Justin Bieber (N)

Personer;
Katrine, 15 år - Hovedperson (Udtales i Jeg-person).
Justin Bieber, 16 år - Dreng.
Chanel, 15 år - Katrines bedste veninde..

Resten finder i ud af ;)..

Katrine er en 15-årig pige der blev kendt i en alder af 14. Hun er så flyttet til USA og er startet en stor musikkarriere og bor sammen med sin Amerikanske bedste veninde.....


Det er heller IKKE min novelle, men har fået lov til at ligge den ind her ;')

136Likes
317Kommentarer
265566Visninger
AA

263. Kap. 263

Jeg lå på sengen og stirrede ud i luften. Jeg var en smule træt. Det havde været en lidt hård nat. Min mave havde gjort virkelig ondt, og jeg havde kastet lidt op. Justin var ret bekymret, men han gjorde ikke det helt store ud af det, da han godt vidste, at jeg ikke ville have det.
”Du tænker hele tiden,” mumlede han. Jeg rettede opmærksomheden hen mod ham.
”Det gør du da også?”
Han smilede lidt.
”Skal du ikke se at få gjort dig klar?” spurgte han. Jeg sukkede og nikkede. Ja, vi skulle altså til lægen i dag og få tjekket min mave for første gang. Jeg var ikke rigtig nervøs, da det jo var anden gang, jeg skulle prøve det her. Og denne gang var det ikke uønsket graviditet! Det var jeg meget glad for.
”Gider du ikke?”
Jeg vendte hovedet om mod ham og smilede.
”Jo selvfølgelig. Jeg er bare træt,” svarede jeg. Han smilede sødt. Jeg rejste mig op og gik hen og åbnede døren til mit walk-in-closet. Derinde fandt jeg et par leggins-bukser og en lidt – eller meget – løs trøje. Så gik jeg ind på Justins og mit soveværelse og tog det på. Justin var gået nedenunder. Jeg gik hen til mit makeup-bord og satte mig på stolen. Så lagde jeg en normal makeup og redte mit hår. Til sidst gik jeg nedenunder. Jeg gik ud i køkkenet. Justin stod og var i gang med at hælde cornflakes op i to skåle. Han fandt noget mælk og sukker frem og kom det på. Jeg stod lidt og så til. Han vendte sig om mod mig.
”For damen.”
Han rakte mig en skål med cornflakes. Jeg tog smilende imod den.
”Jeg er ikke gammel, så kald mig ikke dame!” sagde jeg, da vi gik ind i stuen. Han grinede lidt og lagde en varm arm rundt om mig.
”Du er MIN dame,” understregede han så og kyssede mig på kinden. Jeg fik en varm følelse inde i maven. Vi satte os i sofaen og begyndte at spise stille og roligt.
”Justin, jeg kan virkelig ikke fatte, at vi skal være forældre,” sagde jeg dumt. Han kiggede på mig og smilede.
”Heller ikke jeg.”
Jeg smilede svagt.
”Men hvad tror du, at folk vil sige? Jeg mener... vi er lidt unge.”
Hans smil forsvandt.
”Kat, jeg er ligeglad med, hvad folk siger. De kan sige, hvad de vil. Det vigtigste er, at vi to er glade. Hvis du er glad, er jeg glad!” svarede han seriøst. Jeg nikkede lidt.
”Du er da glad, ikke?” spurgte han nervøst. Jeg nikkede ivrigere og smilede lidt.
”Det her er det bedste, der nogensinde er sket for mig,” sagde jeg. Han smilede stort.
”Jeg elsker dig SÅ meget!” sagde jeg og grinede lidt. Han fnes lidt af mig.
”I LIGE måde!”

Vi sad i et venteværelse lige nu hos en privatlæge, som Justin havde fået en tid hos. Jeg var en smule nervøs. Lidt bange for at se hendes reaktion, når hun så, at det var mig, der var gravid.
”Mrs. Bieber.”
Jeg kiggede hen på en lav lyshåret dame. I fyrrerne tror jeg. Jeg rejste mig og tog Justin i hånden. Han kom hurtigt på benene.
”Rolig nu,” sagde han og smilede. Jeg smilede undskyldende og gik hen til damen med Justin efter mig. Hun begyndte at gå lidt fremad, indtil vi var ved en dør.
”Bare gå ind,” sagde hun smilende og åbnede døren for os. Vi trådte begge to ind, og hun kom ind bagefter. Vi gik hen og satte os på to stole, der var placeret bag et skrivebord, hvorpå der stod en computer, en printer, lå en masse papirer osv. Lægen satte sig så bagved skrivebord på en stol. Hun smilede venligt til os og samlede hænderne.
”Hej, jeg er Astrid Dupont, som er læge,” sagde hun smilende. Jeg nikkede lidt.
”Og vi er Bieber-parret,” svarede Justin. Jeg grinede lidt. 'Bieber-parret'? Kunne du ikke finde på noget bedre Justin?
”Det ved jeg selvfølgelig godt,” sagde hun og smilede større. Jeg smilede hurtigt. Jeg havde stadigvæk Justins hånd i min.
”Og i skal have tjekket din mave, ikke?” spurgte hun og så på mig. Jeg smilede stort.
”Jo.”
Hun nikkede.
”Så lad os da komme i gang.”

Jeg satte mig ned i stolen igen efter nervepirrende undersøgelse. Jeg kunne ikke lide at blive tjekket 'dernede'. Det var lidt grænseoverskridende... Men normalt var det jo heldigvis. Lægen satte sig også ned igen. Hun samlede nogle papirer og så op på Justin og jeg.
”Nå, jeg kan i hvert fald fortælle med sikkerhed, at du er gravid,” sagde hun og smilede til mig. Jeg nikkede og fik en varm følelse i maven. Jeg er gravid for pokker da!!!
”Og indtil videre ser alt godt ud.”
Jeg smilede større, da hun sagde, at alt så godt ud. Det var rart at vide.
”Så bliv ved med det, du gør. Bare husk, at det bliver lidt svære med tiden. Dine hormoner vil tage lidt over, og du kan blive dårlig. Jeg vil anbefale, at du tager den med ro, og det gælder også dine koncerter. Du skal ikke stresse derudaf. Bare vær rolig,” sagde hun venligt. Jeg nikkede. Så skal koncerterne desværre ligges på hylden.
”Og så vil jeg anbefale dig at gå til yoga eller en anden slags sport. Det er godt for baby'en.
”Okay,” svarede jeg. Hun nikkede roligt og startede så et nyt emne:
”Hvordan er det så at vide, at i skal være forældre?” spurgte hun os begge. Jeg kiggede på Justin, så han kunne svare. Han smilede til mig.
”Det er en fantastisk følelse,” svarede han og gav min hånd et varmt klem. Jeg smilede igen. Lægen kiggede hen på mig.
”Ja, jeg tror, det er det bedste, der skal ske for mig,” sagde jeg og smilede stort. Hun smilede igen.
”Er der slet ingen ulemper ved det? I er begge to ret unge, men føler i, at i kan tage ansvaret for et barn? Medhensyn til koncerter, fans, venner...”
Jeg kiggede over på Justin.
”Vi skal nok klare det,” sagde han roligt til lægen. Hun nikkede.
Hun begyndte at spørge os om en masse ting, om at være forælder. Det var dejligt at få de vigtige ting at vide, som jeg ikke vidste. Hun gav mig også et indblik, om hvad der ville ske hver uge for mig.
”Hvordan fandt i ud af, at du er gravid?” spurgte hun og kiggede på mig. Justin kiggede hurtigt over på mig.
”Eh, Katrine havde en del opkastninger, også tog hun på, havde humørsvingninger,” svarede han for mig.
”Og så blev vi enige om, at jeg skulle tage en graviditetstest,” afsluttede jeg. Okay, vi løj lidt, men hun skulle ikke vide, hvor meget vi egentlig havde skændtes!
Hun nikkede. Jeg kiggede hen på Justin og smilede. Han smilede hurtigt igen.
”Har du fået en slags mad, som du ikke kan stå imod?” spurgte hun. Justin grinede højlydt. Jeg sendte ham et 'hold-kæft-blik'. Han stoppede med at grine og smilede undskyldende til mig. Jeg himlede med øjnene og så hen på lægen igen. Hun så ventende på mig.
”Eh,” begyndte jeg.
”Chokolade,” sagde Justin. Jeg kiggede irriteret over på ham.
”Chokolade smager da også godt! Hvis det er det, du godt kan lide, så spis da bare det,” svarede lægen. Jeg kiggede hen på hende og nikkede.
”Hvad er det værste man kan spise?” spurgte jeg.
”Jeg har oplevet, at nogle havde spist kul og kridt,” svarede hun. Jeg grinede lidt.
”Sygt,” sagde jeg. Hun smilede.
”Må jeg spørge om noget?” spurgte jeg. Hun nikkede og smilede.
”Hvor langt henne er jeg? Altså jeg er ikke helt klar over det selv.."
Argh! Hvor pinligt at spørge om det!
”Så vidt jeg kan se, er du i uge 7-8,” svarede hun. Jeg nikkede.
”Okay.”
”Nå, er i interesseret i at få terminen at vide?” spurgte hun. Jeg nikkede ivrigt (til jer, der ikke ved, hvad termin er, er det ca. fødselsdatoen)
”Det er d. 25 september,” sagde hun smilende. Jubii, vi får et efterårsbarn!!! Jeg smilede meget meget stort, eftersom jeg var mega glad!
”Det lyder godt,” sagde Justin og kiggede hen på mig.
”Ja!” svarede jeg hurtigt. Han grinede lidt af mig.
”Nå, men skal jeg så finde en dato for næste besøg. Det indgår nakkefoldescanning og lidt mere snak om hverdagen,” sagde lægen. Vi kiggede begge hen på hende og nikkede. Hun fandt kalenderen frem inde på sin computer.
”Hvad med... 21 marts? Lige godt 3½ uge.”
Jeg så hen på Justin.
”Kan vi godt der?” spurgte jeg.
”Det ved jeg ikke, men det er vigtigere, end noget andet,” svarede han. Jeg nikkede.
”Det kan vi godt,” sagde han til lægen. Hun nikkede.
”Ellers ring, hvis der kommer noget i vejen.”
Hun gav os hendes nummer, som vi kunne ringe til i døgndrift, hvis nu noget gik galt.
”Jamen så siger jeg farvel og tak. Vi ses jo snart igen,” sagde hun og rejste sig. Justin og jeg rejste os også op. Vi gav hinanden hånden og sagde farvel, og så smuttede vi ud af døren til lokalet.
”Hvor det vildt!” hvinede jeg.
”Shhh,” grinede han. Jeg smilede stort og undskyldende til ham.
”Jeg er bare så glad,” mumlede jeg. Han fnes.
”Tro mig, det er jeg også!”
Han tog min hånd og trak mig med ud til indgangen. Så åbnede han døren for mig, og vi gik ud. Parkeringspladsen var heldigvis en lille en, hvor ikke mange gik ind, så vi blev ikke opdaget. Vi satte os ind i Justin bil, og han startede den og begyndte at køre.
”Justin, ved du hvad?” spurgte jeg. Han rystede på hovedet, og jeg smilede stort.
”Hvad?”
”Vi skal ha' en baby, baby, baby, ohhhh!”
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...