Justin Bieber (N)

Personer;
Katrine, 15 år - Hovedperson (Udtales i Jeg-person).
Justin Bieber, 16 år - Dreng.
Chanel, 15 år - Katrines bedste veninde..

Resten finder i ud af ;)..

Katrine er en 15-årig pige der blev kendt i en alder af 14. Hun er så flyttet til USA og er startet en stor musikkarriere og bor sammen med sin Amerikanske bedste veninde.....


Det er heller IKKE min novelle, men har fået lov til at ligge den ind her ;')

136Likes
316Kommentarer
267441Visninger
AA

209. Kap. 209

Jeg stod foran det store spejl på mit værelse. Jeg var iført en stribede kjole, lilla og grå. Den dannede et kryds i grå, som dækkede over mine bryster. Håret var sat op i en knold og make-uppen matchede mit tøj. Så havde jeg en lille pung i hånden, lidt smykker og et par lilla stilletter på. Det hele var tiptop, ifølge mig. Udvendig havde jeg det perfekt, indeni var jeg nervøs. Ligeså nervøs som jeg var første gang jeg mødte Mike. Okay, nej, faktisk mere. Jeg er SÅ bange for hvad der vil ske med mig og Justin. Jeg går virkelig bare og grubler over det. Det er forfærdeligt! Gid jeg lige havde en backupplan i baglommen. Selvom jeg ikke har nogen baglomme... Men så bare i hovedet! Jeg vil gøre alt for ikke at møde Justin. Gid hans bil bryder sammen. Eller han bliver smidt ud. Eller sådan noget. Ej, det har han ikke fortjent. Men jeg er BANGE!!!
”Er du klar nu?” spurgte Christina. Jeg vendte ansigtet hen mod hende og nikkede smilende. Jeg lagde hurtigt min lipgloss ned i pungen og lukkede den så igen. Vi gik hen mod døren og ud. Så gik turen til grammyen.

Der var ret så mange folk på den røde løber. Heldigvis var Justin ikke i syne. Hvilket jeg var meget meget lettet over. Jeg stod og fik taget en masse billeder imens jeg svarede på nogle enkelte spørgsmål. Det var dejligt at komme ud igen, men ihhhh, jeg er så nervøs! Hvis bare at han ikke kom, ville alt være lettere. Jeg kunne se Selena stå lidt længere henne på den røde løber, end jeg gjorde. Jeg gik hurtigt hen til hende.
”Hej,” sagde vi i munden på hinanden. Vi stillede os hurtigt op og fik taget nogle billeder.
”Hvordan går det?” spurgte jeg imens.
”Helt fint,” svarede hun og smilede til kameraet. Jeg smilede også hurtigt.
”Det er lang tid siden,” sagde hun. Jeg nikkede. Det er nu lidt besværligt at føre en samtale på den her måde synes jeg. Vi gik videre. Værten, Chelsea, fra E! Kom hen til os. Vi stoppede op foran hende.
”Hej Selena og Katrine,” sagde hun og smilede.
”Hej,” smilede vi begge.
”Hvordan går det?” spurgte hun. Jeg kiggede hen på Selena, så hun kunne svare først.
”Jamen, det går helt fint,” svarede hun og smilede stort til kameraet.
”Okay. Hvad med dig Katrine?”
”Det går også helt fint,” sagde jeg.
”Er du kommet dig over Justin?” spurgte hun. Argh! Alt andet end Justin har jeg brug for nu.
”Ja, det er jeg,” sagde jeg usikkert og smilede. Hun nikkede.
”Har i så gang i noget nyt?” spurgte hun. Selena kiggede hen på mig og smilede.
”Altså jeg er jo stadigvæk på tour, og det er jeg i endnu syv måneder, men jeg tror da at der kommer nogle nye sange og sådan lidt efterhånden, men lige nu, nej,” svarede jeg og smilede.
”Hvad med dig Selena?”
”Jeg har jo lige lavet et nyt album, så nu tager jeg bare sådan lidt rundt og holder koncerter og er sammen med venner og familie,” sagde hun.
”Okay. Nu kommer Justin sørme også, så ham kan i jo få taget lidt billeder med.”
Jeg gik i panik og vendte mig hurtigt om. SHÍT!!! Han stod ikke særlig langt fra mig.
”Jeg må hellere komme videre,” sagde jeg dumt og gik videre og væk fra Justin og Selena og Chelsea. Jeg stillede mig hen til nogle andre fotos og sådan lidt. Bare væk fra Justin. Han var ude af syne og jeg slappede lidt mere af. Til gengæld kunne jeg se ham igen. Han var iført et par lilla cowboybukser og en sort t-shirt, hvilket klædte ham rigtig godt. Han så bare så sød og dejlig ud. Hans søde øjne og han dejlige smil jeg bare havde savnet!... Jeg kom tilbage til reality og så hen på ham. Og jeg kunne se at han havde fået øje på mig. Hans blik sad fast på mig og han prøvede at fange mit blik. Jeg kiggede hurtigt væk. Min mave snørede sig helt sammen. Så bange var jeg lige nu.
”Steph!” sagde jeg, da jeg fik øje på hende. Hun vendte sig om.
”Kat!” grinede hun og kom hen til mig. Vi krammede imens blitzerne gjorde ondt i øjnene.
”Hvordan går det?” spurgte hun. Et spørgsmål jeg havde besvaret tusinde gange på allerede.
”Fint, fint,” svarede jeg. Jeg kunne se Justin ude i mængden, så jeg skyndte mig at gå hen på den anden side af Step, så han ikke kunne se mig så godt.
”Hvad laver du?” spurgte hun mærkeligt.
”Ehhh,” sagde jeg. Hun grinede lidt og lod det ligge. Så så jeg Justin igen. Og han kom nærmere og nærmere. Skal det her absolut lige være mit værste mareridt???

Vi kom ind i den store sal, hvor der ville være optrædener og grammyuddeling. Jeg sad vedsiden af Benjamin og Christina. Og vedsiden af Christina sad Mike. Justin var ikke at se i salen, heldigvis. Gid han har fået maveinfluenza og måtte tage hjem. Eller at en fan brækkede sig over ham og han var nødt til at tage hje... ÅH NEJ! Han er jo lige der!!! HAN SIDDER FXCKING 3 PLADSER FRA MIG!!!!!! Jeg sank sammen i stolen og sukkede. Den her aften bliver åbenbart dårligere end jeg regnede med. Grammyuddelingen gik i gang. Det var Eva Longoria der var vært for programmet. Jeg morede mig, indtil jeg kiggede hen på en hvís person. Han sad og kiggede intenst på mig. Jeg kunne se at han ikke så særlig glad ud, da han kiggede på mig. Han har det nok dårligt over at jeg bare forlod ham. Jeg sukkede og så op på scenen igen.
”Og de nominerede for bedste mandelige artist er:”
Der kom en masse store billeder op. Eminem, Kanye West, nogle andre og sidst men ikke mindst... Justin. Jeg hørte ikke rigtig efter. Så kom Miley Cyrus op på scenen.
”Og vinderen af kategorien bedst mandelige artist er... Justin Bieber!!!”
Det overraskede mig ikke rigtigt. Han gik ud og ned og op på den store scene og fik overrakt en grammy. Alle folk klappede selvfølgelig.
”Tusinde tak,” sagde han højt og smilede stort. Jeg kunne med det samme tyde at det ikke var et rigtigt smil. Han så trist ud... Han holdt en takketale imens jeg bare sad og stirrede på ham. Så gik han heldigvis ned fra scenen af. Bruno Mars kom ud og optrådte med Grenade og Just The Way You Are. Så der faldt jeg lidt til ro. Jeg sad og så på indtil den kategori jeg var nomineret i.
”De nominerede i kategorien bedst kvindelig artist er:”
Billeder kom frem på skærmen igen.
”Lady Gaga, Miley Cyrus, Katy Perry, Beyoncé og Katrine Johansson.”
Katrine aka mig.
Jeg hadede da min sang kom op. Det var pinligt! Altså det kan godt være jeg optræder næsten hver dag, men jeg er stadigvæk genert, især når man sidder foran Beyoncé og Jay-Z og alle de der mega kendte folk. NO WAY! Justin kom op på scenen med en kuvert i hånden. Det var ham der skulle sige hvem der havde vundet kategorien. Please, det er IKKE mig! Jeg krydsede fingre hurtigt.
”Og vinderen af bedst kvindelig artist er...”
Han pakkede kuverten op.
”Katrine!” råbte han. Jeg sank ligesom sammen i stolen og stønnede lavt.
”Op med dig,” sagde Christina. Jeg nikkede og rejste mig op og gik ned mod Justin imens jeg kunne mærke tusindvis af blikke hvile på mig. Jeg gik op på scenen og hen mod ham. Han smilede til mig og jeg smilede hurtigt igen.
”Tillykke,” sagde han og krammede mig hårdt. Jeg trådte hurtigt et skridt tilbage. Han gav mig mikrofonen og grammyen.
”Mange tusinde tak. Tusinde tak!”
Jeg grinede lidt. Min mund var løbet tør for ord. Jeg havde ingen anelse om hvad jeg skulle sige.
”Ehm, mange tak til alle mine fans, min familie også selvfølgelig mit super dejlige team, som har hjulpet mig så godt på vej. Jeg havde helt klart ikke stået her, hvis det ikke var for alle jer. Så tusinde tusinde tak!” sagde jeg og smilede. Jeg var virkelig glad for at jeg havde vundet en grammy. Jeg vendte mig om og rakte mikrofonen hen til Justin. Han smilede og tog imod den. Så åbnede han armene. Modvilligt krammede jeg ham. Han trak hovedet lidt væk.
”Jeg skal tale med dig senere,” hviskede han i mit øre. Jeg svarede ikke men trak mig væk fra ham. Hurtigt kyssede han mig på kinden inden jeg gik ned fra scenen. Jeg gik op og satte mig på min plads. Christina, Mike og Benjamin var rigtig glade. Selvom min mave stadigvæk snørede sig sammen, var jeg også virkelig glad. Det er dejligt når ens fans gør så meget for en. Jeg sad og så på nogle optrædener, bl.a. Born This Way med Lady Gaga. Efterfølgende så jeg bare på.

Tre grammyer! Det var fedt. Selvfølgelig slog Justin mig, i den kategori vi begge var nomineret i. Jeg stod sammen med Stephanie og sludrede lidt. Der ville heldigvis ikke gå så lang tid før limousinen kom og hentede mig. Desværre tænkte jeg alt for meget på Justin. Det var så ubehageligt at han krammede mig, men samtidig var det så dejligt... Det kan godt være jeg ønsker ham alt muligt ulykke lige nu og jeg bare forlod ham, men jeg elsker ham stadigvæk. Det vil jeg ikke benægte.
”Hvad skal du nu?” spurgte Steph. Jeg kiggede op på hende.
”Bare hjem og slappe af. Jeg har først en koncert i overmorgen,” svarede jeg og smilede. Hun nikkede og kiggede sig lidt omkring.
”Justin kommer hen mod os,” hviskede hun hurtigt. Jeg vendte mig om og slog øjnene op. Fxck!
”Ehm, jeg går nu. Vi ses, ikke?”
”Jo, vi ses,” svarede hun. Vi krammede hurtigt og jeg begyndte at gå hen mod et toilet. Jeg gik hurtigere og hurtigere for at undgå Ju...
”Kat!” sagde en stemme bag mig. Jeg lod som om jeg ikke hørte ham og gik videre.
”Kat!”
Han løb lige pludselig op foran mig. Jeg turde ikke se på ham, så jeg kiggede bare ned.
”Du har en del at forklare mig,” sagde han trist.
”Nej. Justin vi har intet... at snakke om,” svarede jeg og gik lige forbi ham. Jeg gik ind på en gang, hvor der ingen mennesker var. Så vendte jeg mig om og så modvilligt på ham. Han så helt ked ud af det.
”Jo vi har. Du kan altså ikke bare stikke af uden at sige hvorfor.”
Jeg sukkede og svarede ikke.
”Kat, hvorfor gik du bare?” spurgte han og gik et skridt tættere på mig. Jeg gik hurtigt et tilbage.
”Justin, du ved det godt. Det er forkert overfor Jasmine. Og... jeg snakkede med hende i dag,” svarede jeg nervøst. Han kiggede mig lige ind i øjnene.
”Hvad snakkede i om?” spurgte han. Jeg gav ham et det-ved-du-godt-blik.
”Hvorfor snakkede i om mig?”
”Hun har mistanke om at du er sammen med en anden,” mumlede jeg og sukkede.
”Og hun tror du savner mig,” afsluttede jeg. Han sukkede også.
”Kat, jeg savner dig jo. Hvorfor kan vi ikke bare være sammen?” sagde han lidt efter.
”Justin jeg savner jo også dig. Men det virker bare forkert...” svarede jeg nedtrykt.
”Men hvorfor stak du så bare af efter den nat? Jeg troede de betød noget for dig?”
Jeg sukkede.
”Justin, jeg har jo sagt at den betød noget for mig. Men det er bare så forkert overfor Jasmine. Og hvis du slår op med Jasmine, og vi to kommer sammen igen, tror hun nok at det er os to der er sammen. Også bliver hun sur på mig...”
Han svarede ikke.
”Så er det vel mig eller hende?” sagde han. Jeg lavede store øjne.
”Nu er du dum! Justin det er dig til hver en tid,” sagde jeg hårdt. Han kiggede væk.
”Elsker du mig?” spurgte han lavt og så på mig igen.
”Det ved du jeg gør,” hviskede jeg. Jeg håber virkelig ikke at der er nogle der hørte det her. Altså journalister eller lign. Men journalister havde heldigvis ikke adgang til det her sted.
”Skal vi ikke tage hen på dit hotel?” spurgte han så. Jeg kiggede ned.
”Hvad skal vi der?” spurgte jeg nervøst. Hvis det var det samme som vi gjorde sidst, blev det i hvert fald et stort nej.
”Snakke. Finde ud af hvad vi gør. Jeg tror ikke at det her er det perfekte sted...” svarede han. Jeg nikkede lidt.
”Men Justin?”
”Ja?”
”Vi skal ikke det samme som sidst!” sagde jeg lidt hårdt. Han sagde ikke noget. Jeg trak ham i armen og begyndte at gå ud mod limousinerne. Men så stoppede jeg op.
”Vi skal ikke følges derhen,” sagde jeg roligt og vendte mig om mod ham.
”Hvorfor ikke?” spurgte han.
”For så tror alle at vi er sammen,” hviskede jeg hysterisk.
”Okay, så ses vi derhenne,” mumlede han. Vi gik ud og hver til sit. Jeg gik hen til Stephanie der stod med sin mobil i hænderne.
”Skal vi følges hjem?” spurgte jeg. Hun så op fra mobilen og nikkede. Hurtigt fik vi fat på en limousine også gik turen hjem til hotellet, hvor Justin ville snakke med mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...