Your world - is my world ◇ JDB

Alana Aimee Stevens er lige fyldt de sytten år. Hun lever sit liv i USA, hvor hun bor med hendes storebror, far og hendes mor fra Hawaii, hvor hun også selv er fra. Alana havde en tvillingesøster, Alika, som var hende meget tæt, men hun døde i en bilulykke, hvor føren var deres storebror Kale. Derfor er Kale nu blevet meget overbeskyttende overfor Alana, som kalder sig Aimee, men det tænker hun ikke så meget over. Det eneste hun tænker på er hendes sangskrivning, som hun bruger meget lang tid på.

129Likes
507Kommentarer
17652Visninger
AA

24. Aimees synsvinkel

”Det er jo ikke det,” sagde jeg en anelse hårdt, og mente det på den irriterende måde. Dog var Alika mit svage punkt, men i den her samtale skulle han ikke nævne Alika. Hun havde intet med det her at gøre.

”Jamen så fortæl mig det Aimee,” sagde han en smule hårdt og bestemt, men med et smil. Så vidste jeg da, at han ikke mente noget ondt med det, men bare var ivrig efter at vide det.

”Det er bare...” startede jeg, men stoppede allerede midt i sætningen. Hvordan skulle jeg fortælle ham, at Riley har noget kørende med en anden? Det ville han jo aldrig tro på. Men hvordan skulle jeg så forklare det? For det var jo ret vigtigt, at han fik det at vide. Selv om det måske var bedst, at lade Riley fortælle ham det, selv om hun sikkert aldrig ville. Især ikke hvis hun brugt en syg lillebror som undskyld. At lege med døden er virkelig ikke godt, især ikke når jeg står i den her situation, at jeg har mistet en.

”Hvad tænker du på?” prøvede Justin stille, mens han kiggede på mig. Skulle jeg virkelig fortælle ham det, eller lade vær. Det ville jo såre ham, om det så kom fra mig eller Riley. Men han skulle vide sandheden. Han kunne ikke leve i en løgn.  

”Det er Riley” sagde jeg stille og kiggede op mod ham. Han lavede et undrende blik, som jeg fuldt ud forstod. Han hentydede til, at jeg forsatte, som ville blive svært for mig. Bare at sige til ham op i fjæset, at hans kæreste var ham utro. Ikke lige min kop te. ”Justin, hun” startede jeg, men gik for anden gang i stå.  

”Aimee, slap af. Bare sig det ligeså stille” bekræftede han og tog en arm rundt om mig. Det var jo bare lige sådan, at han ikke vidste hvad jeg skulle fortælle ham.  

”Justin, det her er vigtigt. Men det er lidt svært at sige, at din kæreste er dig utro” røg det ud af munden på mig, på den dårligste måde af dem alle. Jeg råbte ham næsten ind i hovedet. Straks blev han også blank i blikket, og lignende en som skulle falde om, men alligevel ikke.

”Aimee, jeg tror dig ikke” sagde han irriteret, og slap taget med sin arm om mig. Selvfølgelig troede han mig ikke, han ville jo ikke tro mig. Men hvad kunne jeg gøre? Han kendte jo Riley mere, end han kendte mig.

”Justin, jeg forstår du ikke tror mig, men” startede jeg og holdte inde, ”jeg så hende med en dreng, lige her foran bygningen, da jeg var ude og græde i parken” sagde jeg irriteret. Justins blik blev fjernt, og han dumpede hurtigt ned i en sofa tæt ved os. Han satte sine albuer på sine ben, mens han holdte hagen op med det. Hans blik så mod en grå væg, som man kun kunne sige var grå, da intet pynt hang på den.  

”Jeg tror dig ikke” sagde han igen, med et meget fjernt blik, som gav mig kuldegysninger. Hvad skulle jeg sige til ham, for han ville jo alligevel ikke forstå det. Jeg sukkede stille.  

”Justin..” startede jeg, men han afbrød mig, efter han rejste sig.  

”Aimee. Du skal ikke tro, at du bare kan komme og sige, at Riley er mig utro. Hun er jo på hospitalet med hendes bror. Jeg tror fuldt ud på hende, og hun ville aldrig lyve for mig. Jeg elsker hende, Aimee. Hun ville aldrig i hele sit liv gøre det, og du kan ikke bare komme og tro du ejer verden” udbrød han, som fik mig til at nærmest blive bange for ham.

”Justin, tag dog selv hjem til hende, og se hvad hun laver” sagde jeg hårdt, men ikke lige så hårdt som ham. Han nikkede, og rejste sig. Ville han virkelig tage hjem til Riley, og få sit hjerte knust. Jeg kunne egentlig ikke gøre noget ved det. Han skulle vide det på en måde, og hvis det var bedst sådan her, så måtte det blive sådan her. Jeg håbede bare ikke, at han blev for ked af det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...