Justin Bieber (N)

Personer;
Katrine, 15 år - Hovedperson (Udtales i Jeg-person).
Justin Bieber, 16 år - Dreng.
Chanel, 15 år - Katrines bedste veninde..

Resten finder i ud af ;)..

Katrine er en 15-årig pige der blev kendt i en alder af 14. Hun er så flyttet til USA og er startet en stor musikkarriere og bor sammen med sin Amerikanske bedste veninde.....


Det er heller IKKE min novelle, men har fået lov til at ligge den ind her ;')

136Likes
317Kommentarer
265527Visninger
AA

77. Kap. 77

Jeg vågnede træt næste dag. Justin lå ikke i sengen. Gad vide hvor han var? Av for helvede min fod! Den var stadigvæk hævet efter i går. Jeg fik slæbt min dovne krop ned i stuen. Der han en seddel på køleskabet:

Godmorgen skat <3
Er taget hen for at
snakke med Caitlin.
Kommer snart hjem.

Elsker dig <3
Justin.

Gad vide om den seddel overhoved var rigtig. Han kunne ligeså godt side og råsnave med den bítch. Jeg gik ovenpå og tog mig et bad og fandt noget rent tøj. Jeg tog min iphone og ringede til Ryan.
”Hallo?” Sagde en glad stemme.
”Ryan?” Sagde jeg dumt.
”Katrine.” Sagde han og blev mere livlig.
”Hej.” Sagde jeg og grinede.
”Hvordan går det?” Sagde han.
”Ikke lige så godt.” Sagde jeg.
”Hvorfor ikk?” Spurgte han.
”Lige meget. Du skulle tilfældigvis ikke vide hvor den nærmeste læge er?” Spurgte jeg dumt.
”Jo selvfølgelig. Er der sket noget?” Sagde han.
”Ja, min fod er hævet og gør mega ondt. Jeg tror den er forstuvet.” Sagde jeg og smilede roligt.
”Det var da ikke så godt.” Sagde han og grinede en smule.
”Nej.” Sagde jeg og grinede med.
”Jeg kan komme og hente dig og tage med dig til lægen?” Sagde han så.
”1000 tak. Jeg elsker dig!” Sagde jeg hurtigt og højt.
”Haha, i lige måde. Jeg tager Christian med. Vi er på vej.” Sagde han og lagde på. Jeg tog en naturlig make-up på og redte mit hår hurtigt igen. Så tog jeg mine converse sko på. Eller, kun den ene. Min anden fod gjorde for ondt. 15 minutter efter hørte jeg en bil i indkørslen. Jeg tog nøglen og gik ud af døren. Jeg låste den og humpede over i bilen. Christian kom ud og åbnede døren for mig. Jeg smilede kejtet.
”Tak.” Sagde jeg.
”Så lidt.” Sagde han. Jeg satte mig ind og lukkede døren. Det gjorde Chris også.
”Hvad så Kat?” Sagde Ryan.
”Ikke så meget.” Sagde jeg og smilede.
”Hvor er Justin?” Spurgte han. Jeg sank en klump.
”Øhh, ude hos Caitlin.” Sagde jeg roligt.
”Er han ikke ret meget sammen med hende?” Spurgte Christian. Jeg kunne se Ryan puffe en albue ind i siden på ham. Han mimede et av.
”Hun er din søster, så det ved du vel selv.” Sagde jeg.
”Hun er ret meget ude hos sin hest lige nu.” Sagde han.
”Nå, Katrine hvad er der sket med din fod?” Afbrød Ryan.
”Jeg faldt.” Sagde jeg bare. Det ville være pinligt hvis de fik at vide jeg faldt af en hest, selvom Caitlin garanteret allerede havde sagt det.
”Okay. Vi er her nu.” Sagde han. Ryan parkerede bilen. Det var en lille privatlæge så det gik rimelig hurtigt inde i venteværelset. Og heldigvis var der kun gamle damer, så jeg blev ikke genkendt. En dame kom ud af et værelse.
”Katrine Johansson.” Sagde hun. Jeg gik med hende og satte mig ned i en stol.
”Nå, hvad er der så galt?” Sagde hun og smilede.
”Min fod gør meget on..” Mere sagde jeg ikke før hun trykkede på den og jeg begyndte at skrige.
”Av!!!”
”Den er i hvert fald forstuvet. Du skal gå med forbinding og krykker.” Sagde hun. Fedt!!! Lörte hest! Hun puttede noget forbinding på og gav mig nogle krykker. Jeg gik ud til Ryan og Christian som var de eneste der sad i venteværelset.
”Ikke så godt.” Sagde han, da han så mine krykker.
”Enig.” Sagde jeg. Vi gik ud i bilen og Ryan startede den.
”Nå, hvis Justin ikke er hjemme, så kan vi jo lave noget sammen?” Sagde Christian og smilede. Han sad bagved mig denne gang.
”Ja. Det kunne være hyggeligt.” Sagde jeg og smilede igen.
”Hvor skal jeg køre hen?” Sagde Ryan og grinede. De kiggede begge på mig.
”Jeg er ligeglad.” Sagde jeg bare og smilede.
”Mine forældre er hjemme, så ikke mig.” Sagde Ryan.
”Samme her. Så bliver det jer.” Sagde Christian. Vi kørte i tavshed hjem. Justin var stadigvæk ikke kommet. Jeg låste døren op og humpede ind. Vi satte en film på og så den.
”Skal vi ikke lave noget?” Sagde jeg da den var slut. Vi sad bare og kedede os.
”Jo, det her er ret kedeligt.” Sagde Ryan og rejste sig.
”Men hvad?” Spurgte jeg bare.
”Vi kan... Okay jeg har virkelig ingen idé.” Sagde Chris. Jeg grinede en smule.
”Vi kan snakke.” Sagde jeg bare. En pigeting.
”Okay.” Sagde de bare. Vi begyndte at snakke om alt muligt. Det var rigtig hyggeligt. Chris sad vedsiden af mig. Klokken blev 9 og Justin var stadigvæk ikke hjemme. Vi havde ringet og bestilt en pizza og den havde vi spist. Jeg gabede stort.
”Der er vist en der er træt?” Sagde Ryan. Jeg nikkede kort. Jeg lagde mit hoved på Chris skulder og lukkede øjnene. Det endte så med jeg lagde mit hoved på hans skød og faldt i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...