Fuld af løgn - Justin Bieber

Jessica har aldrig fået nok opmærksomhed fra sin mor, og det gjorde det bestemt ikke bedre, at hendes bedsteven døde for 2 år siden, hendes far. Jessica er aldrig kommet sig over det, men der er heller ikke nogen, som tager sig af det. Alle andre er ligeglade, og specielt Jessicas egen mor, som har for travlt med sin karriere som fotograf. For at slippe væk fra det hele, tager Jessica på lejr-camp, som vil vare i 1½ måned. 1½ måned hvor man måske kan møde nye venner. Men så er der bare det, at der ikke var flere pladser hos pigerne, så hun måtte melde sig ind hos drengene under navnet Jesse…

170Likes
1621Kommentarer
32363Visninger
AA

32. Jessicas synsvinkel

Hvad ville Grace med mig? Jeg kiggede op imod Justin, som også så temmelig forvirret ud. Vi fik øjenkontakt, men jeg valgte at afbryde den ved at gå ud af salen, og hen imod  Graces kontor, som lå ca. 3 minutter fra salen. Egentlig var det ikke et kontor, men en lille hytte næsten på størrelse med et normalt badeværelse. Jeg har aldrig været derinde, og det er egentlig kun dem, som har gjort et eller andet, som skal derind for at snakke med hende om det. Derfor har jeg ikke været derinde. Jeg har ikke gjort noget forkert, og kan egentlig heller ikke komme i tanke om noget, som jeg skulle have gjort. Måske vil hun bare spørge, hvordan jeg har det? Selvom jeg tvivler stærkt på det. Hvorfor skulle hun gøre det? Da jeg kom til den lille hytte, bankede jeg svagt på, og jeg hørte nogen mumle ’Kom ind’. Jeg trak ned i håndtaget, og gik indenfor i hytten. Den var slet ikke varmere end dansesalen, men til gengæld var vi også mange flere mennesker inde i dansesalen.

”Jesse, sæt dig ned,” sagde hun med foldede hænder, og kiggede ventende på mig. Hun gjorde mig nervøs. Hvad skulle jeg overhovedet herinde? Jeg havde ikke gjort noget! Og hvis jeg havde, havde jeg ingen idé, om hvad det kunne være. ”Jesse Crawford. Meget kendt mor, som aldrig snakker om dig. Virkelig god danser. Gode udtalelser fra lærerne. Dit liv virker temmelig normalt, gør det ikke?” sagde hun, og smilede til mig. Måske tog jeg fejl  - måske ville hun faktisk bare spørge, hvordan det gik? Egentlig behøvede jeg ikke at lyve, hvis jeg bare lod være med at fortælle noget, som kunne minde om en piges liv. Jeg nikkede en smule usikkert, og kiggede ventede på hende. ”Jeg kender godt facaden bag dit liv,” sagde hun, og pludselig smilede hun ikke længere. Hvad mente hun dog med det? Facaden bag mit liv? Hvilken facade?! 

”Ehm... Undskyld Grace, men jeg aner altså virkelig ikke, hvad det er, som du snakker om,” sagde jeg forvirret, og smilede en smule nervøst. Jeg var nervøs for, om nogen havde gjort et eller andet, også givet mig skylden for det. Hærværk eller lignende kunne faktisk føre til bortvielse, og jeg ville virkelig ikke bortvises! Jeg var så godt i gang med min dans! Jeg havde virkelig strammet mig op, og blevet ret god, synes jeg selv. Justin har også rost mig et par gange faktisk. Det er nu meget rart, at nogen roser det, som man arbejder på. Justin prøver også så tit, han kan, at få mig til at tilgive ham, men... Jeg kan bare ikke tilgive ham for det, som han sagde. Det var bare virkelig dumt sagt, og selvom han siger, at det var noget, som Ryan sagde, at han skulle, så kunne jeg bare ikke tilgive ham for det, for det ramte mig virkelig dybt, det som han sagde. Jeg har egentlig ikke snakket specielt meget med Ryan siden den dag, hvor jeg tilgav ham, men jeg tror nu heller ikke, at vi ville blive gode venner eller noget... Til gengæld har jeg snakket en smule med Caitlin og Christian, og de er begge faktisk utrolig søde! Jeg er faktisk også på en måde glad for, at Justin og Ryan kan være lidt mere sammen igen. Før var de jo ikke sammen overhovedet, og det var jo det, som startede hele vores skænderi, og deres skænderi. Egentlig er jeg skylden i det hele, og det er slet ikke en rar tanke, så egentlig er det bare befriende ikke, at være skylden til alt det her længere. Nu når jeg ikke er sammen med Justin, så er det faktisk deres eget problem, at de ikke er sammen eller noget. Jeg har intet at have dårlig samvittighed over længere. Heldigvis...

”Jesse lad nu være med at spille dum. Du ved det jo udmærket godt, og det er der jo også andre, som gør,” sagde hun, og kiggede dumt på mig. Okay, jeg vidste virkelig ikke hvad kvinden, snakkede om?! Hvordan skulle jeg vide det, når hun bare hiver mig herind, uden at fortælle noget som helst?!

”Helt seriøst, Grace! Jeg aner virkelig intet, og hvorfor skulle jeg overhovedet vide noget? Jeg ved ikke, hvorfor at du har kaldt mig herind?” sagde jeg forvirret, og kiggede også dumt på hende, så her sad vi, og kiggede dumt på hinanden. Hvorfor tror hun, at jeg bare ved, hvad hun vil sige, bare fordi at hun kalder mig herind? Det er altså temmelig latterligt. Jeg mener... jeg er jo ikke tankelæser eller noget? Egentlig irriterede det mig også lidt, at jeg blev taget væk fra dansetimen. Jeg ville virkelig gerne blive god til vores dans, og jeg manglede stadig at få styr på nogen forskellige ting. Vi skulle vidst prøve at få lidt bedre styr på den i dag. Så måtte jeg vel tage nogen ekstra timer med Justin, selvom hvis jeg spurgte ham, og han sagde ja, så ville han sikkert bare snakke eller noget omkring det der med, det han sagde, også får vi sikkert ikke danset noget som helst. Jeg vil virkelig gerne tage min dans seriøst, og det kan jeg ikke, hvis Justin hele tiden vil snakke med mig. Det er også en af grundende til, at jeg øver så meget i min hytte. Det hjælper mig med at koncentrere mig på andet end ham. Jeg tænker på ham næsten hele tiden, og jeg kan ikke lade være. Grace sukkede tungt, og kiggede tomt på mig. Ingen følelser.

”Nu siger jeg det her lige ud – nogen har sladret, og jeg ved godt, at hvem du er, Jessica,”...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...