Justin Bieber (N)

Personer;
Katrine, 15 år - Hovedperson (Udtales i Jeg-person).
Justin Bieber, 16 år - Dreng.
Chanel, 15 år - Katrines bedste veninde..

Resten finder i ud af ;)..

Katrine er en 15-årig pige der blev kendt i en alder af 14. Hun er så flyttet til USA og er startet en stor musikkarriere og bor sammen med sin Amerikanske bedste veninde.....


Det er heller IKKE min novelle, men har fået lov til at ligge den ind her ;')

136Likes
316Kommentarer
267427Visninger
AA

23. Kap. 23

Jeg vågnede da mit vækkeur ringede. Den var halv 7. Jeg vendte mig om og så på Justin. Han kiggede på mig.
”Er du vågen søde” Spurgte han træt.
”Ja” Sagde jeg og puttede mig ind til ham. Han nussede mig på ryggen og kyssede mig i håret.
”Jeg elsker dig” Sagde jeg og kiggede Justin i øjnene.
”Jeg elsker dig mere.” Sagde han. Jeg lukkede øjnene og tænkte langt væk. Bare mig og Justin. Helt alene.
”Jeg må se at komme op nu søde” Sagde Justin og rystede dynen af sig. Jeg sad og betragtede ham imens han tog tøj på. Jeg sad bare og kiggede på ham.
”Hvad er der?” Sagde han. Jeg svarede ikke.
”Kat?” Spurgte han.
”Hvad? Nå, ikke noget. Du er bare flot” Sagde jeg og gemte mig genert under dynen. Han kom og trak den halvt af mig. Han var kun iført et par hængerøvsbukser og hans overkrop var bar. Han lagde sig ovenpå mig og kiggede mig lige ind i øjnene. Jeg nussede ham på maven.
”Ved du hvad?” Sagde han så.
”Nej, hvad?” Svarede jeg.
”Du er meget smukkere! Jeg har aldrig set en så smuk pige i hele mit 16 årige liv!” Sagde han hårdt, men samtidig sødt. Jeg blev glad når han sagde sådan noget til mig.
”Tak og i lige måde” Rødmede jeg og kiggede væk fra hans blik. Han lagde sig tæt på mig og begyndte at snave mig. Vi lå i min seng i 1 time tror jeg. Det var rigtig dejligt. Justin fortalte mig en masse om hans gamle liv som almindelig teenager. Vi sad nu og spiste morgenmad.
”Hvad skal du i dag?” Spurgte Justin. Jeg rejste mig op og så på min kalender. Det er i dag jeg skal hen til Mike som jeg lovede.
”Hen til Mike” Sagde jeg og satte mig ned.
”Kan du godt klare det?” Spurgte han bekymret.
”Ja. Du får mig til at tænke på noget andet.” Sagde jeg stille og tog en skefuld af min yoghurt.
”Hvor du sød. Men hvad når jeg ikke er her?” Sagde han. Jeg sank en klump. Måske ville jeg tænke for meget på hende hvis navn jeg ikke gider nævne. Jeg stoppede med at spise og kiggede ned.
”Jeg skal nok klare mig.” Sagde jeg trist. Jeg vidste godt at han kunne hører min stemme var trist.
”Skal jeg tage fri fra koncerten” Spurgte han.
”Nej! Dine fans skal ikke blive ked af det på grund af mig!” Sagde jeg hårdt. Han sukkede.
”Sikker?” Sagde han så.
”100!” Sagde jeg hurtigt. Og hvorfor skulle jeg ikke kunne klare det? Den ko er bare dum, at hun ikke kan acceptere at jeg har verdens dejligste kæreste. Pludselig kunne jeg høre en bil dytte ude i indkørslen.
”Jeg er nødt til at gå.” Sagde han og tog sine sneakers på.
”Det okay. Elsker dig.” Sagde jeg og kyssede ham.
”Elsker også dig meget.” Sagde han og gik. Klokken var 12. Jeg tog make-up på og mine sko. Så var jeg kørt. Jeg kørte hen til Mike samtidig med jeg øvede mig på sangen. Det glemte jeg i går. Jeg kom til Mikes hus og parkerede bilen i indkørslen. Jeg gik ind i huset.
”Katrine er det dig?” Hørte jeg Mike sige.
”Ja” Sagde jeg og begyndte at tage mine sko af.
”Bare behold skoene på” Sagde han og åbnede døren igen.
”Hvad skal vi?” Spurgte jeg og fulgte efter ham. Jeg så en sort limousine komme ind ad indkørslen og en chauffør åbnede døren for os.
”Det er en overraskelse.” Sagde han og smilede.
”Okay.” Sagde jeg bare.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...