Kærlighed ved første blik♥JDB 5

Nu kan der da ikke ske flere ulykker? Det tænker både Ramona og Justin, som endelig er sammen med hinanden. Desværre er det præcis det der sker. Efter to bilulykker og Justins operation er det endnu en gang, tid til at tage en tur på hospitalet. Det ender med at blive til flere undersøgelser og til sidst et længere ophold, som ikke ender helt godt. Men kan de klare det, hvis de bare holder sammen?

44Likes
459Kommentarer
11791Visninger
AA

23. Jeg elsker dig

Det var utroligt. Endnu en gang havde hun overlevet. Hun havde kæmpet sig igennem, og var stadig hos os alle. Efter lægerne var kommet, havde hendes hosten stoppet, men hun var stadig ekstremt svagt. Men selv om hun var så stærk, kunne hun ikke klare det langt endnu. Jeg kunne se det på hende, og det gjorde mig ekstrem ked af det. Snart ville jeg miste hende, og vi havde slet ikke nået meget af det, som jeg så gerne ville have gjort med hende. Hun var mit et og alt, så at skulle miste hende, ville blive virkelig hårdt. Selv om jeg havde prøvet det før, ville det her at være hos hende i mens, være meget anderledes. At skulle se døden i øjnene, var hårdt, det kunne jeg sige uden at have prøvet det.

”Justin” kom det fra Ramona, med en stemme som havde en hæs lyd over sig. Fra at have kigget på hendes hånd, mens jeg blidt havde aet den, kiggede jeg nu ind i hendes fantastiske øjne. Det kunne godt være, at de viste svaghed, men de var stadig fantastiske kønne. Jeg nikkede stille til hende, og jeg kunne straks se, at hun tog sig sammen til at snakke videre.

”Det her er måske, de sidste ord jeg for sagt, men” fik hun sagt, men begyndte så blidt at hoste. Nervøsiteten steg i min krop, men jeg kunne intet gøre. Heldigvis fik hun selv stoppet hosten, og kunne tale videre. ”Jeg er glad for, at du fik David herhen, og” fik hun sagt, men stoppede så endnu en gang. Ikke fordi hun hostede, men bare for at få en pause, før hun talte videre. Stille tog jeg en hånd op til hendes smukke rødbrune hår, og strøg lidt af det bag hendes øre. Det fik Ramona til at lave et lille smil, som jeg kunne se. ”Jeg elsker dig, virkelig højt, og det skal du vide, Justin” fik hun sagt, uden at hoste til sidst, som gjorde mig stolt af hende.

”Du ved jeg også elsker dig, og jeg har virkelig ikke lyst til at miste dig” sagde jeg stille, og fjernede mit blik fra hendes ansigt, da det var for svært at kigge på den svaghed der kom.

”Jeg vil for alt i verden, heller ikke gå fra dig, Justin, men” sagde hun stille, uden at afslutte sin sætning. Jeg vidste til gengæld hvad hun mente med det men, så at hun ikke afsluttede var fint. Bare at jeg nu vidste hundred procent, at hun elskede mig, så var jeg glad.

”Jeg ved det, Ramona. Du skal vide, at jeg er stolt over alt det du har udrettet. Du vil altid blive husket fra de nærmeste, og fra dem der ser filmen. Du skal vide, at jeg virkelig elsker dig, og er ekstremt stolt over dig. Du har været min kæreste i kort tid, men bare at du har været det, er jeg så glad for. I starten da vi kyssede, følte jeg mig som den heldigste dreng på jorden. Den dag på stranden, er noget som jeg aldrig nogensinde vil glemme. Så var der jo også dengang, vi mødtes, den akavede stemning der hurtigt var, men det var også det. Du var så smuk, som du skulle til skolebal. Vi har også været meget igennem, med skænderier og ulykker, men vi er kommet igennem det. Jeg elsker dig virkelig, Ramona, og nu ved du det hundred procent” sagde jeg ud i en lang køre, men stadig i et tempo, så hun kunne følge med. Et lille smil kom frem på hendes læber, og jeg smilede selv tilbage til hende. Hun var virkelig den mest fantastiske pige i verden, og nu snart at miste hende, ville blive den hårdeste tid i mit liv.

”Tænk.. at du første gang.. var ved at slå mig med en stegepande..” fik Ramona sagt, og pludselig kom der et lille grin fra hende. Et grin som nok blev hendes sidste, som jeg ville savne så gevaldigt.

”Jeg troede jo, at du var en indbrudstyv” grinede jeg stille, og kiggede ind i hendes øjne, endnu en gang. Det var pludselig som om, at hun havde fået flere kræfter, men de forsvandt hurtigt igen, som hende eller jeg ikke sagde noget. ”Jeg elsker dig virkelig” sagde jeg stille. Uden at tænke over det, flyttede jeg mit hoved ned til hendes læber, og med min hånd i hendes, kyssede jeg hende. I starten mærkede jeg lidt kræfter fra hendes side i kysset, men efter få sekunder var der intet liv fra hendes side. Da jeg strakte min krop, og kiggede ned på hende, var hendes øjne lukkede. Så med det sidste kys, samt min hånd i hendes, var hun gået bort. Min Ramona, som jeg elsker så højt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...