Fuld af løgn - Justin Bieber

Jessica har aldrig fået nok opmærksomhed fra sin mor, og det gjorde det bestemt ikke bedre, at hendes bedsteven døde for 2 år siden, hendes far. Jessica er aldrig kommet sig over det, men der er heller ikke nogen, som tager sig af det. Alle andre er ligeglade, og specielt Jessicas egen mor, som har for travlt med sin karriere som fotograf. For at slippe væk fra det hele, tager Jessica på lejr-camp, som vil vare i 1½ måned. 1½ måned hvor man måske kan møde nye venner. Men så er der bare det, at der ikke var flere pladser hos pigerne, så hun måtte melde sig ind hos drengene under navnet Jesse…

170Likes
1621Kommentarer
32350Visninger
AA

5. Jessicas synsvinkel

Her sad jeg så - på vej til lejr-campen i min mors bil. Hun kørte mig egentlig kun, fordi at togene ikke gik i dag på grund af nogen fejl, så hun var lidt tvunget til at køre mig. Allerede fra morgenstunden af havde jeg klædt mig som en dreng med nogen bukser med en smule hængerøv, en hvid t-shirt og en sort hættetrøje udover. Mit hår havde jeg gemt indenunder min kasket, og jeg havde ikke brugt noget mascara, som jeg ellers plejede. Min hjerte bankede utrolig hurtigt, da jeg var bange for, at nogen skulle tro, at jeg faktisk var en pige. Det ville virkelig ødelægge alt og hele campen! Jeg ville med garanti blive sendt hjem igen, hvilket jeg jo ikke har lyst til. Jeg kan jo komme i gang med dansen igen, og lære en masse nyt. Plus at jeg kan få nogen nye venner, som ikke vil dømme mig på min fortid. Jeg vil nemlig ikke fortælle nogen som helst om min fortid. Ingen! Jeg så langsomt skiltet til campen, hvilket betød, at vi var her. Egentlig lå selve campen kun 20 minutter herfra, men det virkede alligevel som så lang tid. Da bilen stoppede, kiggede jeg på min mor, som sendte mig et forsigtigt smil.

"Vi ses min lille model," sagde hun, og smilede til mig. Jeg nikkede bare, og krammede hende. Hun kammede hurtigt igen, og kiggede så på mig. "Skal jeg gå med ind eller noget?".

"Nej nej, det er helt fint. Vi ses om 1½ måned mor," sagde jeg, og krammede hende hurtigt en sidste gang, hvor jeg derefter gik ud, og tog min taske over skulderen. Den var ret tung, men nu lå en masse af mine ting dernede, bl.a. mit glattejern, som jeg håbede, at "gutterne" fra min hytte ikke ville ligge mærke til. En masse kiggede på bilen, men det var også forståeligt. Det var en af de nyeste og fedeste Ferrari biler. Nu har min mor jo mange penge, og hun elsker at forkæle sig selv. Da min mor var kørt, vinkede jeg hurtigt til hende, og gik så hen imod der, hvor man ville få sit hyttenummer. Mit hjerte bankede stadig helt vildt hurtigt. Næsten så hurtigt og hårdt, at jeg var bange for, at det ville springe ud. En tynd og mellemhøj dame stod, og snakkede med nogen elever, og hun havde nogen papirer i hånden, så jeg vidste, at det var hende, jeg skulle spørge. Hendes hår var blondt, og tydeligvis farvet, da man kunne se noget af hende brune originale farve i bunden. Jeg stillede min taske på jorden, og kiggede på hende.

"Hej. Jeg hedder Jesse Crawford. Kan jeg få mit værelses nummer?" spurgte jeg med en ret dyb og stille stemme, da folk ikke skulle mistænke mig. Hun gav mig elevator blikket, men kiggede så i sine papirer. 

"Hytte 6," sagde hun, og sendte mig et venligt smil. Jeg nikkede, og tog min taske op. Øhm, hvor lå den så lige henne? Jeg vendte mig imod hende igen, og jeg tror, hun vidste, hvad jeg ville spørge om, for hun pegede på en hytte som lå ovre ved søen, og hvor der over døren stod 6 på et stort skilt. Jeg smilede taknemmeligt til hende, og gik hen imod hytten. Pludselig stødte min skulder sammen med en andens. 

"Det må du undskylde," sagde jeg hurtigt, og glemte alt om min dybe stemme. Drengen kiggede underligt på mig, men smilede dog.

"Hva' er din stemme ikke gået i overgang?" spurgte han, og grinede en sjov latter. Jeg grinede kort med, og nikkede. Okay, hurtigt undskyldning! Kom nu! Tænk, tænk, tænk! Jeg har det!

"Min stemme driller nogen gange, men ellers er min stemme sådan her," sagde jeg, og fandt hermed også min drengede stemme frem. Han nikkede bare, imens han stadig grinede en smule.

"Ryan," sagde han, og rakte sin hånd frem imod mig. Jeg stirrede lidt på den, men tog den så endelig. Jeg trykkede den blidt.

"Jesse," mumlede jeg, og tog min hånd til mig. Ingen af os sagde noget, og jeg følte mig rigtig dårligt tilpas. "Men vi ses vel," sagde jeg, og gik hurtigt op til min hytte. Jeg kunne stadig mærke hans blik på mig, men jeg prøvede så godt, jeg kunne, at ignorere det. Jeg gik ind af døren, og så to drenge ligge og slås. Jeg valgte ikke at kommentere det, da de grinte imens, så det var forhåbentlig bare for sjov. Selve hytten var af træ ligesom alle de andre hytter, men det var nu bare ret fedt. Træ gør det på en måde mere hyggeligt.

"Hey... gutter," sagde jeg tøvende, og brugte endnu engang min mørke stemme, som jeg faktisk skulle vænne mig til at bruge. De stoppede med at slås, og kiggede hen imod mig. De gik væk fra hinanden, og gik nu hen imod mig.

"Jeg hedder Jacob, og det der er Ethan," sagde han, og pegede derefter på den anden dreng, som så måtte være Ethan. De var egentlig ganske kønne begge to, men jeg havde set pænere. Pludselig gik døren til et rum op, og jeg kunne kort skimme et toilet, så det måtte jo være badeværelset. En forholdsvis høj dreng kom ud i bar mave, så man kunne se hans six-pack. Han smilede til mig.

"Hey jeg hedder Mason," sagde han, og rakte hånden ud til mig. Jeg trykkede blidt hans hånd. Han var faktisk ret lækker. Det var heldigt for mig, at mine bryster var forholdsvis normale. I hvert fald i forhold til andre pigers så er mine ret små.  Men det er egentlig bare et plus for mig, for så vil de ikke gennemskue mig lige forløbigt. Kun hvis jeg gør noget dumt! Men alligevel må jeg gå med løse t-shirt osv., så man ikke kan se dem, også må jeg være forsigtig. Jeg er utrolig bange for, at de opdager mig, og specielt på mine bryster og hår.

"Mit navn er Jesse," sagde jeg stille, og smilede venligt til ham. Der var 4 senge herinde, så det var nok kun os 4, som skulle dele værelse. Men det passede mig nu fint. De virkede da alle vældig flinke. Alle sengene undtagen en var optaget. Der lå tre senge sådan lidt ved siden af hinanden med en smule mellemrum, og de tre var alle optaget, men det var vel nok også bedst. Så kunne jeg måske have lidt mere plads. Den sidste seng var lidt væk fra de andre, og stod vandret. Den var også den eneste, som ikke var optaget, så det var vel min seng. Jeg smed i hvert fald min taske derpå, og kiggede på de andre drenge.

"Hej venner! Der er lejrbål nede ved søen. Kommer i ikke?" spurgte en eller anden dreng, som jeg ikke havde set før. Men nu havde jeg også kun set 4 indtil videre, så det var klart, at jeg ikke havde set ham før. Jeg nikkede, og lige så gjorde de samme. De andre gik ud af døren, og jeg valgte at holde mig lidt i baggrunden. Så kunne de føre an. Der var tændt et stort lejrbål, og Mason satte sig over til en gruppe på 5 andre drenge, og Ethan og Jacob sad sammen med 2 andre drenge. Mason så ud til at være populær, da pigerne kom hen til ham.

"Hey, du må være ny. Mit navn er Christopher, men bare kald mig Chris," sagde en dreng, og var pludselig henne ved mig. Jeg gav blidt hånden.

"Jeg hedder Jesse." Jeg var ved at få godt styr på min dybe stemme. Men der ville nok gå lidt længere tid, før at det ville blive naturligt for mig. Pludselig blev der slået på en mikrofon, og damen stod deroppe igen. Hun smilede til os alle.

"Hej alle sammen! Mit navn er Grace, og jeg er lejr-leder her. Jeg håber, at i alle har glædet jer til den fedeste sommer i jeres liv, for det bliver det her helt klart! Vi kommer til, at skulle danse en masse og synge en masse, så det skal nok blive hyggeligt. I skal vide, at hvis i har nogen problemer, kan i altid komme til mig. Lige meget hvad! I behøver selvfølgelig ikke, men i kan altid, hvis i har lyst," sagde hun i mikrofonen, og nogen af drengene grinte. Jeg kiggede rundt, og så, at det var Masons gruppe. Sød, men ikke min type. Jeg vendte igen min opmærksomhed imod Grace. Jeg tror nu ikke, at vi kan komme til hende med alle problemer. Jeg ville i hvert fald ikke kunne komme til hende, hvis jeg havde problemer med min lille hemmelighed, som ingen absolut nogensinde måtte få at vide!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...