Justin Bieber (N)

Personer;
Katrine, 15 år - Hovedperson (Udtales i Jeg-person).
Justin Bieber, 16 år - Dreng.
Chanel, 15 år - Katrines bedste veninde..

Resten finder i ud af ;)..

Katrine er en 15-årig pige der blev kendt i en alder af 14. Hun er så flyttet til USA og er startet en stor musikkarriere og bor sammen med sin Amerikanske bedste veninde.....


Det er heller IKKE min novelle, men har fået lov til at ligge den ind her ;')

136Likes
316Kommentarer
267474Visninger
AA

30. Kap. 30

”Chanel” Udbrød jeg.
”Katrine.” Sagde hun bare.
”Hvad laver du her?” Sagde jeg surt.
”Jeg har ingen steder at bo.” Sagde hun træt.
”Nå, men du er altså kommet til det forkerte sted hvis du ville prøve at sove her.” Sagde jeg og skulle til at lukke døren.
”Jeg er ked af det Kat, kan du ikke tilgive mig?” Sagde hun.
”Er du dum?” Rasede det ud af mig. Jeg råbte så det stod ud af ørerne. Jeg hørte Justin komme ned. Jeg kiggede tilbage og han stod i et par boxershorts og bar mave. Han kunne se jeg så sur ud.
”Hvad sker der skat?” Sagde han og kom herhen. Jeg vendte mig om og Chanel stod stadigvæk på dørtrinnet. Justin kom hen. Jeg kunne se han var lidt sur, da han så hende.
”Og hvad laver du så her?” Sagde Chanel surt. Justin lagde armen om mig.
”Ja, jeg er sjovt nok hendes kæreste!” Sagde Justin.
”Du er fandme ikke god nok til hende!!!” Råbte Chanel ind i hovedet på Justin.
”Chanel, du skal eddermaneme ikke sige at Justin ikke er god nok til mig.” Råbte jeg.
”Ved du hvad? Du fortjener bedre, han har ikke det der skal til!” Råbte hun ind i hovedet på mig.
”Du skal overhoved ikke blande dig i mit liv!” Rasede jeg ud.
”Katrine, læg mærke til ham.” Sagde hun lidt roligere.
”Ja. Jeg ser min kæreste.” Sagde jeg og himlede med øjnene. Hun fniste.
”Han er ingenting okay? Tænk på siden din mor døde i Danmark og din far havde taget en kvinde i stedet for at du skulle bo hos din mormor. Jeg fandt alle de søde drenge til dig, og de er bedre en hám der!” Sagde hun og overgluggede Justin. Da hun nævnte min mor, pressede tårne på. Pludselig strømmede ned af mine øjne. Det var over 2 år siden min mor døde og min far ikke gad at have mig. Jeg fik et valg mellem at bo hos min mormor eller flytte hen til Chanel som jeg mødte i København, da hun var på ferie i Danmark. Justin lagde mærke til at jeg begyndte at græde.
”Chanel gå din vej!” Sagde han.
”Hvorfor skulle jeg?” Sagde hun stædigt.
”Fordi jeg siger det!” sagde han igen. Jeg kunne mærke at han ville blive sur på hende.
”Det er ikke dig der bestemmer her. Men koen der vil nok også have at jeg går.” Sagde hun og kiggede ondt på mig.
”Du skal fandme ikke kalde hende for en ko og du skrider NU!!!” Råbte han og smækkede døren i. Jeg kunne høre hende gå væk. Jeg lod mit hoved glide ned i Justins skulder og græd. Han krammede mig.
”Er du okay?” Sagde han trøstende.
”Ja.” Sagde jeg.
”Kom.” Han tog min hånd og vi gik op på værelset igen. Jeg lagde mig under dynen og vedsiden af Justin. Jeg puttede mig ind til ham og faldt i søvn.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...