Kærlighed ved første blik♥JDB 5

Nu kan der da ikke ske flere ulykker? Det tænker både Ramona og Justin, som endelig er sammen med hinanden. Desværre er det præcis det der sker. Efter to bilulykker og Justins operation er det endnu en gang, tid til at tage en tur på hospitalet. Det ender med at blive til flere undersøgelser og til sidst et længere ophold, som ikke ender helt godt. Men kan de klare det, hvis de bare holder sammen?

44Likes
459Kommentarer
11752Visninger
AA

11. En snak om et nyt sted at bo

”Er i kærester?” – ”Var du ikke død?” – ”Ramona, laver du snart en ny film?” lød alle spørgsmålene, men det var kun det ene som fik min tankegang. Nemlig det, om vi var kærester, for det havde vi jo lige gjort os enige i, at det var vi, så nu skulle det vel gøres officielt.

”Ja, vi er kærester” smilede Justin til kameraerne, og jeg smilede efterfølgende til ham. Min hånd var i hans, mens mit blik lige nu, faldt på ham. Hans blik var dog stadig på alle kameraerne, så de ville sikkert tage et masse billeder.  

”Hvor længe har det så stået til?” spurgte en kvindelig rapporter, som jeg nu kiggede på. Stille skævede jeg mod Justin, for hvad skulle vi sige? Det var jo kun de få dage, vi havde været sammen, forhold til første gang. Jeg kunne se på Justin, at han prøvede at tænke på et ordentligt svar.

”Der har været noget i vejen, så det er meget nyt” smilede Justin til kameraerne, som jeg også gjorde. Han havde sagt sandheden og det havde jeg det helt fint med. Justin trak mig nu væk mod hans bil, så vi forhåbentlig kunne komme væk herfra og bare hjem af. Dog havde jeg noget, som jeg gerne ville undersøge inden.  

”Justin!” blev der bare råbt, da folk gerne ville stille spørgsmål, men de fik ingen svar. Justin prøvede for alt i verden at komme væk, men paparazzierne var over alt, og det var umuligt lige nu. Stille kiggede jeg på Justin, som så vred ud i ansigtet.  

Lad mig nu komme forbi” prøvede Justin, og få paparazzier flyttede sig. Det udnyttede han og kørte stille frem, så de til sidst flyttede sig, for ikke at blive kørt ned. Vi kom fri fra alle paparazzierne, og Justin kørte, mens han kom med et lettet suk.

”Justin, jeg tænkte på noget” startede jeg mit spørgsmål med. Justin kiggede i få sekunder på mig, med et nik, mens han så kiggede tilbage på vejen med det samme.

”Jeg har fundet et sted, jeg gerne lige vil hen. Hvis du vil køre mig derhen” smilede jeg til ham, selv om jeg ikke vidste, om han kunne se det ud af øjenkrogen. Han skulle jo holde øje med vejen, som helt klart var det vigtigste. Men han nikkede dog, og efter jeg fortalte ham adressen, som jeg kunne huske, begyndte han at køre der hen i mod. Jeg kiggede ud af hans vinduer, mens han bare kørte. Han havde virkelig styr på det, så jeg var langt fra bange for, om vi skulle køre galt eller noget lignende.  

”Du kan bare vente her” sagde jeg til Justin og kyssede ham blidt på kinden. Han vendte bag efter sit hoved og kyssede mig så på munden. Det gjorde mig glad inden i, så jeg smilede stort, da jeg så fjernede mig. Jeg kom ud af bilen og gik mod huset, som jeg skulle ind i. Da jeg havde fået muligheden, havde jeg lige hurtigt undersøgt det med en ny familie, eller komme og bo hos nogle lidt. Der havde jeg fundet frem til der her hun, som lidt var et adoptions hus. Dog boede der ikke børn, men man kunne komme og tale, så det var det jeg skulle nu.  

”Goddag” sagde damen stille, som sad ved et bord. Jeg nikkede bare, da hun kiggede på mig, og jeg satte mig så over for hende.  

”Hvad vil du så her?” spurgte hun hurtigt, og jeg sukkede stille, hvor jeg så fortalte det hele. Også det med, at mine forældre var døde, så Rosalie og jeg ikke vidste, hvad vi skulle gøre. Damen nikkede igennem det hele, og virkede som om hun virkelig hørte efter, og skrev så lidt ned imens.  

”Jeg vil snart skrive til dig, for i kan jo ikke bo hos din kæreste resten af livet” sagde hun stille til mig, og smilede så. Tilfreds gik jeg så ud af døren mod bilen, hvor Justin ventede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...