Dr. Bieber... JB!

Rose, er en der virkelig ikke gider Bieber. Men hun tager med hendes veninde hen til en radiostation, hvor Justin Bieber skal interviewes. Rose ender med at komme op til Justin, hvor hun bliver interviewet sammen med ham. De kommer op at skændes til sidst, og hun ender på forsiden af et sladderblad. Hun går hen og skal til mange interview af forskellige, i tv'et. Rose bliver mere og mere kendt, som den person, der hader Bieber allermest. Er det et image, der bliver ødelagt, hen af vejen?

35Likes
266Kommentarer
8693Visninger
AA

15. En tur på hospitalet, og en koncert.

Der var gået omkring en uge, siden Vanessa var kommet. Og det havde ikke været andet end fantastisk, at have hende i huset. Hendes værelse var blevet færdigt, så der sov hun inde. Jeg havde dog stadig ikke sovet. Jeg kunne ikke. Siden den dag jeg fandt Vanessa, havde jeg ikke sovet. Det er jo efterhånden 10 dage siden, men det er ikke fordi jeg er direkte træt. Men jeg kan sagtens se på Kenny, at han er bekymret, når han ser mig gabe, en gang i mellem. ”vi skal til en koncert med Justin i aften,” sagde Kenny. Vi sad og spiste morgenmad, alle 3. Jeg kunne ikke lade vær, med at kigge smilende, på lille Vanessa. ”okay,” sagde jeg, og kiggede på Kenny. ”er du helt sikker, på at vi ikke skal tage til lægen inden, så vi kan finde ud af, hvorfor du ikke kan sove?” sagde Kenny, og kiggede bekymret på mig. Han mindede mig så meget om min mor. Altid bekymret, over de mindste ting. ”nej, jeg har det helt fint,” sagde jeg, og kiggede irriteret på ham. Det havde han spurgt mig om, næsten konstant, de sidste par dage. Jeg var træt af den sætning, og det vidste han vist godt. ”okay,” mumlede han, og spiste videre. Så sad vi der bare, indtil det bankede på døren. ”jeg åbner,” sagde jeg, og gik ud i gangen. Jeg åbnede døren, og der stod, Scooter. ”hey,” sagde jeg, og smilede til ham. ”hej,” sagde han, og smilede tilbage, Jeg rykkede mig til side, så han kunne komme ind, og lukkede døren efter ham. Han gik direkte ind i køknet, hvor Kenny og Vanessa sad. Jeg gik lidt langsommere, men da jeg hørte Vanessa græde, løb jeg derind, og kiggede bekymret på hende. ”hvad er der sket?” sagde jeg, og løftede hende op. Kenny og Scooter stod bare og kiggede på. ”mave ondt,” sagde Vanessa, og græd endnu mere. ”shhh…” sagde jeg, og prøvede at trøste hende, men hun blev ved med at græde. ”Kenny, kan vi ikke få hende til lægen?” sagde jeg, og kiggede bekymret på Vanessa. ”selvfølgelig,” sagde Kenny, og så gik vi alle, selv Scooter, ud i bilen, og kørte af sted, mod hospitalet. Da vi kom til hospitalet, gik jeg direkte hen til receptionen. ”hvad er dit navn?” sagde damen, der stod bag disken. ”Rose Valentine, men...” længere nåede jeg ikke, før hun afbrød mig. ”du kan bare komme med mig,” sagde hun, med et venligt smil. Jeg fulgte efter hende, ind i et lille hvidt rum. ”bare sæt dig,” sagde hun. Jeg gjorde som hun sagde, og satte mig på en stol, med Vanessa på mit skød. Utroligt nok, græd hun ikke mere. Og da Scooter og Kenny kom ind, løb hun hen til dem. Havde hun ikke ondt i foden? Jeg kiggede forvirret på dem. ”vi skulle jo få dig herhen på en eller anden måde, og Vanessa ville gerne hjælpe,” sagde Kenny, og smilede undskyldende. ”jeg har jo sagt, at jeg har det fint,” sagde jeg, og kiggede irriteret på ham. ”så du har altså ikke sovet i 10 dage?” sagde damen, og fik min opmærksomhed. ”nej,” sagde jeg, og kiggede ligeglad på hende. ”det kan skyldes, at der sker så meget rundt omkring dig. Jeg kommer lige om lidt,” sagde hun, og gik ud af rummet. Jeg rejste mig op fra rummet, og ville være gået ud, hvis ikke Kenny stod i vejen. ”du bliver nødt til at blive her,” sagde Kenny, og nikkede mod stolen. ”jeg kan godt være her, men jeg gider ikke sidde ned,” sagde jeg, og vendte mig så om mod den dør, som lægen var gået ud af. Lidt efter, kom hun tilbage, med en lille flaske. ”det her er noget sovemedicin, du skal tage en lille smule af, så kan du sove,” sagde hun, og gav mig flasken, med et smil. Jeg tog ligeglad imod den, og puttede den i min lomme. Vi gik ud af hospitalet, med hurtige skridt. Da vi kom udenfor, var der en masse journalister, der tog billeder af os. Vi fik dog mast os igennem dem, med hjælp fra Kenny, og kom så til bilen. Vi satte os alle ind i den, og kørte hjem ad. ”skal jeg ikke tage flasken?” sagde Scooter, med et smil. Jeg gav ham den bare. Jeg havde ikke noget at bruge den til. ”du må også godt beholde den,” sagde jeg, og kiggede ud af vinduet. Vi kom til huset, hvor vi steg ud af bilen, og gik indenfor. Eller, Vanessa løb hen til døren, mens hun grinede, mens vi andre gik. Vi gik indenfor, hvor jeg direkte gik op på mit værelse. Jeg kunne vel lige så godt finde noget tøj frem, til koncerten. Jeg fandt hurtigt et par stramme, lyse, hullede cowboybukser, en sort T-shirt, hvor der stod: ALMOUST FAMOUS, med hvidt, et par sorte slidte converse, og en sort cap, hvor der med hvid skrift, stod NY. Perfekt! Jeg fandt også hurtigt noget undertøj, og gik så ud på badeværelset. Jeg tog mit tøj af, og gik ind under bruseren. Jeg tændte for det varme vand, og kunne mærke, hvordan det varme vand, fik mine muskler til at slappe af. Min mave der stadig var dækket med blå maver, kunne jeg ikke holde til at se på. Sårene på min arm, var begyndt at ligne ar mere, men de var stadig svagt lyserøde, så man kunne stadig se dem. Jeg sukkede, og vaskede hurtigt min krop og hår med sæbe, og steg så ud på gulvet. Jeg tørrede min krop, og tog det tog på, jeg havde valgt, til koncerten. Jeg føntørrede også mit hår, så det var helt tørt. Jeg hadede at gå rundt med vådt hår. Det var bare så ubehageligt. Jeg havde selvfølgelig, taget min cap af. Da det var helt tørt, slukkede jeg føntørreren, og kiggede mig i spejlet. Jeg lignede stadig mig selv, men mit hår var bare blevet en lille smule længere. Jeg tog min cap på, og smilede til mig selv, gik så ud af badeværelset, og videre nedenunder. Jeg fandt de andre sidde inde i stuen, mens Vanessa så svampebob. Kenny og Scooter sad og snakkede. ”godt du er færdig, vi skal køre nu,” sagde Kenny, og slukkede tv’et. Vanessa løb hen til mig, og hoppede op i min favn. Jeg nåede kun med nød og næppe, at gribe hende. Jeg smilede stort til hende, hvilket hun gengældte. Så gik vi ud i bilen, og kørte af sted. Vi kørte hurtigt, da vi også skulle nå at gøre nogle ting klar. Vi kom til stedet hvor koncerten skulle holdes, et sted, jeg virkelig ikke vidste, hvor var henne. Vi gik indenfor, hvor jeg blev vist hen til et rum, hvor Justin’s venner sad. Kenny var gået, fordi han jo var Justin’s bodyguard. ”hej Rose!” råbte Chris, og løb direkte mod mig. Han kom så hårdt imod mig, da han gav mig en krammer, at jeg røg bag over, så vi lidt efter, lagde ved siden af hinanden, på gulvet. Jeg kunne ikke lade vær med at grine. Så kom Vanessa løbene hen til mig. ”er min Rose okay?” sagde hun, og satte sig ned ved siden af mig, mens hun aede mig på håret. Jeg kunne ikke lade vær med at grine endnu mere, og så satte jeg mig op. Jeg tog hende, og satte hende på mit skød. ”selvfølgelig, er jeg okay. Det er bare Chris,” sagde jeg, med et stort smil. Jeg kunne høre hende grine, men kunne ikke se det, da hun vendte hen mod de andre. De grinte også, og det samme gjorde Chris, der også havde sat sig op, ved siden af mig. Så rejste han sig op, og rakte sin hånd ned til mig, med et stort smil. Jeg tog Vanessa med min ene arm, og lod Chris hjælpe mig op. Jeg satte Vanessa ned, og straks klamrede hun til mit ben. Jeg kunne ikke andet end at grine. Hun var da bare for kær! ”vi så for resten dit interview,” sagde Chris, og så kiggede jeg op på dem. De fniste alle sammen. Jeg smilede stort til dem. ”og hvad så,” sagde jeg, og løftede Vanessa op foran mig. ”for du er da bare dejlig,” sagde jeg, og smilede stort til hende, mens jeg drejede rundt med hende. Hun grinede helt vildt, og spredte armene ud. ”motorer tændt, sig brumlyd,” insisterede Vanessa, mens hun grinede. Jeg begyndte at sige en ’brumlyd’, og hørte hende endnu højere. Til sidst satte jeg hende ned, og så satte vi os over i sofaen, så vi kunne se Justin optræde. Lige pludselig, falder Justin, men rejser sig hurtigt op. Han humper lidt, mens han går rundt på scenen. Han blev færdig med sangen, og humpede så ud. Han kom ind i rummet hos os, mens han humpede. ”for satan, min fod gør ondt,” sagde klagede Justin, og man kunne se, hvordan han kæmpede med tårerne. ”okay, du sætter dig bare ned i sofaen, og så henter jeg Kenny, og en læge,” sagde jeg, og begyndte at løbe. Jeg nåede dog at se deres overraskede ansigter, inden jeg styrtede af sted. Jeg fandt hurtigt Kenny. ”kom med mig, og tag en læge med,” sagde jeg, og kiggede bestemt på ham. Han nikkede forvirret, og fik kaldet en læge hen til os, via en eller anden øresnegl. Lidt efter løb både Kenny og en læge, efter mig, ind i rummet, hvor Justin var. Jeg stoppede op, da jeg så, at Justin havde sin fod fremme. Den var en smule hævet, og blå. ”ad,” stønnede jeg, og holdte mig for øjnene. Okay, jeg er virkelig sart. Lidt efter mærkede jeg en arm rundt om mig, men jeg gad ikke se, hvem det var. Sæt nu, at jeg fik et glimt af Justin’s fod. Jeg vendte ryggen til Justin, og fjernede så mine hænder. Det var Chris, der stod ved siden af mig. ”det der, er så klamt,” erklærede jeg, da Chris kiggede bekymret på mig. ”hvad er der?” hviskede jeg til Chris, da han stirrede bekymret på mig. ”du er helt bleg, har du det helt fint?” sagde Chris, og lagde endnu en gang, sin arm om mig. Den var røget af før, da jeg drejede mig. ”ja, jeg er bare lidt sart, ikke andet,” sagde jeg, og smilede stort. Jeg kunne høre Justin stønne af smerte, bag mig. Det var ikke en rar lyd, smerten var alt for nem at høre. ”hør her, vi kan ikke lade dem vente, og det er ikke fair, at stoppe endnu en koncert, på grund af din fod,” sagde Kenny, med en panisk stemme. ”Rose kan synge,” sagde Justin, med et smil i stemmen. ”okay, vi har ingen anden udvej,” sagde Kenny, også med et smil i stemmen. ”jeg står altså lige her,” sagde jeg, da de snakkede totalt henover hovedet på mig. ”det ved vi, kom med mig,” sagde Kenny, og trak mig med ud af rummet. Han fik givet mig en mikrofon, og skubbet mig hen et sted, så jeg kunne se ud på scenen. ”okay, gå ud og red Justin’s koncert,” sagde Kenny, og gav mig et lille klap på skulderen. Jeg ødelagde den sikkert. Jeg tog en dyb indånding, inden jeg gik ud på scenen.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...