Dr. Bieber... JB!

Rose, er en der virkelig ikke gider Bieber. Men hun tager med hendes veninde hen til en radiostation, hvor Justin Bieber skal interviewes. Rose ender med at komme op til Justin, hvor hun bliver interviewet sammen med ham. De kommer op at skændes til sidst, og hun ender på forsiden af et sladderblad. Hun går hen og skal til mange interview af forskellige, i tv'et. Rose bliver mere og mere kendt, som den person, der hader Bieber allermest. Er det et image, der bliver ødelagt, hen af vejen?

35Likes
266Kommentarer
8701Visninger
AA

19. Overraskelse.

Roses synsvinkel.
Det havde bare været en skøn aften. Jeg havde haft det rigtig sjovt, med Chris, Chaz og Ryan. Justin var godt nok kommet, men han havde bare sat sig, og stirret helt vildt på mig. Ret uhyggeligt, men jeg var lidt ligeglad. Jeg hyggede mig med drengene, og tænkte på Greyson. Hans blik fangede mig, meget mere end nogen drengs blik, havde gjort før. Jeg ved det lyder plat, og alle sikkert tænker, du kan da ikke være forelsket i en person, du kun har kendt i få timer. Men mit svar er enkelt, jo, jo det kan jeg. For det er jeg, og medmindre du mener, at man ikke kan det, så ved jeg ikke, om jeg bare har meget luft i maven, og det tilfældigvis altid, er når jeg tænker på Greyson. Jeg sad i min bil, på vej over i studiet, for at mødes med Greyson(suk), og hans manager. Jeg stoppede bilen, og parkerede den, eller. Jeg stoppede den bagefter, jeg stoppede den jo ikke bare, og gav så lige et slag med hofterne, og vupti dupti så var den parkeret. Jeg parkerede den, og så stoppede jeg den. Jeg gik ud af bilen, og ind i den store bygning. Jeg gik lidt rundt, indtil jeg fandt en dør der stod åben, hvor jeg kunne se Greyson stå inde i rummet. Jeg gik derind, med et stort smil. ”hej,” sagde jeg, og gav hurtigt Greyson et kram, og hånden til hans manager. ”Rose, jeg går bare lige på. Ser du, vi har fundet et perfekt studie, men det er 2 kilometer, længere inde i byen, så du bliver nødt til at flytte. Jeg har fundet en lejlighed til dig, med 2 værelser, 1 stue, 1 køkken og 1 badeværelse. Der vil jeg gerne have, at du flytter hen, og hvis ikke, kan jeg desværre ikke gør noget for dig,” sagde Greysons manager. Flytte? Sagde han, at jeg skulle flytte? Jeg kiggede overrasket på ham, indtil jeg gik kontrol over mit ansigt, og smilede til ham. ”det kan jeg godt,” sagde jeg, da det nok ikke ville skade. Jeg mener, jeg er ikke helt gammel nok til det. Vent, jeg er ikke gammel nok til det! ”jeg er da ikke gammel nok,” sagde jeg, og kiggede forvirret på ham. ”nej, det er derfor, at vi har fundet en værge til dig,” sagde Greyson, med et meget stort smil. ”seriøst?” sagde jeg, og kiggede interesseret på ham. Altså, ikke interesseret i ham, men i det han snakkede om. ”ja. Er du klar? Du skal bo hos… trommehvirvel,” sagde Greyson, og sagde en trommelyd. Jeg grinede af ham, det så simpelthen så sødt ud. ”du skal bo hos mig! Og min mor! Vi deler værelse, hvor vi har hver vores skab og seng,” sagde Greyson, og kiggede spændt på mig. ”EJ HVOR VILDT,” sagde jeg, med et stort smil. Jeg skulle bo hos Greyson, og hans mor! Jeg kunne ikke tro det, det var jo vildt fedt. Vent, hvad med Vanessa? Min lille Vannie? Mig og Greyson krammede, mens vi begge smilede stort. Selvom jeg skulle efterlade Vanessa, havde jeg en følelse af, at det var det rigtige. ”jeg ringer lige til Kenny,” sagde jeg, og fandt min mobil frem. ”er der andet vi skal nå?” sagde jeg, og smilede til Greyson. Han rystede på hovedet, og så ringede jeg Kenny op. Kenny tog den, efter den havde duttet, tre gange.
”det er Kenny,” sagde Kenny, chokerende nok, hva?
”det er Rose, kan du ikke samle de tætteste sammen? Jeg har noget stort, jeg gerne vil fortælle, når jeg kommer hjem,” sagde jeg, og smilede til Greyson.
”jo da,” sagde Kenny, med en forvirret stemme.
”okay, hej,” sagde jeg, og lagde på. ”så kører jeg nu,” sagde jeg, og krammede hurtigt Greyson farvel, gav hans manager hånden, og styrtede så ellers af sted, jeg kunne ikke vente, til at fortælle dem det. Jeg steg ind i min bil, og kørte så hjem af, så hurtigt loven tillod. Da jeg kom hjem, løb jeg indenfor, med et stort smil. Jeg gik direkte ind i stuen, hvor Kenny, Vanessa, Scooter, Chris, Chaz, Ryan og Justin, sad. Hvad med min veninde, hva? Lige meget, jeg skulle bare have sagt det! De kiggede alle spændt på mig. ”hvad så? Er du klar over, hvor forvirret, du har gjort Kenny? Han ringede, og sagde, at du havde sagt, at han skulle samle os, og så har han bare været totalt nervøs! Sig hvad det er,” sagde Chris, og kiggede på mig, med et uhyggeligt stort smil. ”o-kay. Altså. Jeg fik jo en manager i går, og jeg har lige været i studiet. Jeg ved det her bliver svært, men det er noget, der kan hjælpe mig, virkelig meget, ellers så får jeg ikke nogen kontrakt, eller noget,” sagde jeg, og kiggede alvorligt, men smilende på dem alle. De nikkede alle forstående, med et spændt udtryk. ”okay, ikke flip ud, nogen af jer, men jeg flytter 2 kilometer længere ind i byen, fordi så er jeg tættere på et studie. Der skal jeg så bo, ved Greyson, og hans mor,” sagde jeg, og ventede spændt, på en reaktion. ”ej hvor vildt! Så kan du jo blive kendt,” sagde Chris, og kom straks over, og krammede mig. Jeg krammede med, og straks kom de andre også med lykønskninger, og så videre. På nær Justin, hvilket jeg ikke havde noget imod. ”var der andet, eller hvad?” sagde Kenny, med et smil. ”nej,” sagde jeg, og gengældte smilet.
Justin’s synsvinkel.
Hele min verden var simpelthen gået i stå. Skulle hun flytte? Væk herfra? Fedt, så havde jeg absolut ingen grund til, at dukke op i hende hus. Især ikke, når Greyson ville være der. Jeg ville have grædt, hvis ikke det var fordi, at det ville være latterligt og pinligt, foran de andre. Hvad ville de ikke tænke? Og selvfølgelig var Chris den første, der accepterede det hun sagde. Han er altid så frisk, på alt hvad der kommer. Jeg ville hellere have, at Chris får hende, end Greyson gør. Men det her bliver nok en krig, mellem mig og Greyson. Chris er ikke med i den, hun ser ham kun som en ven. Det er tydeligt, i hendes blik. Jeg er det, der er mindre end en ven, men det er blevet en smule bedre. Hun sender mig ikke onde blikke, hele tiden. Det er hun først stoppet med, efter at hun fandt Vanessa. Vannie, havde hun kaldt hende. Det var bare så sødt! Hun er bare så sød. Og smuk. Og dejlig. Og fantastisk. Ja, jeg kunne blive ved, men det ville blive for kedeligt, at sidde og høre på, inde i mit hoved. Roses mobil ringede, så hun tog den straks. Jeg sad og nærstuderede hende, fra sofaen. Hvor var hun bare guddommelig. Da hun lagde på, sagde hun noget, der knuste mig endnu mere. ”jeg flytter i morgen, så jeg skal skynde mig at pakke. Jeg tror jeg gør det nu, i må selv bestemme, om i bliver, eller hvad i gør,” sagde Rose, med et undskyldende smil. ”det er bare helt fint, vi bliver hernede,” sagde Chris, og smilede stort. Stadigvæk, han accepterer det. ”okay,” sagde Rose, og forsvandt ovenpå. Tænk en gang, det var måske sidste gang, at jeg skulle se Rose. Den tanke kunne jeg overhovedet ikke tage, jeg måtte prøve at holde kontakten, uanset hvad. Og jeg mener, uanset hvad!
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...