Justin Bieber (N)

Personer;
Katrine, 15 år - Hovedperson (Udtales i Jeg-person).
Justin Bieber, 16 år - Dreng.
Chanel, 15 år - Katrines bedste veninde..

Resten finder i ud af ;)..

Katrine er en 15-årig pige der blev kendt i en alder af 14. Hun er så flyttet til USA og er startet en stor musikkarriere og bor sammen med sin Amerikanske bedste veninde.....


Det er heller IKKE min novelle, men har fået lov til at ligge den ind her ;')

136Likes
316Kommentarer
267455Visninger
AA

210. Kap. 210

Vi stoppede langt om længe ved hotellet og jeg fik sagt farvel til Steph. Jeg gik op på mit hotelværelse og satte mig på sengen. Jeg var ikke særlig nervøs for at snakke med Justin. Mere nervøs for hvad han ville. Og hvad det hele vil udvikle sig til. Jeg stillede mig op og tog mine stilletter af. Jeg sukkede og lagde min pung på bordet. Så gik jeg hen til vinduet og så ned over LA. Klokken var to om natten og bilerne larmede stadigvæk som sindssyge. Jeg hørte at det bankede på døren, så jeg gik hen for at åbne. Selvfølgelig var det Justin der stod ude foran.
”Hej,” sagde han stille. Jeg fjernede mig fra døråbningen så han kunne komme ind. Han tog sine sko af og satte sig hen på min seng. Jeg lukkede døren og satte mig hen på bordet.
”Hvorfor sætter du dig ikke her?” spurgte Justin. Jeg kiggede op på ham.
”Justin, det v....”
”Kat, der sker ikke det samme,” sagde han og sukkede. Jeg sukkede også og gik hen og satte mig i skrædderstilling på sengen ved siden af ham. Jeg kiggede op på ham. Han lavede hurtigt sit hairflip og bed sig i læben. Jeg følte mig lidt utilpas da jeg sad i den her kjole, så jeg gik over og fandt mit nattøj i min kuffert. Jeg vendte mig om og så hen på sengen. Justin sad der ikke. Jeg kiggede rundt i værelset og så så at der var lys ude på badeværelset. Så det var han nok. Jeg tog stille mine smykker af først. Det der dumme armbånd gad ikke låse sig op, så jeg stod og fumlede med det i lang tid. Endelig fik jeg det af! Så tog jeg ligeså stille min kjole af og lige da jeg havde trukket den over hovedet, kom Justin selvfølgelig ud fra badeværelset. Han kiggede lidt på mig og jeg prøvede at gemme mig, ved at tage mit tøj op foran.
”Hold nu op, jeg har set dig sådan der,” sagde han og kom hen til mig. Han krammede mig stille. Jeg trak mig væk og tog mine natshorts og min t-shirt på. Så gik vi begge hen i min seng og satte os ned.
”Hvad gør vi?” mumlede jeg. Han vendte sig om og satte sig overfor mig. Han tog mine hænder og flettede dem ind i sine.
”Vi elsker hinanden. Hvad er det så der er så forfærdeligt ved at vi er sammen?” svarede han og aede mine fingre med tommelfingerene.
”At du stadigvæk har Jasmine,” sagde jeg nedtrykt. Han roede i sin bukselomme og fandt sin iPhone så tastede han åbenbart et nummer. Jeg kiggede forvirret på ham. Så tog han telefonen op til øret.
”Hej Jasmine,” sagde han. Jeg gik i spåner.
”Justin hvad fanden har du gang i?!?” hviskede jeg hårdt. Han tyssede på mig. Han rejste sig fra sengen.
”Nej, jeg vil gerne sige noget til dig,” kunne jeg høre. Jeg rejste mig hurtigt og løb hen til ham.
”Justin!” sagde jeg højt. Han vendte sig om mod mig og stoppede mig. Jeg rystede hårdt på hovedet. Han nikkede. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg kunne jo ikke stoppe ham.
”Jeg... jeg slår op med dig,” mumlede han i røret. Det ramte mig da han sagde det. Det føltes som om jeg var i Jasmines sted.
”Kan vi ikke tale om det i morgen? Hvis du stadigvæk er i LA?”
Jeg satte mig frustreret på sengen og så på ham.
”Nej, jeg.... du får det at se i morgen. Jeg skal nok tage hende med.”
Neeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeej! Det gør han bare ikke. Jeg gav ham det skarpeste dræberblik jeg nogensinde har givet en person. Han ignorerede det bare.
”Jeg er altså virkelig ked af det... Undskyld. Hu betyder bare mere...” sagde han blidt. Jeg lagde mig ned på min seng og sukkede.
”Vi ses i morgen på caféen. Ja, hej.”
Han lagde på og vendte sig om mod mig. Så kom han hen og lagde sig ved siden af mig i sengen.
”Hvad sagde hun?” spurgte jeg lavt. Han svarede ikke med det samme.
”Hun... græd,” svarede han. Jeg sukkede.
”Og nu skal jeg med i morgen, på en eller anden skide café?” spurgte jeg lidt surt.
”Kat, jeg sa...”
”Justin, hun er mega såret. Også vil du have mig med ud at møde hende i morgen. Hvad tror du ikke hun siger til mig?” sagde jeg lidt hårdt.
”Hun sagde det var okay...” mumlede han. Jeg stønnede højlydt.
”Justin, det er jo ikke dét det går ud på forhelvede. Hun er min veninde og jeg har røvrendt hende!” halvråbte hende. Han kiggede chokeret på mig.
”Kat, du har selv valgt mig. Hvorfor er du så sur nu?” spurgte han. Jeg gloede dumt på ham.
”Hvorfor er du så ligeglad?” spurgte jeg. Han sukkede.
”Jeg er ligeglad fordi du betyder mere for mig end noget andet gør,” sagde han så.
”Men det kommer til at gå udover mig...” mumlede jeg trist. Han vendte sig om mod mig og lagde sig ind mod mig.
”Undskyld,” hviskede han blidt. Jeg opgav og indså at det ikke nyttede. Jeg elsker jo Justin og jeg vil langt hellere have ham som kæreste end jeg vil have Jasmine som veninde. Hun er jo rigtig sød, men jeg tror Justin og jeg har lidt (mange) flere minder end jeg har med hende...
”Hvad tænker du på?” spurgte han.
”Os... Hvad gør vi i morgen?” svarede jeg. Han trak på skuldrende.
”Kat, jeg er virkelig ked af, at jeg har fået dig rodet ud i alt dette. Jeg skal nok snakke med Jasmine, før hun ser dig,” sagde han og aede min kind.
”Tak,” hviskede jeg. Jeg glemte alt om Jasmine og fik Justin i mit hoved igen. Jeg savner ham. Hans læber. Hans varme krop mod min. Jeg lænede mig hen til ham og kyssede ham på munden. Det virkede som om han fik et lille chok, men han kyssede heldigvis bare med. Vi satte os begge op og rykkede lidt tættere på hinanden. Så trak han sig væk.
”Kat?” hviskede han. Jeg så op på ham, lige ind i øjnene og ventede et svar.
”Vil du.... vil du være min igen?” spurgte han. Jeg ventede netop på at han ville sige det! Jeg smilede og kyssede ham igen. Han tog sin hånd ind under min t-shirt.... Nu var der heldigvis intet forkert ved at vi gjorde det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...