Your world - is my world ◇ JDB

Alana Aimee Stevens er lige fyldt de sytten år. Hun lever sit liv i USA, hvor hun bor med hendes storebror, far og hendes mor fra Hawaii, hvor hun også selv er fra. Alana havde en tvillingesøster, Alika, som var hende meget tæt, men hun døde i en bilulykke, hvor føren var deres storebror Kale. Derfor er Kale nu blevet meget overbeskyttende overfor Alana, som kalder sig Aimee, men det tænker hun ikke så meget over. Det eneste hun tænker på er hendes sangskrivning, som hun bruger meget lang tid på.

129Likes
507Kommentarer
17600Visninger
AA

7. Justins synsvinkel

“Justin, vågn op” hørte jeg min mors blide stemme sige, samtidig med at hun kærtegnede min kind. Sukkende trak jeg dynen over hovedet, og mumlede et nej. “Justin..” sagde hun, nu også sukkende.

“Jeg vil gerne sove længere!” konstaterede jeg, og min stemme lød sikkert hårdere end den burde.

“Okay, så det nok. Op med dig! Og det skal være nu!” råbte min mor og tog hårdt fast i dynen, og med et kunne jeg mærke kulden gå igennem min krop, og hurtigt fik jeg kuldgysninger. Med besvær fik jeg åbnet mine øjne, og kiggede med det samme på gulvet. Mine dyne lå roder dernede, og min mor havde et smørret smil om læberne. Et smil, som fortalte mig, at hun igen havde vundet.

“Vi ses dernede om et kvarter!” sagde hun, inden hun forsvandt ud af mit værelse. Jeg rodede lidt rundt i mit hår, som jeg altid gjorde når jeg vågnede og gik så derefter ud på badeværelset, hvor jeg tog et hurtigt bad. Efter et kort bad, stod jeg foran spejlet og betragtede mit outfit. Jeg havde valgt at tage et par ganske almindelige jeans på, en hvid T-shirt og en lyseblå, blå, hvid ternet skjorte. I det hele taget, synes jeg selv, det så ret godt ud, og mange havde også rost mig for min stil.

“Justin er du færdig nu?” kunne jeg høre min mor råbe nede fra. Hun var sikkert i køknet og lavede et eller andet. Hun elskede simpelthen at bruge tid på at lave mad og sådan, selvom vi havde en kok. “Jeg kommer nu!” råbte jeg tilbage, og et suk kom ud af mine læber. Hvor jeg bare intet orkede i dag egentlig, og tanken om at jeg skulle læse flere hundrede sange, gjorde min tankegang ikke ligefrem bedre.

I det jeg kom ind i køknet, blev jeg hurtigt mødt af min smilende mor, kok og en sød duft gik igennem min næsebor. "Hvad har i lavet?" spurgte jeg og gik tættere på dem. Hurtigt opdagede jeg, at det var omeletter, og hørte kort efter min mave rumle. Jeg var nu godt nok også sulten.

"Skal vi spise?" spurgte jeg, og slikkede mine læber, og satte mig derefter ned på et ud af de 6 barstole, som stod inde i den store køkken. "2 sekunder" mumlede min mor, og kom derefter med panden hen til mig, og lagde omeletten på mit tallerknen. Derefter begyndte morgen snakken, hvor jeg cirka efter en halv time satte kurs i mod studiet, hvor jeg ville mødes med Scooter.

“Er vi klar?” spurgte Scooter og dumpede sig i den ene sofa. Jeg sukkede, men endte alligevel med at nikke. Hurtigt fik jeg mig sat på den anden sofa, og det var alligevel kun Scooter og jeg, der ville tilbringe sammen de næste par timer. “Er der mange?” spurgte jeg og ledte efter en bunke. Et lusket smil kom frem på Scooters læber, og han nikkede. “Så lad os da begynde?” sagde jeg forvirret, og med et lød der et bang. En virkelig stor bunke stod på bordet nu, og et suk kom ud af mine læber. Jeg var gået med til det her, men det ville godt nok være hårdt. Jeg skulle jo læse mange tekster igennem, og bare vælge en enkelt.

“Hvad synes du om den her?” spurgte Scooter og rakte mig en tekst. Jeg læste den igennem, lavede en grimasse og rystede på hovedet. “Narh” sagde jeg så. I flere timer fortsatte det sådan, hvor det så endte med at jeg havde 2 papir i hånden, og Scooter havde faktisk et par stykker.

“Prøv og læs den her, Justin” sagde han og rakte mig en. Jeg tog den i hånden, og læste den faktisk helt igennem, og ikke skimtede, som jeg havde gjort med de andre. “Narh?” hørte jeg mig selv sige.

“Jeg synes vi skulle vælge den” kom det bestemt fra ham. Jeg trak på skuldrene, og læste den igennem et par gange til, for jeg tog den endelige beslutning. Men en ting var sikkert. Ud af måske 100 sange, kunne jeg kun vælge en.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...