Justin Bieber (N)

Personer;
Katrine, 15 år - Hovedperson (Udtales i Jeg-person).
Justin Bieber, 16 år - Dreng.
Chanel, 15 år - Katrines bedste veninde..

Resten finder i ud af ;)..

Katrine er en 15-årig pige der blev kendt i en alder af 14. Hun er så flyttet til USA og er startet en stor musikkarriere og bor sammen med sin Amerikanske bedste veninde.....


Det er heller IKKE min novelle, men har fået lov til at ligge den ind her ;')

136Likes
316Kommentarer
267478Visninger
AA

272. Kap. 272

”H-hvad?” spurgte jeg skingert, imens mine øjne blev fyldt med tårer. Han kiggede undskyldende på mig.
”Det mit job,” mumlede han. Jeg rystede på hovedet.
”Du kan da ikke bare tage af sted nu?!” svarede jeg lidt hårdt, imens jeg tørrede mine våde øjne.
”Jeg er nødt til det.”
”Justin, jeg er gravid?!” halvråbte jeg. Han sukkede
”Kat, du aner ikke, hvor ked af det jeg er,” sagde han trist. Jeg rystede å hovedet, men svarede ikke.
”Hvornår kommer du hjem?” spurgte jeg lidt hårdt.
”D. 12,” svarede han og sank en klump.
”D. 12? D. 12 juli?” spurgte jeg. Han så ned.
”September.”
Jeg stirrede som en idiot på ham.
”D. 12 september?!”
Det er 13 dage før termin?!?!!?
Jeg rejste mig op, da jeg ville gå op på værelset og afreagere der, men han tog fat i min hånd og rejste sig selv op, så vi stod ansigt til ansigt.
”Kat, jeg er ked af det! Jeg prøvede at tale Scooter fra at tage på denne her tour, men jeg kunne ikke. Jeg mister mine fans,” sagde han. Jeg kunne se, at han virkelig mente det. Måske var jeg en smule for hård ved ham. Jeg slappede lidt mere af.
”Hvornår skal du af sted?” spurgte jeg. Så skal han nok først af sted første måned, hvis han skal være af sted til september.
”Om en uge,” mumlede han. Jeg havde lyst til at skrige op, men han var jo ked af det, så hvad kunne jeg gøre?
”Så jeg skal være alene her fra maj til september?” spurgte jeg ked af det.
”Nej, selvfølgelig ikke! Jeg snakkede med min mor her på vej hjem, og du skal til Canada på mandag og bo hos hende og Jaz,” svarede han. Jeg nikkede. Det var idet mindste ikke slemt. Jeg satte mig ned i sofaen igen og sukkede. Han satte sig ned.
”Justin, du går glip af det hele,” mumlede jeg. Han nikkede svagt.
”Du må love, du tager billeder af din mave HVER uge, så jeg kan se udviklingen,” sagde han. Jeg nikkede bare. Hvorfor skulle han dog også af sted?!
”Og så skal vi tale sammen hver dag. Gerne flere gange.”
Jeg nikkede endnu en gang. Han havde vist fattet, at jeg ikke havde lyst til at snakke mere om det, for han forholdte sig derefter tavs, ligesom jeg.
Til sidst rejste jeg mig op.
”Jeg går i bad,” mumlede jeg.
Jeg gik ovenpå og ud på badeværelset, hvor jeg klædte mig af. Inden jeg tændte for vandet, tændte jeg for vægten og trådte op på den. Jeg havde yderligere taget 2 kg på. Dvs. jeg var oppe på 5 kg, og det kunne man i hvert fald godt se! Jeg havde fået en ret stor bule på mave, og den var begyndt at tage form, sådan som en gravids mave så ud. Jeg fik et lille smil på læben og gik så i bad.

Det var mandag i dag. Mit værste mareridt, i hvert fald lige nu. Justin skulle af sted. Han skulle sige farvel til mig, og så ville vi først se hinanden til september, hvor jeg ville have topmave. Det kunne jeg kun se frem til. Jeg havde lovet ham ikke at være ked af det, men det holdt kun udenpå. Indeni var jeg virkelig smadret. Jeg vidste ikke, hvordan jeg ville kunne klare det hele uden ham. Vi skulle til lufthavnen sammen, hvorefter jeg skulle med flyet til Canada, og Justin skulle til England. Desværre. Jeg havde lige pakket mine ting ned i tre store kufferter, så jeg havde nok til september, hvor jeg skulle hjem til USA igen. Dog havde jeg slet ikke brug for det her tøj. Snart ville jeg jo tage sygt meget på...
”Kat, vi skal af sted!” råbte Justin nedenunder fra. Jeg svarede ikke, men begyndte at slæbe mine kufferter nedenunder. Da jeg skulle til at tage et skridt ned ad trappen, blev jeg hurtigt afbrudt.
”Du må ikke bære tunge ting,” sagde Justin strengt. Jeg himlede med øjnene. Han begyndte at tage dem ned. Jeg gik hurtigt ind på værelset igen og tog min jakke og mine sko på. Så lagde jeg min iPhone ned i lommen, tog min håndtaske og smuttede nedenunder. Udenfor døren holdte en stor bus, som Justin og hans crew vist nok skulle have med på turnéen. Mine kufferter var blevet slæbt derud, så nu skulle jeg bare med.
”Klar?” sagde en stemme bag mig. Jeg vendte mig om og så på Justin.
”Ja,” mumlede jeg og vendte mig om igen. Jeg gik udenfor og hørte, Justin lukke og låse døren. Han kom hen ved siden af mig og tog min hånd.
”Kom,” sagde han og trak mig med ud i bussen. Jeg fulgte stille med.
Vi kom ud til den store bus og gik indenfor. I en lille 'stue-agtig-et-eller-andet', sad Alfredo, Scooter, Dan, Ryan(Good) og snakkede. Der var så yderligere to pladser lidt for sig selv, og det var her, hvor Justin og jeg satte os. Vi sagde selvfølgelig først hej til de andre. Så uhøflige var vi dog ikke! Jeg så lidt ud af vinduet. Det var overskyet og lignede, det kunne trække op til regn. Så passede det da meget godt til mit humør.
Ingen af os sagde noget. Vi var vist begge ret nede. Men hvad var der også at være glad for? Jeg sukkede og så hen på Justin. Uheldigvis kiggede han på mig.
”Det er kun fire måneder,” sagde han.
”Fire lange måneder, hvor du går glip af alt.”
Jeg hentydede til min mave. Han sukkede, men sagde intet. Det gjorde ingen af os resten af turen.

Vi ankom til lufthavnen og steg ud af bussen til en bagindgang, hvor der ventede en masse vagter. Vi steg alle sammen ud. Jeg stod lidt og kiggede op i luften. En enkelt dråbe regn ramte min næsetip. En blev til flere, og pludseligt styrtede det ned. Jeg ignorerede det og blev stående på asfalten.
”Kat? Kommer du?”
Jeg så hen på Justin og gik bare med. Vi kom ind og med det samme blev vi alle omringet af fans, som vagterne holdte lidt væk fra os. Uden så meget som at give autografer eller sige hej, tjekkede vi ind og kom ud til et venteværelse. Det var her... jeg skulle sige farvel til Justin. Vi hørte lidt, folk stå og snakke, og så trak Justin mig med hen i hjørnet af lokalet. Han tog mine hænder og kiggede alvorligt på mig.
”Fire måneder. Det er intet i forhold til, hvad jeg vil kæmpe for, for at beholde dig,” sagde han. Hans skrøbelige stemme, fik mine øjne til at løbe i vand.
”Jeg vil bare savne dig så meget,” mumlede jeg og krammede ham. Han aede mig i håret og hviskede sødt i mit øre:
”Det skal nok gå. Stol på mig.”
Jeg trak mig væk og nikkede.
”Men du må virkelig love at ringe, tage billeder, fortælle mig om udviklingen,” sagde han og så ned på min mave. Jeg nikkede.
”Jeg lover. Men lov også selv at ringe,” svarede jeg. Han nikkede og smilede svagt.
”Justin?”
”Mm?”
”Jeg elsker dig. Mere end noget andet,” sagde jeg. Han smilede sødt, trak mig ind til sig og kyssede mig hårdt og intenst på munden. Vi blev sådan ca. ved, indtil en person hostede. Så trak vi os tilbage. Dan stod og rømmede sig.
”Vi skal af sted nu, Justin,” sagde han og smilede til os.
”Okay, to sekunder,” svarede Justin. Dan nikkede og gik igen. Justin kiggede på mig igen.
”Jeg må...” sagde han. Jeg nikkede.
”Så ses vi vel,” svarede jeg. Han smilede svagt.
”Jeg ringer senere.”
Jeg nikkede.
”Ryan henter dig i lufthavnen. Og her.”
Han gav mig husets nøgle. Jeg smilede lidt.
”Tak.”
Jeg lagde den ned i min håndtaske og så på uret. Der var fem minutter, til jeg kunne gå ud i flyet.
”Vi ses smukke.”
Han krammede og kyssede mig hurtigt på munden. Så trak han sig væk.
”Elsker dig.”
”Lige måde,” sagde jeg. Han forsvandt ligeså stille, imens han vinkede... Så var han væk.
Jeg fandt hurtigt vej ud til 'mit' fly. Fans opdagede mig, og selvom jeg var trist, skrev jeg et par autografer og smilede nogle gange. Nu vil jeg dog heller ikke være kendt som en sur pige! Jeg satte mig godt til rette i mit sáde og slappede helt af, selvom Justin var uafbrudt i mine tanker. Gad vide om han også tænkte på mig lige nu.. Eller hvis han kunne føle, at jeg tænkte på ham. Jeg ville bare ønske, at han var her. Lige nu.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...