den sidste måned. Så ville jeg direkte herefter besøge Violets forældre og fortælle dem, at jeg havde fortalt mange millioner mennesker om hendes død.

”Her for omkring en måned side, døde min bedste veninde” sagde jeg stille, efterfulgt af et lille suk. Tårerne prikkede i mine øjenkroge, men jeg måtte holde ud lidt endnu. Min mor smilede til mig fra hendes plads på gulvet, og jeg vidste hun var stolt af mig.  

”Det er da forfærdelig” sagde damen overraskende, men ægte. Ikke bare en falsk måde for at hjælpe på mit humør. ”Det har været virkelig hårdt for mig, da jeg faktisk elsker hende, end mere som en bedste veninde. Der er bare lige den detalje, at den dag jeg ville sige det til hende, var den dag hun gik bort” sagde jeg stille, mens jeg prøvede at holde mit blik på damen, men det bevægede sig hurtigt mod gulvet. Mens det gjorde det, mærkede jeg tårerne bare ville ud, men at græde på tv, var lidt mærkeligt. Selv om mange skuespillere gjorde det, men det her var ægte kærlighedstårer.

”Det er jeg virkelig ked af at høre, Justin. Så hun fik det altså aldrig at vide?” spurgte hun mig, selv om jeg havde forklaret det, bare ikke direkte. Det var virkelig hårdt for mig at sidde her og snakke om Violet, mens et stort publikum havde blikket på mig.

”Nej, hun fik aldrig at vide, at jeg elsker hende.” Der brød jeg sammen. Tårerne kunne ikke holdes inde mere, og løb nu ned ad mine kinder i store strømme. Det var simpelthen ikke noget jeg kunne takle, når det galt Violet. ”Undskyld, jeg kan ikke det her” undskyldte jeg for damen, samt alle mine fans i publikum, mens jeg stille gik ned af trappen, og ind i min mors favn. Hun krammede mig hårdt og aede mig på håret. Jeg lod bare tårerne trille, mens hun forklarede hvor stolt hun var over, at jeg havde klaret interviewet så godt.  

”Mor, vil du ikke køre mig over til Violets forældre?” spurgte jeg hende om, og uforstået nikkede hun bare. Jeg smilede stille til hende, mens jeg tog hendes hånd, så vi sammen forlod lokalet her.

 

Min mor var kørt hjem i hendes bil, som hun lige havde sat mig af med her. Som jeg så tit havde gjort, bankede jeg på døren til det store hvide hus. Det der nok gjorde allermest ondt var, da jeg blev mødt af Violets mor og ikke Violet selv. Sådan havde det altid været, men det ville det aldrig blive mere. Da hun så hvor såret jeg var, krammede hun mig straks, som hun tit havde gjort, hvis jeg havde våret ked af det hjemme hos dem.

”Det er faktisk godt du kom, Justin. Vi har noget som nok er på tide at fortælle dig” smilede hun til mig, og trak mig med ind i deres stue. Den stue hvor mig og Violet havde set så mange utal af film, samt spist millioner af popcorn.  

”Jeg har noget som jeg gerne vil fortælle jer først” sagde jeg stille, som jeg satte mig i en af de to sofaer, som var placeret overfor den de sad i. Både hendes far og mor kiggede nu på mig, og ventede på jeg skulle snakke.  

”Jeg fortalte verden om Violets død i dag, ikke hvordan og sådan, men at hun var min bedste veninde. Også det med, at jeg jo elsker hende mere, som jeg jo har fortalt jer” sagde jeg stille, og fastholdte blikket på dem. De kiggede på hinanden med et smil, og kiggede så tilbage på mig.  

”Det er helt i orden, Justin. Faktisk er det vi skal fortælle dig, lidt i samme emne” sagde hendes mor stille, og holdte en pause. Jeg nikkede stille, men havde ingen anelse om, hvad de ville fortælle mig.

”I ugerne op til, hvor Violet døde. Det vidste vi selvfølgelig ikke, at hun ville, men der nævnte hun tit dig. Ikke på venne måden, men..” startede hun, men stoppede. Jeg kunne se det var hårdt for hende, og hun begyndte stille at græde, så hun begravede hovedet i hendes hænder.

”Hun elsker dig, Justin. Mere som en ven, ligesom dine følelser. Hun havde håbet at du en dag ville spørge hende, om hun ville være din kæreste, men det nåede jo ikke til noget. Jeg var så heldig at nå at kigge på hende, imens hun lå, klar til døden. Og det sidste hun sagde var; ’Sig til Justin, at jeg elsker ham af hele mit hjerte” forsatte Violets far. Jeg var helt målløs, glad, såret og irriteret på samme tid. Målløs fordi jeg nu vidste, at Violet faktisk elsker eller elskede mig, glad fordi jeg nu vidste det, såret fordi det var for sent, og irriteret fordi jeg var så dum, ikke bare at spørge hende. Men nu vidste jeg, at hun elsker mig, og jeg elsker hende. Nu må jeg bare finde en måde at leve et liv på, hvor jeg må leve det uden hende. Hun er mit et og alt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...