Justin Bieber (N)

Personer;
Katrine, 15 år - Hovedperson (Udtales i Jeg-person).
Justin Bieber, 16 år - Dreng.
Chanel, 15 år - Katrines bedste veninde..

Resten finder i ud af ;)..

Katrine er en 15-årig pige der blev kendt i en alder af 14. Hun er så flyttet til USA og er startet en stor musikkarriere og bor sammen med sin Amerikanske bedste veninde.....


Det er heller IKKE min novelle, men har fået lov til at ligge den ind her ;')

136Likes
316Kommentarer
269031Visninger
AA

220. Kap. 220

Bib-tonen lød og skar i mit øre. En kvalmende fornemmelse løg igennem mig. Jeg åndede tung ud.
”Hallo?” sagde det pludselig. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, så jeg lagde ud med.
”Hejsa!”
Mit stemme var helt mærkelig.
”Kat?”
Hendes stemme lød tydeligvis forandret.
”Ehm, ja?” svarede jeg dumt. Hun sagde ikke noget i et stykke tid.
”Jeg har prøvet at ringe et par gange...” sagde hun. Jeg skar lidt tænder.
”Mmm?”
Pause.
”Det er ellers nogle flotte billeder, der ligger på nettet,” sagde hun. Jeg lukkede øjnene og sukkede.
”Så du har løjet eller hvad?” begyndte hun. Jeg sank en klump.
”Enten er du sammen med Justin og har praktisk talt løjet for mig hele tiden, ellers lyver du over for ham, og laver ”ting” med ham, for at tilfredsstille ham.”
Jeg skar ansigt af ”laver ”ting” med ham, for at tilfredsstille ham”. Det lød meget perverst i min verden... Jeg svarede ikke.
”Er du der?” spurgte hun.
”Ja...” mumlede jeg skingert.
”Så var det nok også ham du mødte i biografen? Ham Bob, hva? Eller skulle jeg sige JUSTIN!”
Hendes stemme lød sur.
”Okay fint!” udbrød jeg. Jeg havde ikke lyst til at lyve mere, så jeg var jo nødt til at sige sandheden.
”Hvorfor skal du være forelsket i ham???” spurgte hun irriteret. Lige et øjeblik! Hun vidste jo ikke, at det faktisk var mig der var Justins kæreste. Kun at jeg faktisk elskede ham.
”Fordi han er....”
”Jeg gider ikke høre på hvor dejlig han er. Hvorfor løj du?” afbrød hun. Jeg tøvede.
”Fordi jeg vidste at, du ville reagere sådan her,” svarede jeg usikkert. Hun sukkede.
”Tak for lort!” sagde hun lidt hårdt. Jeg sagde ikke noget.
”Jasmine?” begyndte jeg.
”Ja?” svarede hun surt. Som om jeg var ligeglad begyndte jeg at tale:
”Du ved, Justin forlod dig fordi han havde en anden. Ved du stadigvæk ikke hvem det er?” sagde jeg.
”Nej, det ved jeg virkelig ikke,” svarede hun. Jeg sukkede.
”Det var mig,” mumlede jeg. Der var intet svar, men kun en bib-tone. Fedt, hun havde lagt på. Okay, måske havde jeg været lidt for meget. Jeg sagde det måske lidt som om det var normalt det jeg havde gang i. Jeg sukkede og rejste mig op og gik ud på altanen og kiggede ud over Vegas. Jeg stod i lidt tid derude, indtil det blev kedeligt. Jeg er nødt til at få snakket med Jasmine. Også høre om hun overhovedet kan tilgive mig igen. Selvom jeg tror, at det bliver en del svært, så meget som jeg har dummet mig. Jeg gik ind og så Justin lå på sengen. Han lå bare og stirrede op i loftet.
”Snakkede du med hende?” spurgte han og hentydede til Jasmine, da jeg kom ind. Jeg satte mig hen på sengen.
”Jeg fortalte at vi hele tiden har været kærester... og hun blev ked af det. Tror jeg. Hun lagde på,” svarede jeg og sukkede. Jeg fik en idé.
”Justin, ved du hvilket hotel Jasmine bor på?” spurgte jeg og kiggede på ham. Han kiggede også på mig.
”Kat, lad hende være. Det skaber tydeligvis bare problemer,” svarede han og sukkede.
”Justin hun er min venin...”
”Synes du ikke du har lavet nok problemer?” halvråbte han. Jeg blev helt forskrækket.
”Kat, lad hende nu bare være. Du har løjet overfor hende så mange gange, så jeg tror næppe på, at hun vil tilgive dig,” sagde han lidt lavere. Jeg fik lidt tårer i øjnene. Jeg havde ikke troet at han ville reagere på den måde. Men han havde jo ret. Jeg havde løjet så meget overfor dem begge to, så jeg er i det hele taget overrasket over, at Justin ville tilgive mig. Jeg sagde intet, men mærkede så et par arme omkring mig.
”Undskyld putte, men Jasmine tilgiver dig ikke med det samme,” sagde han blidt til mig.
”Hvordan ved du det?” spurgte jeg stille.
”Jeg snakkede med hende. Hun var ret... ked af det. Og sur på os begge,” svarede han og kyssede mig hurtigt på kinden.
”På os begge?”
”Ja du ved... Hun er jo stadigvæk ret irriteret over, at jeg valgte dig i for hold til hende, og at du har gjort, som du har gjort, er det blevet en del værre,” sagde han. Jeg nikkede og lænede mig tilbage i hans arme.
”Er du sur på mig?” spurgte jeg. Han rystede let på hovedet.
”Jeg forstår dig godt... men jeg er stadigvæk en smule skuffet over, at du ikke sagde det til mig,” svarede han. Jeg nikkede.
”Undskyld...” mumlede jeg.
”Det er okay,” smilede han og kyssede mig på munden.
”Hvad med Jasmine nu?”
”Jeg tror det er bedst, at vi lader hende være så vi ikke får flere problemer,” sagde han. Jeg nikkede kort.
”Så... hvad skal vi nu?” spurgte jeg og kiggede op på ham. Han smilede frækt.
”Hmmm...”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...