Rejsen til Atlanta (JB)

Natalie var Justin Biebers Barcelona-flirt, da han var på sin My World tour. For Natalie var det en naturlig ting at flirte med fyre der var på ferie i Barcelona, og hun troede at Justin bare var endnu en i rækken, men så skete det som hun havde lovet sig selv aldrig at gøre med en fyr som bare vare en forbipasserende fyr på ferie: Hun havde sex med ham. Hun blev gravid. Justin er uvidende, da hun fandt ud af det efter at han var rejst. Hun valgte ikke at fortælle ham det, hans liv ikke har plads til et barn, og han har jo en kæreste - Selena Gomez. Natalie vil ikke have et barn, men da hun kommer fra en meget troende katolsk familie, var abort udelukket...

62Likes
446Kommentarer
19125Visninger
AA

11. "Burgerbar"

Der var gået 3 uger siden interviewet, og jeg var gået med til at mødes med Justin som blev ved og ved med at ringe. Bare for at få det til at stoppe. Jeg var på vej hen til cafeen hvor vi skulle mødes, og jeg havde Sofía med. Mit hjerte hamrede allerede hårdt. 

Jeg ankom og gik ind. Jeg kunne umidelbart ikke finde Justin indtil jeg fik øje på en hånd der viftede helt vildt ovre i hjørnet. Det var Justin. Jeg gik derover. "Heej" sagde jeg og smilede. "Hej" sagde han kækt. Fjols. Han gav mig elevatorblikket. "Ingen forklædning, dækning... noget?" Jeg kiggede mærkeligt på ham og satte mig ned. "Nej, hvorfor dog det?" spurgte jeg spydigt. "På grund af paparazzier. De får hurtigt øje på en." "Ja, hvis man er en berømt." Han løftede det ene øjenbryn. "Du er  hovedpersonen i en film som hitter helt vildt lige nu." "Ja - men jeg er ikke spændende. Jeg er jo ikke kendt." "Jo - nu er du." Jeg sukkede irriteret, og tog menukortet op, som lå på bordet. "Har du været her før?" spurgte jeg. "Ja..." "Kan du anbefale noget?" "De laver gode burgere her, hjemmelavet" "Nå, så det er en burgerbar?" "Ikke kun, men primært, ja." "Nå, hvilken burger vil du have?" spurgte jeg Sofía som sad i mit skød, og viste hende menukortet. Der var billeder af alle burgerne. Nice. "Hun kan da ikke stor nok til at spise en hel burger selv?" sagde Justin. "Mig stor!" sagde Sofía og kiggede fornærmet på Justin. God pige! Tæhæ. "Er du klar over hvor store burgerne de laver er, det er altså ikke en lille sølle Mc'D burger." "Nå for søren" sagde jeg og ærgede mig over det lille nederlag. "Så tager jeg bare nummer 32 med pomfritter til... Og to smoothies, Sofía, hvilken smoothie vil du have?" "Banan" 

"Er i klar til at bestille?" spurgte en tjener. "Ja... En 21 med pomfritter, en 32 med pomfritter, en chokolade smoothie, og to banansmoothies" sagde Justin. Tjeneren forsvandt. 

"Jeg så dit interview med The View..." begyndte Justin, "Hvordan er jeg irriterende?" "Åh, øhm, bare sådan. Du kunne vel se at jeg ikke var i humør til at snakke med dig?" sagde jeg dumt, og bed af min burger. "Hmmpf." sagde han bare med munden fuld af mad. "Men du er da ikke sur over... det... i Barcelona, vel?" spurgte han. "Nej, jeg er ikke sur over det der skete i Barcelona, jeg blev bare irriteret over at du snakkede om det, som om det var... sjovt!" "Nå, nej... Sådan mente jeg det ikke, det var bare pudsigt at møde dig... På den røde løber... I Los Angeles..." "Det.. kan jeg da godt se." Han smilte og grinte lidt. "Hvad?" spugte jeg. "Du har ketchup på næsen." Jeg rødmede, og tog min serviet. 

"Så... Sofía!" sagde Justin. Jeg sank en klump. Hun sad så fint der, og spiste af mine pomfritter. "Ja?" svarede hun høfligt. For høfligt. "Hvor gammel er du så?" spurgte han sådan rigtig pædagoisk. "Mig 1 år" "Uuurh" sagde han. Jeg kunne mærke mine hænder blive svedige, jeg var helt varm i ryggen. Jeg tog en bid mere af min pomfrit mens Sofía snakkede med Justin. 

...."Hvor er din far?" Jeg fik min bid galt i halsen. Justin kiggede mærkeligt på mig. "Er der noget galt." Jeg tog en slurk af min chokoladesmoothie og rystede på hovedet. "Sofía har ikke nogen far" "Nå, hvorfor ikke?" "Fordi... han... han var... fra... Island?" sagde jeg dumt. "Så... Sofías far er islænder?" "... Jaer..." F dig, F dig, F dig, Natalie! Tænkte jeg. "Det da syndt for ham" sagde Justin. "Er det syndt for ham at han er islænder?" spurgte jeg forundret. Det var der da ikke noget i vejen med? "Neeej, at han ikke ser Sofía. Jeg tror enhver far ville ønske at se sin egen datter...

 

"Kan du sige farvel til Justin?" spurgte jeg Sofía efter en længere samtale med ham om ukendt faderskab. Vi stod nu ude foran cafeen - ahm, burgerbaren. "Farvel Justin!" sagde hun. Han satte sig på hug og krammede hende. "Uuurh! Farvel Sofía." sagde han. "Farvel" sagde jeg glad, og krammede ham. Jeg snusede hans duft ind. Han duftede godt. Tæhæ :i. "Vi snakkes ikke?" sagde jeg. "Jo, det gør vi. Ses" svarede han. Jeg vinkede, Sofía vinkede, Justin vinkede, og vi gik hver vores vej.

"Justin sød" sagde Sofía da vi var på vej hen til stationen som lå tæt ved cafeen. "Ja, Justin er sød." erklærede jeg mig enig. Altså... det var han jo, og jeg havde besluttet mig for at vi sagtens kunne ses. Der var nemlig en sætning som sad fast i min hjerne. "Enhver far ville ønske at se sin egen datter" Det fik han lov til... ubevidst. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...