Fuld af løgn - Justin Bieber

Jessica har aldrig fået nok opmærksomhed fra sin mor, og det gjorde det bestemt ikke bedre, at hendes bedsteven døde for 2 år siden, hendes far. Jessica er aldrig kommet sig over det, men der er heller ikke nogen, som tager sig af det. Alle andre er ligeglade, og specielt Jessicas egen mor, som har for travlt med sin karriere som fotograf. For at slippe væk fra det hele, tager Jessica på lejr-camp, som vil vare i 1½ måned. 1½ måned hvor man måske kan møde nye venner. Men så er der bare det, at der ikke var flere pladser hos pigerne, så hun måtte melde sig ind hos drengene under navnet Jesse…

170Likes
1621Kommentarer
31097Visninger
AA

1. Jessicas synsvinkel

Tøvende lagde jeg hånden på musen, men trykkede ikke museknappen ned. Jeg vidste ikke, om det her ville være en god idé? Der var ikke flere pladser på pigernes hytter, så om jeg ville lyve for min mor, og sige at jeg kom ind på pigernes, eller om jeg skulle udgive mig for en dreng, vidste jeg ikke. Egentlig har jeg været på drengenes hockeyhold. De fandt aldrig ud af det, og det gjorde mine forældre heller ikke. Min daværende bedsteveninde hjalp mig med at lyve, og sige at jeg var hos hende, og hendes forældre arbejdede meget, så de var aldrig hjemme, da vi løj.

Dagen efter vi havde vundet en af vores kampe, døde min far. Faktisk lige foran øjnene på mig. Jeg snakkede med ham, og vi gik en af vores hyggelige aftenture igennem parken, og pludselig… var han bare væk. Jeg fik blod på min hvide kjoler, og kunne intet forstå. Min veninde, Anna, prøvede at få mig videre, men det var svært! Meget! Og jeg kom mig faktisk aldrig over det! Min mor kom sig hurtigt over det, hvilket jeg ikke gjorde. Jeg havde en hård tid. Den hårdeste i mit liv! Derfor stoppede jeg på holdet. Men en dag hvor livet stadig var utrolig hårdt for mig, flyttede Anna til sit hjemland – Vietnam, og siden da har jeg ikke set hende. Hun sagde, at vi skulle holde kontakten – og det gjorde vi da også de første 2 måneder, men hun fik nye venner, og glemte mig hurtigt. Jeg har aldrig glemt hende, og vil aldrig glemme hende! Den måned var svær for mig, og især da jeg kun var 14 år gammel, og min mor havde travlt med sit dumme arbejde! Jeg er brunere i huden end min mor, da min mor kommer fra Ottawa, og er fuld canadier. Min far var fra Hawaii, men jeg har aldrig været der. Siden min fars død har jeg været meget indelukket, og min mor bruger mig som sin egen lille model. Hun er en virkelig god fotograf, og har altid taget billeder af mig. Lige siden jeg var 6 år gammel. Hun gav mig pænt tøj på, og begyndte at tage billeder af mig, da hun synes, at jeg er smuk. Jeg har da tit fået det at vide, men jeg tror nu ikke rigtig på det.

”Jessica. Du skal med i fotostudiet!” råbte hun nede fra trapperne af. Jeg lod som om, jeg ikke hørte hende, og trykkede blidt museknappen ned. I stedet for Jessica skrev jeg ”Jesse Crawford”. Det var også mit navn dengang, hvor jeg spillede hockey, så hvorfor ikke bruge det igen? Selve campen er et sted, hvor man kan blive bedre til dans, sang, og lære folk bedre at kende. Jeg har altid elsket at danse, og har gjort det siden, at jeg var 4 år gammel. Da jeg var 9 blev jeg tilmeldt til dans, men stoppede, da jeg var 11, fordi jeg ville spille hockey. Jeg bildte min forældre ind, at jeg havde mistet lysten. Men det havde jeg ikke. Langt fra! Jeg elskede at danse, og gør det stadig! Jeg danser nogen gange bare, når jeg har lyst, og dengang fik jeg da også at vide, at jeg var god til det. Specielt af min far. Hurtigt fik angivet nogen detaljer, og gik så videre på næste, og fik igen udfyldt en masse detaljer, som feks. navne, telefonnummer, adresse og alt det der. Stresset fik jeg trykket videre, da jeg kunne høre min mors fodtrin på trappen komme nærmere. Endelig kom jeg til bekræftelses-siden, og åndede lettet ud. Også kom min mor ind. Hun kiggede underligt på mig.

”Jessica, vi skal køre nu,” sagde min mor irriteret over, at jeg nok ikke havde svaret hende før. Jeg sukkede, men nikkede. Hun kalder mig altid Jessica! Jeg ved godt, at det er mit navn, men fortrækker nu Jess. Det var det, min far plejede, at kalde mig dengang, og det samme plejede Anna. Jeg vil helst kaldes Jess, men samtidig minder det mig for meget om far og Anna. To af mine svageste punkter… Hvis nogen bare nævnte deres navne, ville jeg blive ked af det.

”Jessica, hvad er det, du kigger på?” spurgte min mor irriteret, og gik hen til min computer, og kiggede forvirret på skærmen.

”Hvorfor står der Jesse?” spurgte min mor, og kiggede stadig underligt på skærmen. FUCK FUCK FUCK! Det her havde jeg vidst ikke gennemtænkt!

”Det er et kælenavn. Man kunne indtaste kælenavn, også blive kaldt det,” sagde jeg tøvende og stille, og prøvede at sende et overbevisende smil.

”Og du valgte Jesse? Det er jo nærmest en drengenavn,” sagde hun uforstående. Okay… Det var det første drengenavn, der kom mig ind. Der er nok ikke nogen drenge, der hedder Jess, men der er nogen, der hedder Jesse!

”Er det ikke lige meget?” sagde jeg irriteret. Det var nu ikke meningen, men det ville nu sætte en stopper for hendes spørgsmål! Hun så lidt chokeret ud, men nikkede dog ligeglad. Jeg rejste mig, og rettede hurtigt på mit hår. Min mor skal tage billeder af en eller anden kendt, men jeg aner det dog ikke. Jeg aner ikke, hvem denne kendte person er? Jeg gik ned af trapperne med min mor i hælene. Jeg lod min hånd røre væggen, imens jeg gik ved siden af dem. Da jeg kom ud i gangen, tog jeg mine sko på, og min sorte sommerjakke, da det lige var blevet sommerferie, og alle andre i min skole lige havde fået sommerferie. Det har jeg haft siden, jeg var 12 år gammel. Ej, jeg ville nu ikke kalde det sommerferie, men min mor tog mig ud af skolen, fordi hun ville føre mig ind i modelkarrieren. Det var meget tidligt for mig, og specielt fordi jeg kun var 12. Jeg holdte til gengæld kontakten med Anna dengang.

”Er du klar?” spurgte min mor en anelse stresset. Jeg nikkede bare. Hun åbnede døren, og skyndte sig ud. Jeg sukkede, gik også ud af døren, låste den, og gik så ned imod min mors bil, hvor mor allerede havde sat sig ind. Jeg satte mig også ind, klikkede selen i, og kiggede hen imod min mor, som begyndte stille og roligt at køre. Nu glædede jeg mig egentlig bare til at se, hvem den såkaldte kendte fyr ville blive…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...