Justin Bieber (N)

Personer;
Katrine, 15 år - Hovedperson (Udtales i Jeg-person).
Justin Bieber, 16 år - Dreng.
Chanel, 15 år - Katrines bedste veninde..

Resten finder i ud af ;)..

Katrine er en 15-årig pige der blev kendt i en alder af 14. Hun er så flyttet til USA og er startet en stor musikkarriere og bor sammen med sin Amerikanske bedste veninde.....


Det er heller IKKE min novelle, men har fået lov til at ligge den ind her ;')

136Likes
316Kommentarer
269018Visninger
AA

190. Kap. 190

”Hold da op. Det er vel nok noget af et forhold!” Måbede hun. Jeg smilede stort.
”Hvordan går det så derhjemme?” Spurgte jeg.
”Det går vel fint nok.” Svarede hun stille. Det lød nu ikke helt overbevisende. Jeg hævede det ene øjenbryn.
”Simon slog op!” Sagde hun så og begyndte at græde. Jeg stirrede forfærdet på hende. Det var lidt af et chok at hun bare skulle bryde ud i tårer, det ligner nemlig ikke hende!
”Ej, hvorfor?” Spurgte jeg forsigtigt. Hun snøftede højlydt og græd endnu mere.
”Han fandt en tøjte.” Vrissede hun ud af hendes sammenbidte læber.
”Fxck dem begge!” Udbrød jeg. Nok mest fordi jeg ved hvordan det føltes. Bare på en anden måde, men jeg ved stadigvæk hvordan hun har det.
”Ja. Ja du har ret! Fxck dem!” Grinede hun så. Jeg grinede lidt af hende. For et øjeblik siden græd hun og nu griner hun imens hendes øjne er tværet ind i mascara. Jeg smilede lidt.
”Er du okay?” Spurgte jeg så. Hun nikkede og tørrede sine øjne med sit ærme.
”Jeg er altså sulten.” Sagde jeg så.
”Skal vi så ikke lave noget mad?” Spurgte hun.
”Jo, det er bare det, at vi ikke har noget mad.” Svarede jeg. Hun grinede lidt.
”Kom, jeg har ufattelig meget lyst til junk food!”
Hun rejste sig op.
”Altså jeg vil gerne, men det er ikke sikkert at du gider at gå med mig. Også skal det ikke være pizza!” Sagde jeg og hentydede til min fod.
”Det går nok. Og jeg har lyst til McDonalds!”
”McDonalds er fint med mig. Jeg skal lige gøre mig klar.” Svarede jeg og smilede.
”Må jeg ikke låne noget make-up af dig?” Spurgte hun mig.
”Selvfølgelig!”
Jeg hev hende i ærmet og begyndte at humpe over mod trappen og ovenpå. Vi gik ind på Justins og mit værelse og jeg henviste hende til mit make-up-bord.
”Tak.” Sagde hun og begyndte at lægge sin make-up.
”Jeg skrifter lige tøj.”
Jeg gik ind, eller humpede ind i mit walk-in-closet og fandt et par stramme jeans og en lyserød tynd langærmet trøje. Jeg skiftede hurtigt og smuttede ind på værelset igen til Stephanie. Jeg humpede over til hende og begyndte at lægge make-up. Bare lidt mascara, eyeliner også en lyserød øjenskygge der matchede min trøje. Så redte jeg bare hurtigt mit hår.
”Skal vi gå?” Spurgte jeg. Hun nikkede og begyndte at gå nedenunder. Jeg humpede efter hende. Så tog jeg mine krykker der stod i hjørnet af gangen. Jeg tog min jakke ned fra bøjlen og tog den på. Altså bare en tynd en. Jeg ”krykkede” hurtigt ind i stuen og nakkede min iphone og puttede den ned i min lomme. Så gik jeg ud i gangen og fandt et par sorte ballarinaer der altid havde været for store. Og hvor smart er det ikke lige? Jeg kunne putte min såkaldte uraske fod med forbindingen på i den også tage mit andet par ballarinaer og putte den raske fod deri! Smart!!! Steph blev også klar også gik vi udenfor. Jeg låste døren og begyndte at humpe-gå. Jeg er absolut ikke mester til at gå med krykker! Det er tredje gang jeg gør det, men altså da jeg ”Endelig” brækkede eller forstuvede foden, blev jeg hjemme og dovnede den af!
”Det styrer du til Kat!” Skreg Steph af grin. Jeg væltede for fjerde gang fordi mine arme er alt for slappe! Jeg må hellere få en snak med Justin. Han siger ellers at jeg er fin nok, men jeg tror lige at vi har fået bekræftet at jeg bare ER slap! Jeg kunne ikke lade være med at grine med.
”Jeg må sandelig sige at du er mester til IKKE at gå med krykker.” Grinede hun. Jeg rejste mig op og fortsatte videre mod McDonalds. Vi var heldigvis ikke så langt fra. Derfor er det nok meget godt at jeg ikke bor så specielt langt fra et stort center.
”Hvad er klokken?” Spurgte jeg forpustet. Jeg HADER krykker! Bare så du lige ved det! Hun tog sin telefon frem og kiggede på den.
”Halv 7.” Svarede hun kort og stadigvæk lidt grinende. Vi gik/humpede derud af til vi kom til storcenteret. Steph holdte døren for mig. Jeg humpede derind og tog hurtigt mine solbriller på. Vi gik over mod McDonalds. Der var idet mindste ikke så forfærdelig mange mennesker. Jeg stillede mig i kø med Steph ved min side.
”Hvad skal du have?” Spurgte hun.
”Bare en McChikcen.” Svarede jeg og smilede hurtigt. Hun nikkede.
”Jeg vil have 4 hamburgere!” Besluttede hun sig. Vi kom op til kassen.
”Hej hvad kan jeg hjælpe med?” Spurgte en pige. Jeg kiggede hen på Steph for at hun skulle bestille for os. Måske kunne vi undgå at blive opdaget. Altså jeg har ikke noget som helst imod mine fans, men det er nu ikke altid sjovt at få spoleret en hyggelig aften.
”4 hamburgere og en McChicken.” Svarede Steph.
”Hvad skal i have at drikke?” Spurgte pigen. Steph kiggede på mig.
”Cola.” Sagde jeg.
”Fanta.” Sagde Steph.
”Skal McChikcen være stor?”
Jeg rystede på hovedet.
”15 $ skal jeg be'om.” Sagde hun.
Jeg gav hende pengene. Hun fandt en bakke og alt det der og begyndte at finde alt maden. Først Stephs burgere også min cola og pommefrites og til sidst min burger.
”Hav en god aften.”
Vi fandt et bord helt nede bagerest og satte os. Jeg tog mine solbriller af og lynede jakken lidt op. Så tog jeg en lille slurk af min cola.
”Føj!” Sagde jeg og skulle til at spytte det ud.
”Hvad er der?” Spurgte Steph.
”Det er light!” Brokkede jeg mig. Steph så forundret på mig.
”Hvordan kan du smage forskel?” Spurgte hun.
”Kan jeg bare. Og jeg siger dig at det her smager af lort til! Jeg går altså lige op og henter en anden en.”
Jeg rejste mig og humpede uden mine krykker op til kassen og stille mig i kø. Det blev lynhurtigt min tur. Og dum som jeg er havde jeg glemt at tage solbriller på.
”Er du ikke?” Spurgte hende pigen igen.
”Ehm jo.” Sagde jeg og smilede hurtigt.
”Sejt! Nå, hvad kan jeg gøre for dig? Igen?”
”Du har givet mig coca-cola-light.” Sagde jeg og stillede min cola på bestillingsranken.
”Hov undskyld. Jeg bruger normalt briller, men de er lige gået i stykker så..” Undskyldte hun og tog et nyt bæger og hældte cola i.
”Det må du virkelig undskylde!”
”Det gør ikke noget.” Smilede jeg. Hun smilede hurtigt igen. Jeg vendte mig om og stødte lige ind i en person så colaen røg ud på ham. (Det var tydeligvis en dreng for han havde hængerøvsbukser på og hans krop føltes meget ”flad” da han ”greb” mig fra at falde. Jeg kiggede hurtigt på ham og stirrede pludselig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...