Justin Bieber (N)

Personer;
Katrine, 15 år - Hovedperson (Udtales i Jeg-person).
Justin Bieber, 16 år - Dreng.
Chanel, 15 år - Katrines bedste veninde..

Resten finder i ud af ;)..

Katrine er en 15-årig pige der blev kendt i en alder af 14. Hun er så flyttet til USA og er startet en stor musikkarriere og bor sammen med sin Amerikanske bedste veninde.....


Det er heller IKKE min novelle, men har fået lov til at ligge den ind her ;')

136Likes
316Kommentarer
269008Visninger
AA

70. Kap. 70

Jeg vågnede med en slem hovedpine. Justin sov stadigvæk. Jeg prøvede at massere pinen væk men det gik ikke så godt. Jeg gik ud af sengen og fandt en panodil i min toilettaske og tog den. Jeg lagde mig ind til Justin igen. Jeg havde rigtig ondt i maven og følte virkelig der skulle noget op. Pattie og Jazmyn var ikke hjemme så jeg gik hurtigt ud på toilettet. Jeg var helt bleg i ansigtet. Jeg troede jeg skulle hoste men det endte med jeg kastede op. Jeg kunne høre Justin komme løbene ind til mig. Han tog fat i mit hår. Jeg blev færdig og børstede mine tænder.
”Søde er du okay?” Spurgte Justin. Jeg rystede på hovedet. AV! Jeg lagde mig ned og lukkede øjnene lidt. Jeg fik smerter i maven.
”Av.” Sagde jeg og satte mig hurtigt op. Justin sad og kiggede på mig.
”Du er i hvert fald syg.” Sagde han og lagde mig ind til sig.
”Mit hoved gør ondt.” Sagde jeg bare. Jeg havde det så dårligt. Jeg ved ikke hvorfor men det havde jeg bare.
”Har du taget en pille eller noget?” Sagde han. Jeg nikkede. Åh nej ikke igen. Jeg skyndte mig væk fra Justin og løb hurtigt ud på badeværelset og kastede op. Min mave gjorde sindssygt ondt. Justin kom ud igen og holdte mit hår.
”Du skal ingen steder i dag.” Sagde han bestemt.
”Men vi skulle jo hen til Ryan og Christian.” Sagde jeg.
”Vi bliver hjemme” Sagde han.
”Justin..” Sagde jeg.
”Jeg har det fint.” Sagde jeg så. Han løftede det ene øjenbryn.
”Jaså?” Sagde han. Jeg nikkede.
”Okay måske ikke.” Sagde jeg opgivende.
”Se nu skal jeg også ødelægge din weekend i Canada fordi jeg bliver syg.” Sagde jeg surt.
”Det er jo ikke din skyld.” Sagde han og tog min hånd. Vi gik ind på værelset igen. Han satte sig ned. Jeg satte mig imellem hans ben. Han nussede mit hår.
”Katrine?” Sagde han lidt nervøst.
”Ja?” Sagde jeg og kiggede op på ham.
”Øhhm, du er ikke...” Han rødmede virkelig meget.
”Du er ikke gravid vel?” Sagde han. Jeg rødmede en smule.
”Nej.” Sagde jeg. Og det var jo rigtigt.
”Hvordan ved du det?” Spurgte han.
”Jeg har taget en graviditetstest.” Sagde jeg for sjov.
”Har du?” Sagde han. Han lignede virkelig en der skammede sig over at spørge om sådan noget.
”Nej, Justin jeg har haft min menstruation.” Sagde jeg roligt. Jeg var ikke bange for at fortælle ham det.
”Nå okay. Jeg har ikke lyst til at være far lige nu.” Sagde han lidt mere roligt. Eller. Han lignede stadigvæk en tomat i hele hovedet.
”Justin hvis jeg var gravid havde jeg fortalt dig det.” Sagde jeg seriøst til ham.
”Det ved jeg godt men.. Det kom bare ligeså pludseligt og er det ikke efter nogle uger, man har været.... øhmm.. sammen... at... øh... kvinden kaster op og alt det der.” Sagde han. Jeg smilede stort.
”Jo, men du kan altid regne med mig. I hvert fald på det punkt.” Sagde jeg.
”Så jeg kan ikke regne med dig på andre punkter?” Sagde han og smilede.
”Jo selvfølgelig skat.” Sagde jeg og kyssede ham på kinden.
”Du mangler min mund.” Sagde han og skulle til at kysse mig på munden. Jeg skubbede ham lidt væk.
”Du skal nødig smage min mund, selvom jeg har børstet tænder.” Sagde jeg roligt.
”Det er jeg ligeglad med.” Sagde han og kyssede mig. Vi stoppede efter et stykke tid.
”Mmmm ærter.” Sagde han for sjov og grinede.
”Det er ikke sjovt!” Sagde jeg, men et fnis slap ud.
”Ej, jeg driller bare.” Han nussede mig i håret igen. Jeg fik det pludselig dårligt igen. Det havde jeg resten af dagen. Den samme rutine hvert 10-15 minut.

Det var blevet aften. Pattie og Jazmyn var taget ud til Justins mormor og morfar for at sove, da Justin havde fortalt om hvordan jeg havde det. Jeg havde det stadigvæk ligeså dårligt. Justin havde ikke spist hele dagen for min skyld.
”Justin gå nu ned og tag' noget mad.” Sagde jeg og prøvede at få ham ud af sengen. Vi sad stadigvæk begge i undertøj som vi havde gjord hele dagen.
”Nej, jeg har ikke lyst til at gå fra dig.” Sagde han og blev siddende som en sten. Han tog mine hænder og kyssede dem.
”Det ender med at du dør, også går du først rigtigt fra mig.” Sagde jeg og fnes.
”Bare rolig jeg overlever.” Sagde han og kiggede træt på mig. Han mangler energi. Jeg rejste mig op og gik nedenunder. Jeg kiggede på alle de madvare og fik en klam fornemmelse. For Justins skyld tænkte jeg. Jeg smurte en bölle med noget smør på til ham og tog det med op. Han sad stadigvæk på sengen.
”Så er der mad til dig.” Sagde jeg og sank en klump.
”Katrine, du får det jo dårligt.” Sagde han og beklagede sig. Det blev endnu værre da han begyndte at spise. Jeg fik virkelig meget kvalme og måtte gå på toilettet to gange for at få min mad op. Jeg børstede hurtigt mine tænder og gik ind til Justin igen. Han så trist på mig.
”Min egen skyld.” Sagde jeg og satte mig ned hos ham igen. Vi sad og så csi. Det var ret spændende.
”Kan du virkelig godt lide at se sådan noget?” Sagde han da der var reklamer.
”Ja. Jeg synes det er fedt.” Sagde jeg. Han smilede stort til mig.
”Det er dejligt man kan lave nogle ting med dig som man kan med drenge.” Sagde han. Okay? Det lød en smule forkert jeg grinede lidt og han forstod hvad jeg mente.
”Ej Katrine, det var ikke det jeg mente.” Sagde han og grinede selv en smule. Vi sad og så fjernsyn i et stykke tid.
”Justin jeg går i seng nu.” Sagde jeg og gabede.
”Det gør jeg også.” Sagde han. Klokken var 12 om aftnen. Han lagde sig ned og jeg lagde mig ind til ham.
”Jeg elsker dig.” Sagde jeg lavt. Han slukkede lyset.
”Jeg elsker også dig.” Sagde han og kyssede mig blidt på munden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...