Svært Valg

Laila på 16 År, er muslim. Hun er lovet ud til hendes fætter, Jassim. Men skal hun tage Justin Bieber eller Jassim?

2Likes
2Kommentarer
1227Visninger

1. USA

"Laila, tag lige skålen, og læg den på bordet" Sagde Lailas mor.

"Orgh, mor altså. Hvorfor mig? Du kan bare sig det til Mohammed."

"Laila, den snak har vi haft mange gange, du er pigen i huset, du skal hjælpe mig. Mohammed, skal hjælpe far. Jeg gider ikke diskutere" Jeg kunne ikke gøre mere. Når min mor sagde, hun ikke gad at diskutere, så var det sådan.

Jeg rejste mig fra computeren, hvor jeg så billeder af min fætter, som min far havde sagt jeg skulle giftes med. Min far havde lovet min onkel, at jeg skulle giftes med hans søn. Jeg havde snakket med min far om det, men min far er lige så slem som min mor, til at overbevise.

Jeg tog skålen med salat, og lagde den på bordet.  Jeg hjalp min mor med at gøre resten klar, til min far kom hjem fra arbejde.

Efter lidt tid, sad vi ved spisebordet,- mig, min mor, min far og min storbror Mohammed. Vi spiste i stilhed. Kun lyden af knive og gafler, mod tallerknerne, kunne man høre. Min far brød tavsheden.

"Laila, jeg syntes du er blevet en stor pige nu, og derfor skal vi rejse til USA, i næste uge, for at du skal giftes med din fætter"

"Hvad? Far, laver du sjov med mig. Jeg er kun 16, og du kalder mig stor"Jeg var næsten mundlam.

"Jamen, Laila. Din fætter har ventet 2 år på dig, syntes du ikke det er nok"  sagde min far.

"Far, jeg vil ikke. Og nej 2 år er ingenting. Du sagde selv at du havde ventet på mor i 5 år. Så jeg kan også vente på Jassim, i et par år endnu"

"Laila, vi har snakket om det her mange gange, og du var selv enig i at blive gift med  ham" Sagde min far meget stille.

"Men far... Jeg sagde ikke jeg vil giftes nu, jeg sagde hellere ikke hvornår jeg ville giftes, men det er ihvertifald ikke endnu" Jeg vidste at jeg ikke kunne vinde over min far, men hvorfor ikke prøve?

"Laila, Jassims forældre har allerede købt billeter til os, og de har sendt dem, og vi har modtaget dem. Så vi rejser her på onsdag, i næste uge."

"Far, lad vær. Jeg vil ikke giftes nu. Far jeg er stadig lille. Far...!"

Jeg kunne smage en tåre i min mundvige. Den var meget saltet.

"Laila, du skal ikke græde. Det er kun godt du bliver gift"

Jeg kiggede på Mohammed, som var igang med at drikke sin juice. Jeg blev ved med at kigge på ham, men han ville ikke have øjenkontakt med mig. Jeg kiggede på min mor. Hun havde et helt tomt blik. Jeg vidste ikke om hun var indblandet i det her, men jeg ville snakke med hende inden vi rejste. Jeg rejste mig, tog min tallerken, og lagde den i køkknet. Så tog jeg min jakke, og løb ud. Jeg ville bare væk. Væk fra det hele. Jeg løb og løb og løb. Til sidst blev jeg så træt at jeg var nødt til at sætte mig ned. Jeg satte mig ned på den nærmeste bænk. Tankerne strømmede rundt i mit hovede som bladene på en efterårsdag. Hvorfor skulle jeg allerede giftes nu? Er det fordi min far vil slippe for mig? Hader de mig, allesammen? Skal jeg begå selvmord? Er livet noget værd? Jeg er kun 16, skal jeg allerede giftes. 

"Ehm, vil du ikke hjem nu?"En mørk bil stod foran mig, og det var Mohammed.

"Nej det vil jeg ikke."

"Sæt dig ind." Min bror havde altid noget i baghovedet. Jeg satte mig ind, og vi begyndte at køre. Han sagde ikke noget hele vejen. Hele vejen til McD. Han havde kørt mig til McD og købt en is til mig. Det var en meget lækker is, som faktisk gjorde mig i bedre humør.

"Laila, skal vi flygte sammen?" Mohammed sagde det på en drille måde. Han elskede og se mig glad. "Okay, okay, jeg skal nok tage mig sammen. Vil du hjem, nu, eller skal vi blive ved med at køre.?"

"Jeg vil gerne hjem."

"Godt så. Så køre vi. I´m a barbie girl, in a barbie world"

Jeg grinte og han grinte med. Vi blev ved med at grine til vi fik ondt i maven.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...