Dr. Bieber... JB!

Rose, er en der virkelig ikke gider Bieber. Men hun tager med hendes veninde hen til en radiostation, hvor Justin Bieber skal interviewes. Rose ender med at komme op til Justin, hvor hun bliver interviewet sammen med ham. De kommer op at skændes til sidst, og hun ender på forsiden af et sladderblad. Hun går hen og skal til mange interview af forskellige, i tv'et. Rose bliver mere og mere kendt, som den person, der hader Bieber allermest. Er det et image, der bliver ødelagt, hen af vejen?

35Likes
266Kommentarer
8149Visninger
AA

1. Justin Biever.

Pigerne herude ved radiostationen, var ved at gå amok, alle skreg, på nær mig. Min veninde der havde skubbet mig hele vejen herhen, stod ved siden af mig, og skreg lige så meget, som alle de andre. Justin Bieber, var inde i radiostationen, og skulle interviewes. Fe-edt. Så meget not. Det var jo røvkedeligt, at tå og kigge op på vinduerne, og vente på at han skulle vise sig, når man ikke en gang kunne lide ham. Helt seriøst, han er jo ikke verdens kønneste fyr. Det er ikke fordi, at jeg synes at jeg er pæn, mit lange, brune hår, der går mig til taljen, mine brune øjne, og en højde på 1,62 cm, er ikke noget at prale af. Jeg har læst et eller andet med, at Justin Bieber, kun er 1,63 høj. Helt seriøst, han er jo 17, og så lille? Ja, okay, jeg er 16, og så ’lille’. Men alligevel, han burde da være høj, jeg er jo trods alt en pige. Min veninde derimod, er 1,75, så det er ret pinligt, at stå lige ved siden af hende, som jeg gjorde lige der. Ved et af vinduerne, blev gardinet trukket op, og Justin Bieber, dukkede frem. Jubii. Alle pigerne omkring mig, skreg endnu højere, deriblandt min veninde, Maja. ”hvor er det vildt, Rose, se, han kigger ned på os,” hvinede Maja, mig i øret. ”ja, jubii, boom bang, så er vi på det rette spor,” mumlede jeg sarkastisk. Maja ignorerede min sarkasme, og skreg så videre, mens hun hoppede helt vildt. ”hey, er der en der vil købe en burger til mig?” råbte Justin, og så skreg alle endnu vildere. Men tro det eller ej, min veninde løb af sted, det bedste hun havde lært. Lidt efter, kom hun tilbage, med en burger i hånden. ”Rose, kan du ikke gå hen med den, jeg tror bare jeg besvimer, hvis jeg gør det, og det vil være så pinligt, at gøre foran ham,” sagde Maja, og gav mig burgeren. Jeg sukkede, men gik hen mod døren, hvor der stod en dame, med en blond knold, stram nederdel, og en hvid skjorte. Og så lige et par sorte høle, for at se lidt mere bussinesagtig ud. Hun låste døren op, og fik mig ind. ”du kan desværre ikke komme med op,” sagde hun, med et stramt smil. ”jeg skal nok lade vær med at kaste den i hovedet på ham,” sagde jeg, og kiggede ligeglad på hende. ”nååårh… okay, bare kom med,” sagde damen, som om det lige gik op for hende, hvad meningen med livet var. Så fulgte jeg efter hende, og jeg siger dig, den røv kan vrikke, hele vejen op, indtil vi kom til det studie, hvor Justin var. Han havde dog ryggen til. Jeg overvejede et øjeblik, at kyle den i baghovedet på ham, og så løbe, men det ville være ondt at gøre, mod min venindes burger. At ende i baghovedet på ham, var ikke en ordentlig måde for en burger, at dø på. ”yo, bæver? Grib,” sagde jeg, og kastede burgeren, da han vendte sig om. Han greb den, dog lettere fortumlet. ”hey, pige? Vil du ikke blive heroppe? Det er vist ikke sikkert at komme ned igen, efter at du har været heroppe,” sagde den der skulle interviewe Justin, mig om. ”tja,” mumlede jeg, og satte mig på en stol. ”Justin, du spiser ikke den der burger,” sagde hans… mor, ville jeg gætte på? Han havde nået at tage tre mega bider af den. ”giv den til pigen igen,” sagde hun, og pegede på mig. ”eller smid den ud,” tilføjede moren. Justin gik over mod skraldespanden, men jeg stoppede ham. ”god mad, skal ikke gå til spilde,” sagde jeg, og tog burgeren. ”jeg betaler bare min veninde, når jeg kommer ned,” tilføjede jeg, da Justin kiggede mærkeligt på mig. Justin nikkede med et smil, og satte sig så på sin stol igen. Jeg begyndte så at spise burgeren, mens de gjorde klar, til at interviewe Justin. ”hvor lang tid, kommer det her til at tage?” spurgte jeg de andre om, med et smil. ”en time, cirka,” sagde manden ved siden af mig, med et smil. ”en time?! Så dør jeg jo, jeg tror jeg går ned igen, om de andre så overfalder mig… Jeg slår sgu bare igen,” mumlede jeg, og rejste mig op. Jeg smed papiret fra burgeren ud, og spiste hurtigt det sidste. ”det er nok ikke så godt, at du går ud, du bliver altså nødt til at blive her,” sagde manden, og fik mig ned at sidde igen. Øv! Jeg ville ikke sidde i det samme rum, med Justin Bæver, i en hel time. Det ville altså blive alt, alt for meget, for mig. Men jeg sagde intet, udover at kigge ligegyldigt rundt. Så begyndte interviewet, men jeg fulgte ikke rigtig med, jeg sad i mine egne tanker. Så blev der pludselig prikket på min skulder. Jeg kiggede på manden, ved siden af mig. ”du skal være med,” sagde han, og pegede hen på en stol, ved siden af Bieber, hvor der også var en mikrofon overfor. Jeg satte mig hen på stolen, og rettede lidt på mikrofonen.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...