Justin Bieber (N)

Personer;
Katrine, 15 år - Hovedperson (Udtales i Jeg-person).
Justin Bieber, 16 år - Dreng.
Chanel, 15 år - Katrines bedste veninde..

Resten finder i ud af ;)..

Katrine er en 15-årig pige der blev kendt i en alder af 14. Hun er så flyttet til USA og er startet en stor musikkarriere og bor sammen med sin Amerikanske bedste veninde.....


Det er heller IKKE min novelle, men har fået lov til at ligge den ind her ;')

136Likes
317Kommentarer
265575Visninger
AA

91. Kap. 91

Jeg vågnede vedsiden af Justin. Han lå og nussede mit hår.
”Godmorgen søde.” Sagde han sødt og kyssede mig på kinden.
”Godmorgen skat.” Sagde jeg og gabte. Justin grinede lidt.
”Hvor lang tid har du været vågen?” Spurgte jeg..
”En time tror jeg. Jeg har bare ligget og nusset dit hår.” Sagde han og smilede. Jeg smilede igen og satte mig op. Justin satte sig op vedsiden af mig og lagde armen om mig.
”Du er smuk.” Sagde han og trak mig ind til sig.
”Tak og i lige måde.” Sagde jeg og rødmede.
”Tak.” Sagde han. Jeg kiggede ud af vinduet. Det sneede stadigvæk.
”Justin hvad ønsker du dig til jul?” Sagde jeg og kiggede op på ham.
”Dig for evigt.” Sagde han. Jeg grinede lidt.
”Andet?” Sagde jeg så.
”Hvis jeg absolut ikke må vælge dig så... Øhm... Tøj og sådan noget.” Sagde han.
”Okay.” Sagde jeg og kyssede ham på kinden.
”Hvad ønsker du dig?” Sagde han.
”Dig.” Sagde jeg. Han grinede af mig.
”Du må heller ikke vælge mig.” Sagde han. Jeg smilede.
”Alt.” Sagde jeg så.
”Okay, så finder jeg helt sikkert noget. Hvad med noget lever?” Sagde han. Jeg lavede et grimt udtryk i ansigtet.
”Ad, nej tak.” Sagde jeg og grinede. Han grinede sødt med.
”Okay, så ikke lever. Hvad med... en barbermaskine?” Sagde han og grinede lavt.
”Så gir' jeg den til dig.” Sagde jeg hurtigt.
”Jamen så gir' jeg dig nogle gaver, som jeg kan bruge, og du ikke kan.” Sagde han og smilede stort.
”Det ville være ondt.” Sagde jeg seriøst. Eller jeg prøvede at gøre det seriøst, men Justin kiggede sjovt på mig så jeg begyndte at grine.
”Det ville jeg heller aldrig gøre.” Sagde han. Jeg lagde mig ind til hans brystkasse og hørte hans hjerne banke. Det var dejligt at vi for en gangs skyld tale rigtigt i stedet for den smule som vi plejede. Uheldigvis ringede hjemmetelefonen og Justin gik ud for at tage den.
”Hallo?” Kunne jeg høre nede fra stuen af.
”Nej hun har ikke tid lige nu.” Sagde han lidt skarpt.
”Nej.” Sagde han. Nej! Det kan kun betyde en ting. Jonas. Jeg sukkede og lagde mig hårdt ned i sengen. Justin kom op af trappen. Det smukke smil i hans ansigt var forsvundet. Jeg sukkede endnu engang og trak dynen op over mit hoved. Justin kom hen og trak den op så han kunne se mig.
”Hvem var det?” Sagde jeg nervøst. Han satte sig ned i sengen.
”Det ved du godt.” Sagde han. Jeg satte mig op vedsiden af ham.
”Vi er bare venner.” Sagde jeg.
”Nå, det lød ellers som noget andet, ifølge ham.” Sagde han såret.
”Justin jeg ville ALDRIG være dig utro!” Sagde jeg. Han ignorerede mig bare.
”Justin, jeg mener det.” Sagde jeg. Tårene begyndte at ryge ned af mine kinder.
”Kan jeg stole på dig?” Sagde han. Han sad bare og kiggede ned i dynen. Han havde ikke engang set mig græde. Jeg nikkede kort og snøftede. Han kiggede op og krammede mig.
”Ej skat, det var ikke for at gøre dig ked af det.” Sagde han trøstende.
”Justin, jeg ville aldrig være dig utro. Jeg elsker dig og kun dig.” Sagde jeg. Han kiggede ned på mig.
”Det ved jeg godt. Jeg vil bare så gerne have at du kun er min.” Sagde han og kyssede mig. Det udviklede sig liiidt.... Ja det behøver i ikke at vide :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...