Cryin' in the rain

En kort tekst jeg har skrevet ud fra musikvideoen "Crying in the rain" af Italo Brothers.

42Likes
47Kommentarer
2444Visninger
AA

1. Cryin' in the rain

Det er min skyld. Det hele. Alting. Jeg vil aldrig komme til at se hende igen, hverken hendes strålende og blålige øjne eller hendes fantastiske smil. Aldrig om jeg heller vil se hende rødme over en kompliment igen og heller ej om jeg vil mærke hendes lange og blonde hår køre imellem mine fingre. Alt er min skyld. Hun er væk. Borte. Død. Og det har jeg kun at takke mig selv for. Det er min skyld. Det hele. Alting.

 

Hun tager min hånd i sin, giver den et klem og sender mig et storslået smil, samtidigt med hun putter sig ind til min arm. Jeg gengælder blot hendes smil og hendes klem, og fortsætter fremadrettet. Lily og Oswald går oppe foran, mindst lige så ivrige og kælende som os. Solen er på vej ned i vest, og de gule lejligheder til venstre for os, taler tydeligt for sig selv; vi er ikke værdige nok til at være her.

”Hvor jeg dog elsker Spanien,” hvisker hun i mit øre, og kigger ned. Jeg nikker enigt på hovedet. Det gør jeg også. Ikke nok med at vejret er lækkert og indbyggerne er venlige, er også maden og seværdighederne utroligt spændende og gode.

Da jeg lægger mærke til den orangerøde himmel og samtidigt ud af øjenkrogen ser mit kamera hænge om halsen, griber jeg fat om det og stopper min spadseregang. Hun stopper uforstående op ved siden af mig, og lægger dernæst armene over kors og rejser et bryn, da hun ser mig stå og holde om mit kamera.

”Hvad er der med dig og dit kamera? I er jo nærmest helt uadskillelige,” beklager hun sig, med et hoved ryst. Det trækker i mine kinder og endnu et smil fremviser sig. Igen tager jeg hende i hånden, fortæller Lily og Oswald at vi bare ses hjemme på hotellet, og trækker hende dernæst videre langs stranden og sætter kursen mod de høje klipper, der ligger lige klods op af det turkisblå hav.

”Deroppe…” siger jeg og peger op ad klippen. ”Der er perfekt.”Jeg hører hende sukke, og jeg forstår hendes reaktion. Selvom hun ved at hun er gudesmuk og helt klart på et professionelt modelniveau, hader hun at få taget billeder af sig selv. Og det forstår jeg ikke. Hun er dygtig til posering og ser knaldhamrende godt ud på de forhenværende billeder, jeg har fået lov til at tage af hende.

Da vi når derop, mærker jeg hende tø lidt op da hun ser den fabelagtige udsigt hun vil få som baggrund på billederne. Hun går over til klippekanten og jeg mærker et sug i min mave, over at hun står så tæt på kanten. Mere tænker jeg alligevel ikke over det, og i stedet sætter jeg mig på hug og får kameraet installeret ordentligt.

”Så kører vi,” kommanderer jeg og sender hende en tommel op, inden jeg gemmer mig bag linsen og ser hvordan hun poserer foran kameraet. Hun svinger med håret, river lidt op i den lyse, stramme og samtidigt korte kjole, der virkeligt står godt til hendes blonde hår.

”Du er smuk!” råber jeg rosende, imens jeg trykker på knappen så hurtigt efter hinanden, jeg overhovedet kan nå. Der er noget over hendes smil, der gør mig blød i hele kroppen. Hun er en rigtig fotogen, og med en baggrund som denne, er billedet fuldendt uden former for redigeringer.

”Lidt tilbage,” fortsætter jeg, og hun adlyder uden indvendinger. Endnu et par billeder bliver taget, og pludseligt går alt meget stærkt. Bag linsen ser jeg hvordan hun træder rundt på foden i de høje stiletter, og dernæst får overbalance. Jeg ser blot det hele fra sidelinjen af, og inden jeg når at smide kameraet fra mig, er hun allerede skvattet ud over klippesiden. Jeg hører hende skrige og jeg hører mig selv råbe, men det hele dør blot ud i evigheden og i havets brusen ret under mig.

 

Regnen siler ned fra himlen. Jeg står i vinduet og ser ud på det uendelige mørke, imens jeg tænker. Det er min skyld. At hun døde. Jeg vil aldrig få hende tilbage igen. Jeg har ikke rørt ved kameraet siden; jeg vil ikke genopleve det hele én gang til. Det er så svært at hæmme; det gør mig sindssyg. Ingen tårer kan nogensinde vaske min smerte væk. Det er min skyld. Det hele. Alting. Hun er væk. Borte. Død.

 

I’m the one to blame, I know.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...