Kærlighed ved første blik♥JDB 5

Nu kan der da ikke ske flere ulykker? Det tænker både Ramona og Justin, som endelig er sammen med hinanden. Desværre er det præcis det der sker. Efter to bilulykker og Justins operation er det endnu en gang, tid til at tage en tur på hospitalet. Det ender med at blive til flere undersøgelser og til sidst et længere ophold, som ikke ender helt godt. Men kan de klare det, hvis de bare holder sammen?

44Likes
459Kommentarer
11794Visninger
AA

30. En dejlig pige

”Og du har optaget det på dvd, så jeg kan få det?” spurgte jeg hurtigt manden om, som lynhurtigt derefter, lagde en hvid dvd i mine hænder. Jeg smilede taknemmeligt, og forlod så hurtigt stedet. Nu var det bare om at komme til hospitalet, og give dvd’en videre, så Rosalie kunne hjælpe mig videre med min idé. Jeg løb mod udgangen og kom endelig til udgangen. Selv om det var sjældent, så sneede det altså. Det var nu også juleaften, og derfor i slutningen af december, som var en kold måned. Min jakke var lynet helt op, til det ikke var muligt mere, da kulden var ret så slem. Heldigvis var min jakke varm, og jeg kunne kun mærke kulden mod mit bare hoved. Mine hænder var betrukket med vanter, og sko med nogle normale vintersko. Bilen stod ved parkeringspladsen og den fik jeg hurtigt låst op, så jeg kunne komme af sted – mod hospitalet. I de to uger jeg havde været der, var Ramona blevet lidt stærkere, men var stadig meget svag. Jeg håbede bare, at hun ville blive mere rask til nytårsaften, så vi kunne fejre den sammen, sådan at jeg kunne høre hendes grin, og se hendes smil.

”Hej, Rosalie. Jeg er der om nok fem minutter” sagde jeg ind i min mobil, som Rosalie besvarede opkaldet. I den sidste tid, havde Rosalie og jeg været hos Ramona hele tiden, så en af hos havde været hos hende, når det var muligt. Nogle gange skulle lægerne have hende ud af dialyse, da det kun man noget man var i fire timer om dagen, cirka tre gange om ugen. Hun skulle til gengæld stadig blive i sengen, og kunne kun være meget heldig, at enten Rosalie eller jeg, gik lov til at køre hende lidt rundt i en kørestol. Det var kun sket en gang, og det havde været Rosalie som var kørt rundt med hende, selv om Ramona næsten ikke kunne holde til det.

”Så ses vi, Justin” sagde hun en i hendes mobil, som sendte hendes stemme videre til min. Jeg lagde hurtigt min mobil hen på passagersædet, som Ramona så mange gange havde siddet på, men der gik nok noget tid, før det kunne ske igen. Det glædede jeg mig til, for jeg vidste, at en dag, så ville hun gøre det igen, det var jeg helt sikker på.

Jeg kom op til gangen, hvor Rosalie og jeg tit havde siddet og ventet, hvor Rosalie til gengæld ikke sad nu. Jeg tænkte, at hun nok var inde hos Ramona, og jeg fik da også svar, da døren lidt derefter blev åbnet og Rosalie kom ud.  

”Det må være koldt” grinede hun, da hun så min snebelagte jakke. Jeg grinede med hende, men blev hurtigt derefter seriøst. Hurtigt fandt jeg dvd’en frem, og gav den til Rosalie, som blinkede til mig. Det her skulle nok blive godt, så imens Rosalie igen smuttede ind til Ramona, tog jeg min jakke og vanter af. Forsigtigt rystede jeg på hovedet, så sneen nogenlunde faldt af mit hår. Efter det, lagde jeg min jakke på en af bænkede og stillede mig tæt op af døren til Ramonas værelse.

”Hvad er det?” hørte jeg hende sige, stadig svagt, men med kræfter. Rosalie svarede ikke, men fumlede sikkert med at få dvd’en i den dvd afspiller, vi havde fået lov til at låne. Jeg smilede stille af mig selv, da jeg hørte min egen stemme, indefra rummet.

Your lips, my biggest weakness

Shouldn't have let you know

I'm always gonna do what they say (hey)

 

If you need me

I'll come running

From a thousand miles away

When you smile I smile (oh whoa)

You smile I smile

Jeg håbede virkelig, at Ramona blev glad, for det jeg havde fået optaget. Det interview jeg havde været til her for lidt siden, havde jeg fået sunget U smile, og havde fået det optaget, da jeg havde dedikeret den til Ramona. Det var en hel speciel sang for mig at synge, når den var til hende, for jeg mente det jeg sang i den. Som jeg stod og tænke, kom Rosalie ud med tåre i øjnene, som bare fik mig til at smile. Hun gik lige forbi mig, og videre ud på toilettet, mens jeg lyttede med på sangen. Da den nåede de sidste linjer, åbnede jeg døren og mødte Ramona, i at kæmpe for at holde tårerne inde. Det gjorde mig glad at se hende der, med sengen rejst, så hun kunne side op, uden nogle ledninger i sin krop.

”Justin, det der..” startede hun, men begyndte så at græde. Jeg vidste godt hvorfor, og lod hende bare græde, da hun skulle have lov.

”Jeg elsker dig, Ramona. Du ved. ’U smile, I smile” sagde jeg stille og kiggede ind i hendes lige nu våde øjne. Hun smilede  til mig, og det fik mig til at give hendes gave. Denne gang blev hendes øjne store, da hun så den hvide indpakkede æske.

”Justin, jeg har jo ikke købt noget til dig” sagde hun stille, og virkede helt synderknust.

”Jo du har. Det at du er her, er for mig mere værd end en gave for penge” sagde jeg, og kyssede hendes kind. Et stort smil kom fra hende, og det at hun smilte, gjorde mig virkelig bare så glad. Jeg skubbede æsken lidt hen til hende, og efter en tøven, begyndte hun så at binde den op. Hendes hænder rystede imens, men jeg vidste, at hun nok skulle klare det.

”Den er jo helt vildt smuk” sagde hun stille, da hun holdte halskæden oppe foran sit ansigt, så hun kunne se den ordentligt. Igen smilede jeg af hende, da jeg var glad for, at hun kunne lide den. Jeg havde været i en af de dyreste smykke butikker, for at finde en smuk halskæde. Jeg vidste godt, at til jul, fik man normalt kun gaverne i morgen, men det var mere perfekt til en snedalende aften, sådan havde jeg det. Nu vidste jeg også godt, at et dyrt smykke, ikke kunne klare hvad som helst, men det var heller ikke det jeg var ude på lige nu.

”Nu kan du have den på, igennem alt det her, uden at lægerne tagen den af” smilede jeg, og fik akavet, sat den fast rundt om hendes hals, så det fine guldhjerte med den lille diamant oppe i højre hjørne, hang smuk ned af hendes hals. Da jeg havde gjort det, var mit hoved nu så tæt på Ramonas, at jeg ikke kunne andet, end at kysse hendes vidunderlige læber. Lige nu vidste jeg, at Ramona kæmpede for kræfterne, så det ville kun være et hurtigt kys, men for mig, var det bedre end ingen ting.

”Du skal hvile nu, jeg kan mærke det på dig” sagde jeg stille, hvor der hurtigt derefter kom et nik fra Ramona. Jeg kørte derfor hendes seng ned, og da hun lukkede øjnene, tog jeg hendes hånd. Ramona var virkelig den pige jeg elskede, lige meget hvor meget der havde været imellem os, så var hun den jeg ønskede at leve resten af livet med. Lige siden jeg så hende første gang, vidste jeg, at hun var en dejlig pige

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...