Your world - is my world ◇ JDB

Alana Aimee Stevens er lige fyldt de sytten år. Hun lever sit liv i USA, hvor hun bor med hendes storebror, far og hendes mor fra Hawaii, hvor hun også selv er fra. Alana havde en tvillingesøster, Alika, som var hende meget tæt, men hun døde i en bilulykke, hvor føren var deres storebror Kale. Derfor er Kale nu blevet meget overbeskyttende overfor Alana, som kalder sig Aimee, men det tænker hun ikke så meget over. Det eneste hun tænker på er hendes sangskrivning, som hun bruger meget lang tid på.

129Likes
507Kommentarer
17621Visninger
AA

15. Justins synsvinkel

"Men ja.. Hun er død, så derfor er jeg ikke særlig åben" sagde hun, og kort efter begyndte hun med at græde.. Igen.

"Det er jeg virkelig ked af at høre" mumlede jeg stille, og satte mig så tættere på hende. Jeg lagde en arm rundt om hende og skubbede hendes krop tættere på mig, som støtte. Eller noget lignende. Hun trak sig ikke væk eller noget, som jeg havde regnet med, men græd bare i mine skuldre. Der gik lidt tid før hun langt om længe trak sig væk. Ikke fordi jeg havde noget i mod det, tværtimod. Det føltes dejligt at hun stod så tæt på mig, men da hun træk sig væk, skete der noget uventet. Hendes ansigt stod så tæt på mig, at min hjerte begyndte med at banke hurtigt. Aldrig havde den banket så hurtigt før, eller jo, den gang jeg spurgte Caitlin om hun ville komme sammen - som efterhånden var for flere år siden. Jeg kunne mærke hendes øjne på mine læber, og i det jeg skulle til at skubbe mit hoved tættere på hendes, udelukkende på grund af sitautionen, rykkede hun sig væk. Hvis det ikke var for øjeblikket, ville jeg jo ikke gøre det.

"Jeg .. skal vist også videre!" mumlede hun så nervøst, og rejste sig ret hurtigt op, at hun nær var faldet, hvis jeg ikke havde grebet hende. "Pas på" sagde jeg, og et grin slap ud af mine læber.

"Jeg ringer til dig!" hørte jeg mig selv sige, inden hun gik ud af lokalet. Hun havde lige taget fat i håndtaget til døren, og vendte sig om, da hun hørte mig sige det. Hun nikkede hurtigt, og forsvandt derefter ud af min syne.

Det varede ikke længe før, jeg selv valgte at tage hjemad, da jeg alligevel ikke syntes, at jeg kunne gøre mere i dag. "Scooter?" råbte jeg da jeg ikke kunne finde ham nogen steder. "Ja?" spurgte han og stod to sekunder efter foran mig. "Jeg tager hjem" svarede jeg.

"Så ses vi i morgen!" konstaterede han, før jeg gik ud af "huset" eller hvad man nu kunne kalde det for. 

"Justin!" hvinede eller anden, i det steg ud af bilen. Jeg var næsten lige kommet, da jeg så hørte den pige stemme. Hvis anede jeg ikke, og jeg håbede inderligt også, at det ikke var en fan, da jeg virkelig ikke orkede noget lige nu! Jeg kiggede op, og blev straks mødt af Riley. Hvad lavede hun her?!

"Hey" mumlede jeg usikkert, og i stedet for at sige hej tilbage, trak hun mig ind i et alt for langt kram. "Hvor har jeg savnet dig!" sagde hun, og jeg kunne sagtens høre glæden i hendes stemme. Glæden til at hun langt om længe kunne se mig igen.

"I lige måde" svarede jeg, selvom det altid var mig der, aflyste vores aftaler. Riley var en jeg havde dated rimelig meget med for et par uger siden, men så da jeg skulle begynde med at gøre klar til mit nye album, blev jeg nød til at droppe mange af vores aftaler, og jeg som troede hun var sur eller noget. Hun virkede i hvert fald slet ikke sur lige nu. Før jeg nåede at reagere eller noget, kunne jeg mærke nogen læber på mine, og jeg var overhoved ikke i tvivl om hvis de tilhørte. Det kunne jo ikke være andre end Rileys. Jeg trak mig ikke væk, i stedet kyssede jeg med, og lagde mine hænder på hendes hofte, og hvor hun lagde hendes på min nakke, og legede lidt med mit hår. Kysset varede i længe tid end forventet, og i mellem tiden havde det også udviklet sig en del. 

"Det har jeg savnet!" udbrød Riley, i det vi trak os fra hinanden. Jeg smilede et svagt smil, og måtte erklære mig enig. Riley kyssede fantastisk, men jeg havde alligevel denne mærkelige følelse... Som om det var forkert. Jeg ved heller ikke hvorfor, men jeg kunne heller ikke lade være med at tænke på Aimee...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...