Justin Bieber (N)

Personer;
Katrine, 15 år - Hovedperson (Udtales i Jeg-person).
Justin Bieber, 16 år - Dreng.
Chanel, 15 år - Katrines bedste veninde..

Resten finder i ud af ;)..

Katrine er en 15-årig pige der blev kendt i en alder af 14. Hun er så flyttet til USA og er startet en stor musikkarriere og bor sammen med sin Amerikanske bedste veninde.....


Det er heller IKKE min novelle, men har fået lov til at ligge den ind her ;')

136Likes
317Kommentarer
265555Visninger
AA

240. Kap. 240

(OBS!!: I skal lige vide, at jeg nok mere skriver, hvordan et bryllup er i Danmark end i USA. Kender ikke så meget til de amerikanske, så derfor bliver det bare som i DK :D. Og desuden får i link til alle tingene (kjole, blomster, Plaza osv) senere)

De seneste dage er gået ret stærkt. Jeg er virkelig træt, når jeg går i seng om aftnen. I dag havde jeg det ikke så godt. Værre end normalt i hvert fald... Justin er stadigvæk i Canada. Og selvfølgelig hænger Caitlin på ham. Jeg var stadigvæk mopset over, at han valgte at blive der, men Pattie havde åbenbart også brug for ham. Men det vil så sige, at jeg faktisk har været alene i de her tre dage. I dag var det så lørdag... og jeg skal snart ud at prøve kjole. Faktisk er Usher og jeg på vej ud til Christian Dior! Jeg glæder mig mega meget! Jeg var endnu mere spændt, end jeg var første gang. Også selvom jeg ikke var helt på toppen...
Vi nåede til den enorme bygning igen, og steg endnu en gang ud. Der var folk der stoppede lidt op, tog telefonen ud af lommen, og snuppede nogle billeder af Usher og mig. Jeg ignorerede dem bare og fik banet mig vej ind i bygningen. Ligesom sidste gang, fik jeg en snurrende fornemmelse i maven. Det var som en drøm at være her! Ligesom sidst, blev vi ført op til et lokale, og gik derind. Det her var til gengæld et andet et. Det var meget større. Faktisk noget af et stylistrum... Der var omklædningsrum, make-up-ting, frisørting, og alt det der. Jeg så hen ved vinduet. Der var masser af mannequindukker. En af dem havde en lang kjole på. Kjolen var overdækket af et sort betræk. Jeg kunne se lidt på gulvet... at den var hvid! Det var min kjole!!! Jeg jublede indvendigt. Virkelig meget, også selvom jeg dog ikke havde set den endnu. Til gengæld dunkede det i mit hoved igen, og jeg tog smilet til mig igen.
”Nå, er du klar?” spurgte Usher. Jeg kiggede op på ham og nikkede ivrigt. Han smilede stort til mig. Lige idet jeg skulle til at kigge hen på kjolen, gik døren op. Christian, og hende Crystal kom ind. Jeg var ved at springe hen i hans arme, og råbe tak i hovedet på ham.
Som sidste gang, hilste vi på hinanden. Jeg var ret så ivrig efter at komme i gang. Men selvfølgelig begyndte Usher og Christian at tale om forretning. Jeg sukkede inde i mig selv. Booooring! Jeg skulle til at falde i søvn...
”Nå Katrine. Vil du se kjolen?” afbrød Christian mine tanker. Jeg farede op med store øjne.
”Ja!” sagde jeg højt. Hele bordet – de tre personer – smilede til mig. Pinligt...
”Godt.”
Han rejste sig op. Så pegede han mig op til sig. Jeg rejste mig hurtigt og stillede mig lidt længere frem.
”Crystal,” sagde han. Hun gik hen til mannequindukken og lynede et sorte betræk af. For hvert lynsting hun åbnede, blev jeg mere og mere spændt. Hun fik lynet hele betrækket op og fjernede det. Jeg måbede! Den smukkeste kjole, jeg nogensinde havde set, stod foran mig. Det var virkelig til at tude over...! Jeg kunne høre Ushers grin. Så kiggede jeg hen på ham.
”Ja, du må vel takke ham,” sagde han smilende, og kiggede hen på Christian. Jeg kiggede hen på Christian og gik uden at tænke, hen og krammede ham.
”Tusinde tak!” sagde jeg taknemmeligt. Jeg trak mig væk, og så ham smile.
”Det er da bare en ære!” svarede han. Jeg nikkede lidt og så hen på kjolen. Den var selvfølgelig helt hvid, så var den stropløs, så sad den stramt oppe ved brysterne, og efterhånden som den kom længere ned, blev den løsere. Så var der syet diamanter og perler på.
”Skal du prøve den?” kom det fra Crystal af. Jeg kiggede hen på hende, og nikkede smilende. Hun smilede igen og gik hen og tog kjolen af mannequindukken. Jeg var bange for at hun ville ødelægge den! Den så så skrøbelig ud. Det er jeg nok også, når jeg skal prøve den!
”Nå, hvis vi lige går herind,” sagde hun og gik hen til omklædningsrummet. Hun åbnede en dør, hvor der var et enormt spejl.
”Så kan du tage dit tøj af og prøve kjolen.”
Jeg gjorde som hun sagde. Først tog jeg mine sko af. Så min jakke, så mine bukser og min t-shirt til sidst. Crystal studerede mig nøje imens.
”Jeg tror lige, at jeg finder en hvid stropløs bh til dig,” sagde hun. Jeg så hen på hende og nikkede lidt.
”Hvad størrelse bruger du?”
Jeg hader seriøst at svare på sådan noget!
”Eh, 75C,” svarede jeg. Hun smilede, nikkede og gik. Så der stod jeg bare lidt lost... Jeg kunne høre, at min mobil viberede i min jakkelomme. Jeg skyndte mig hen og tog den ud. Justin havde lige skrevet;
Hey putte<3
Kommer allerede hjem
i aften. Savner dig! :)

Yes! Justin kom hjem i dag i stedet for i morgen. Endnu en god ting. Endnu bedre er, at han skal væk fra det stankelben! Nu skal jeg bare være frisk, til når han kommer hjem! Jeg lagde hurtigt min iPhone tilbage i lommen.
”Så fandt jeg vist den rigtige,” kunne jeg høre bagfra. Jeg vendte mig om. Crystal stod med en kridhvid, stropløs bh. Jeg smilede og tog imod den. Så vendte jeg mig om, skiftede den ud med min egen. Den passede fint.
”Perfekt,” sagde Crystal. Jeg vendte mig endnu en gang om mod hende.
”Nå, er du klar?” spurgte hun smilende og kiggede over på kjolen. Jeg kiggede hen på den.
”Ja,” svarede jeg og smilede.
Hun hjalp mig med at få den på og rettede den, så den sad perfekt. Så lynede hun den. Og så gik hun i gang med at rette igen... Bliv nu færdig! Tænkte jeg. Hun rettede sig til sidst op.
”Sådan,” sagde hun smilende. Jeg kiggede afventende på hende.
”Bare kig dig selv i spejlet,” smilede hun. Med forsigtige skridt, gik jeg hen og stillede mig foran spejlet. Jeg kunne virkelig græde. Det her var alt for uvirkeligt. Tænk, at jeg stod i min brudekjole. Jeg så ned og op af mig. Den sad så flot. Jeg vendte mig om mod Crystal.
”Er den fin nok?” spurgte hun smilende. Jeg nikkede ivrigt.
”Godt. Jeg henter lige de andre.”
Hun gik, og jeg betragtede mig selv i spejlet. Jeg tror aldrig, at jeg havde været kønnere! Det var virkelig bare stort det her!
”Lige som jeg havde regnet med!” blev jeg afbrudt. Jeg kiggede hen på Usher, Christian og Crystal. Christian studerede mig meget.
”Sidder den godt?” spurgte han smilende.
”Meget!” svarede jeg hurtigt.
”Det var godt. Crystal, hjælp med at få den af. Jeg skal køre nu,” sagde han. Crystal hjalp mig med at få kjolen af. Selvom jeg godt kunne leve i den! Eller... du ved hvad jeg mener. Jeg fik mit eget tøj på, og tog afsted med Usher igen.

Jeg var kommet hjem igen. Det var lidt underligt.. jeg havde allerede fundet min kjole. Usher og jeg var der kun i en halvanden time... Det var ret kort tid, syntes jeg. Men ham Christian havde nok lidt travlt. Men nu var min kjole i hvert fald på plads. Og det var jeg ret glad for. Jeg havde lige ringet og bestilt en pizza. Klokken havde rundet de fem stykker. Jeg dovnede bare... Jeg orkede ikke noget. Måske havde jeg været lidt for tidligt oppe? Jeg kiggede hen på tv-skærmen. Lige nu viste de Bones. Det var kedeligt... Jeg blev afbrudt af, at det ringede på døren. Nok pizzaen... Jeg rejste mig op og gik ud og åbnede døren. En dreng stod foran mig.
”Hey, er du ikke Katrine Bieber?” spurgte han. Jeg lavede store øjne.
”Ehh, ikke endnu,” svarede jeg usikkert. Han nikkede lidt.
”Hvor meget skal du have?” spurgte jeg og fumlede lidt med pengene i min hånd.
”Bare 9 $,” svarede han. Jeg gav ham pengene og tog imod pizzaen.
”Hav en god dag,” sagde jeg dumt og lukkede døren. Gud, hvor var jeg træt... også virkede jeg sur... Nok på grund af, at jeg var træt. Jeg gik ud i køkkenet og skar pizzaen ud. Så tog jeg nogle stykker, kom dem på en tallerken og gik ind og satte mig i sofaen igen. Jeg varmede mig i tæppet og satte mig godt til rette. Jeg zappede over på E!. Yay, der var E news. Jeg ville se lidt af det, indtil et billed af Justin og mig dukkede op på skærmen.
”De unge teenagere skal allerede giftes,” lød det fra en dame. Hurtigt zappede jeg væk. Jeg orker virkelig ikke at høre noget om det... Allerede det Caitlin har sagt... Jeg var stadigvæk i tvivl. Altså, jeg elskede idéen om, at jeg skulle giftes med Justin. Derfor var jeg selvfølgelig også glad, da jeg prøvede min kjole, og når vi skal finde ud af ting sammen... Men det er bare det.. Jeg er måske for ung. Og det syntes hele verden åbenbart også. Men jeg kan heller ikke sige fra overfor Justin. Hvilken forfærdelig kæreste, vil han ikke tro, at jeg er? Jeg sukkede frustreret og stirrede hen på den sorte skærm. Jeg kiggede lidt ned på min tallerken. Der var stadigvæk pizza på den. Til gengæld var jeg så træt, at jeg ikke gad at spise det. Jeg rejste mig og bevægede mig ovenpå og ind på soveværelset. Så faldt jeg omkuld i sengen og faldt i søvn.

Jeg vågnede, da jeg kunne mærke en røre ved mig. Jeg kunne mærke min trøje blev taget af. Wtf? Jeg åbnede stille øjnene og så Justin.
”Hvad laver du?” spurgte jeg og rev mig væk fra ham. Han kiggede såret på mig.
”Undskyld, du sveder bare,” svarede han. Jeg kiggede undskyldende på ham.
”Undskyld,” mumlede jeg og gabede.
”Er du træt?” spurgte han. Jeg nikkede.
”Klokken er også halv to. Bare sov igen,” sagde han sødt og satte sig ned ved siden af mig. Jeg lænede mig op af ham. Føj, jeg var varm! Og svedte som en sindssyg. Jeg lukkede øjnene lidt.
”Kat?” kom det fra Justin. Jeg kiggede op på ham.
”Har du det godt?” spurgte han bekymret. Jeg nikkede lidt.
”Er du sikker? Du er brændvarm,” sagde han og mærkede på min pande.
”To sekunder.”
Han gik og jeg tog mine bukser af. Jeg lagde mig på sengen. Ikke under dynen, for så ville jeg sq da svede et vandfald! Justin kom ind igen. Med et termometer???
”Justin, det er ikke nødvendigt,” mumlede jeg. Han ignorerede mig og kom hen i sengen. Han stak en eller anden klam dims ind i mit øre og målte min temperatur. Så lavede den en eller anden mærkelig bib-lyd, og han tog den ud igen.
”Du er vist ikke helt på toppen,” sagde han og lagde termometeret på natbordet. Jeg så træt på ham.
”Kat, du har 40 i feber,” sagde han og aede mig på kinden. Jeg kunne føle hans iskolde fingre, imod min brændvarme hud. Jeg sagde ikke noget.
”Jeg skal lige på toilettet...” mumlede Justin og gik ud fra værelset. Der lå jeg, helt alene og forladt. Okay, måske ikke forladt. Jeg kiggede op i loftet. Det loft, jeg snart har kigget på i 3 år. Justin afbrød min tanker, da han kom ind. Han tog sit tøj af og lagde sig ned til mig. Jeg lagde mig helt op af ham. Han vejrtrækning beroligede mig. Jeg lagde mit ene ben og hans og lagde mig endnu tættere på ham. Mit hoved begyndte at dunke igen. Fedt! Hvorfor skal jeg lige blive syg nu? Jeg mener, jeg har ikke ligefrem været udenfor... til gengæld har jeg måske været lidt stresset her på det sidste.
”Er du okay?” spurgte Justin og aede mig i håret. Jeg rystede på hovedet. Jeg havde det bestemt ikke godt, nej!
”Måske skulle du også tage en pause med det hele smukke..”
”Men jeg vil gerne hjælpe Justin,” sagde jeg hurtigt.
”Ja, det ved jeg godt, men du behøver ikke at gøre det hele skat. Du har altså efterhånden hjulpet med alting, og nu tror jeg godt, at folk kan lave de sidste småting...” svarede han alvorligt. Jeg trak på skuldrende.
”Kat, du skal måske bare tænke lidt over det, inden du bliver alt for stresset...”
”Justin, jeg er ikke stresset, bare syg. Det går over i morgen,” sagde jeg. Han rystede på hovedet.
”Men du tager den alligevel lidt med ro frøken,” svarede han stædigt. Jeg sukkede.
”Ja ja,” svarede jeg så bare. Han smilede lidt for sig selv, og kyssede mig hurtigt på kinden.
”Øv, hvorfor skal du lige blive syg?” spurgte han trist.
”Det ved jeg ikke... hvorfor?”
”For jeg havde lige glædet mig til, at jeg skulle hjem og hygge mig med min kæreste. Kommende kone,” svarede han og smilede frækt.
”Så må jeg desværre skuffe dig,” mumlede jeg. Han kiggede skuffet på mig.
”Undskyld Justin, jeg har det virkelig bare af helvedes til,” sagde jeg trist. Han nikkede.
”Selvfølgelig. Du skal også blive rask. Så prøv at sov nu. Så kan du blive rask til i morgen eller overmorgen,” sagde han og smilede lidt. Jeg nikkede og lagde mig til rette op af ham. Han slukkede lyset.
”Godnat...” mumlede jeg.
”Godnat skat. Elsker dig,” svarede han. Jeg svarede ikke. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg havde ikke lyst til at sige ”jeg elsker dig”. Det lød forkert lige pludseligt... Jeg ignorerede det og lagde mig endnu en gang til at sove.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...