Et Liv, En Kærlighed

Vampyren Dalia, og Varulven Alex kommer sammen, uden at vide hvilke mystiske væsner de hver især er! Men hvad sker der når det går op for dem hvem de er?

1Likes
3Kommentarer
1599Visninger
AA

2. Kap 1. Dalia

Jeg slentrede ned ad gaden. Jeg var en vampyr. Ikke 'bare' en vampyr. Jeg var vampyr dronning. Mine skridt var yndefulde, som en models. Mit lange sorte hår, hang i en krøllet hestehale. Min porcelæns agtige hud som var stærkt som marmor, var hvid som sne. Jeg havde let skrå øjne. De var en stærk grå farve, som tydeligt sås. Flotte fyldige læber som danede en perfekt bue. En sød lille næse, med få fregner hen over.
Drengene piftede efter mig, som de plejede. Der hvar en speciel fyr som straks fangede mit blik. Han havde chokolade brunde, mandelformede øjne. Sort strit hår. En flot solbrun hudfarve. Flotte høje kindben. Man kunne se hans muskeløse overkrop gennem hans oliven grønne t-shirt, som fremhævede hans øjnfarve. Til sidst var der hans læber. Hans smukke læber. Jeg længtes efter at kysse dem.
STOP! Hvad gik der af mig?! Hvordan kunne jeg tænke sådan om et menneske?!! Mine øjne mødte hans. Jeg trak straks mit blik til mig. Jeg måtte bare ik' forelske mig i et ynkeligt menneske! Men nu kiggede han i det mindste efter mig. Jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre. Hvordan kunne jeg tillade mig selv til at blive forelsket i et sølle menneske?! Hvad ville mine vampyr tjenere ikke sige hvis de opdagede det! De ville straks tage mig af tronen, og sandsynligvis dræbe mig.
Jeg hørte skridt bag mig, og vente mig lynhurtigt om på mine 12cm. Hæle. Men personen stod tættere på end jeg havde beregnet. Den mystiske menneske dreng stod nu helt op ad mig. Jeg
holdt vejret. Jeg måtte abselut ikke blive fristet af hans varme saftige blod... Mine øjne mødte hans. De fem sekunder hvor vores øjne mødtes føltes som om verden gik i slowmotien. Men jeg trak hurtigt mit blik til mig.
"Mit navn er Alex, hvad med dig?" Sagde han med en let rystende stemme. Jeg tøvede lidt mens jeg kiggede ned i gulvet. Endelig svarede jeg: "Dalia, Dalia Somers" Næsten hviskede jeg. "Som blomsten Dalia?" Sagde han hurtigt med et lille smil i mundvigen. Inden jeg kunne nå at svare(selv i vampyr hastighed) sagde han hurtigt: "Kan jeg få dit nummer?" Jeg ville svare hårdt, og sige nej. Men jeg kunne bare ikke få det simple ord på sølle tre bogstaver ud over mine rosenrøde læber.
Han stod lidt, mens jeg var forstenet. Så snappede han en lille notesblok op af sin taske, skrev sit nummer på og stak det i hånden på mig. "Ring ik'?" Sagde han og gav mig et stort smil.
Han vendte om på hælen, og gik ned ad gaden. Da han vente om hjørnet kunne jeg høre han hviskede: "Yes!" Selfølgelig med mine vampyr ører.
Jeg kiggede lidt på papiret uden noget i tankerne. Jeg tog lynhurtigt fat i to sider af det lille papir, med mine fingre. Men jeg kunne bare ikke få mig selv til det. Jeg kunne bare ikke rive det over. Jeg sukkede. Lagde det i tasken, og begyndte at gå hjemad.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...