Dagbogens hemmeligheder

En novelle om mobning jeg løbende arbejder på. Jeg håber, I vil tage imod den med åbne arme.

52Likes
58Kommentarer
3433Visninger
AA

5. Kapitel 4

Gretchen tvang sig selv i skole næste dag. Egentligt gad hun ikke, hun var stadigt bange for de andres kommentarer fra forrige dag, og det var derfor også udelukkende Moniques’ ord fra i går, der fik hende båret over til skolen næste morgen.
Folks blikke faldt straks på Gretchen, da hun trådte ind på skolens areal. Pigerne fniste og drengene piftede, og Gretchen følte varmen stige op i kinderne. Hun brød sig slet ikke om det, men hun ville heller ikke på nogen måde, udvise sig for at være svag. Det var jo bare… mobning. Tanken sved i hende. Hun hadede at hun var blevet et offer. Hun hadede, at hun var blevet født til at blive mobbet af hendes storebror. For det var det hun følte, at hun var. Han havde aldrig nogensinde, sagt noget pænt om hende. Og når tingene forblev grimme og modbydelige at høre på, begyndte man lige så langsomt at tro på de ting man får fortalt sig, selvom man inderst inde vidste noget andet. Og det var Gretchen begyndt med. Hun var begyndt at tro på alle de grimme ting hun fik fortalt sig, uden at lytte til alle de komplimenter og positive hun også fik tilsendt sig. For selvom hun ikke just var populær i hendes nye hjemby, havde hun tonsvis af venner derhjemme. Man kunne egentligt godt sige, at hun havde været pigen med de fleste venner, uden egentligt at være populær. Og det gjorde Tyler sur.
”Og så er der ham der Noah fra Senior Year. Han er simpelthen så hot…” lød en stemme længere henne fra gangen af, som Gretchen straks fik registreret. Stemmen lød ikke som en piges stemme, men som en hård og rå drengestemme. Og også denne drengestemme, kunne hun identificere. Hun gik nærmere, fik skubbet sig forbi flokken af stirrende elever, og nåede sin storebror længere fremme. Hun gav et gisp fra sig, da hun opdagede hvad han stod med i sine hænder. Hendes dagbog!
”Jeg bliver bare så vred, når jeg ser Noah med Macy. Hun er jo slet ikke ham! Han fortjener så meget bedre…”
Gretchen genkendte straks ordene. Tyler stod og læste op af hendes dagbog! På den ene side af hendes bror, et sted lidt bag, så man Noahs’ høje og flotte skikkelse. Flere elever myldrede til, skubbede og grinte, mens Tyler læste endnu flere af Gretchens’ dybeste hemmeligheder op. Hun mærkede tårerne presse sig på. Hvis det i går havde været forfærdeligt, kunne det slet ikke sammenlignes med nu. Hvordan havde han kunnet få fingrene i hendes dagbog?
Uden helt at vide hvad hun gjorde, satte hun i løb og maste sig gennem myldret af mennesker. Hun løb og løb, uden at vide hvorhen. Hun skulle bare væk. Væk fra dette mareridt, væk fra dette helvede… Som rent faktisk var virkelighed.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...