Someone in the dark was you ~ JDB. ♥

Der var engang.. - sådan troede 15 årige Emma Lily McCartney at hendes liv skulle være. Og at man skulle leve lykkeligt til sine dages ende.. sådan troede hun at hendes liv skulle slutte. Men en dag går det grueligt galt, da en lastbil ikke ser hendes forældre, der kommer kørende i en lille bil - på vej på en lille ferie, kun forældrene. Dagen før havde Emma og hendes mor været oppe og skændes.. det sidste Emma fik sagt til sin mor var: "Jeg hader dig. Jeg ville ønske at jeg kunne få en ny mor". Emma har den dårligste samvittighed, og bor sammen med sin lille søster på 10 år, hos deres moster. Hun har kun én veninde, som også er hendes bedste veninde - nemlig Karoline. Hun har det også svært i skolen, og er blevet 'stemplet' som 'Klassens nørd'.
Men måske en enkelt dreng kan ændre det hele? - Måske drengen kan hjælpe hende med hendes sorg, og få lettet sit hjerte? - Miracles can happen. <3 *

*Det hele foregår i Canada, og Justin er IKKE kendt!*.

3Likes
110Kommentarer
3348Visninger
AA

11. Bowling og hygge.

Han trak mig stille hen mod en neonlysende hal, og min hjerne tænkte straks på bowling. "SKAL VI BOWLE!?" udbrød jeg og smilede over hele fem-øren. Justin grinede over at jeg var så spændt, og klemte øjnene sammen. "Hvordan kunne du gætte vi skulle bowle? Nu er overraskelsen jo ødelagt" mumlede han til sidst med tristhed i stemmen. Jeg tog hans hånd og kyssede hans kind, hvorefter den søde rosa farve steg ham til hovedet - og han smilede et nervøst smil. "Den er overhovedet ikke ødelagt" hviskede jeg i hans øre, og trak mig tilbage - hvor jeg derefter ledte efter hans hånd. Dér var den. Jeg rødmede svagt, selvom det allerede var ved at være aften - det samme gjorde Justin. "Kom" sagde Justin stille og trak mig tættere på hallen. Spændingen boblede sig allerede i kroppen.

Vi fik fundet de uendelige grimme klovnesko, som man skulle bruge for at spille bowling - Justin skulle have en str. 43 i sko. Og jeg 37. Jeg følte mig som en dværg i forhold til Justin, hvad er det man siger? Mænd der har en stor skostørrelse har en.. nejnej - nevermind. ;) Justin var gået i forvejen, og var allerede ved at skrive navnene ind på den der skærm. Han var meget konceret, bed sig i læben - og havde tungen i munden. Han så sød ud. Han havde ændret vores navne til, 'Bemma' og 'Busty' lidt sjovt. Meget stolt trykkede han på 'enter' og op på skærmen kom vores navne.

"Tadaaaaaa!" sagde Justin og laved en glidende bevægelse op mod skærmen. Jeg kiggede op, og kunne ikke lade være med at grine. "Meget kreativt" grinede jeg og klemte hans højre skulder blidt. Han nikkede ivrigt og grinede med. "Du starter!" råbte han for at overdøve musikken og pegede op på skærmen. Rigtigt nok blinkede mit navn. "Du må love mig én ting!" sagde jeg meget seriøst, eller det prøvede jeg på. "Hvad som helst" svarede Justin dybt seriøst igen. "Du må love mig, at du ikke græder når jeg vinder" sagde jeg til sidst og tog mig til maven af latterkramper.

"Ha ha ha" svarede Justin sarkastisk og rullede med øjnene, men med et lille smil på læben. Jeg tog den letteste bowlingkugle, og stillede med klar til at kaste den. Jeg prøvede på at lave det så elegant som muligt. Det så garanteret også rigtigt godt ud, men jeg ramte kun 1. Jeg ér, og har altid været et konkurence menneske.. så det dér kast - var jeg overhovedet ikke tilfreds med. Jeg rystede på hovedet, og kiggede over mod Justin der tydeligvis hyggede sig og klemte et grin inde. "Kom så, Superman. Så er det dig" smilede jeg og nikkede hen mod banen. Oppe på skærmen, skrev de efter min tur 'Det var ikke så godt' - da jeg jo ikke ramte særlig mange. "Ja, I behøver jo heller ikke gøre det værre end det er!" råbte jeg ad skærmen og pegede.

Justin der var ved at kaste, kiggede over på mig - mens han bogstaveligt talt hang i luften. Han fik nok et chok, eller tænkte hvad jeg råbte af. Han landede flad som en pandekage, på banen - mens bolden dog trillede videre ned mod keglerne. Det aller sjoveste var, at han lavede strike! Justin kiggede med store øjne, ned mod banen - mens keglerne stadig hoppede rundt. Jeg stod med åben mund og polypper. Det var altså virkelig fedt lavet det der! Justin gik forbi mig og spillede sej. "Hvem græder nu, hva' smukke?" grinede han rodede mig i håret. Awh, han kaldte mig smukke.
"Ja, okay okay. Du vandt" mukkede jeg og krydsede armene. Det var super hyggeligt at bowle. Justin sagde at min anden overraskelse ventede nu.. jeg er så dårlig til overraskelser.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...